Hvad er genstandsområdet for fysioterapeutisk neurorehabilitering?

Hvad er fysioterapi? Er beskrivelserne af vores fag præcise nok? Fremhæver de hvilke kernekompetencer der er basale forudsætninger for at udøve faget kompetent? En hurtig litteratursøgning på nettet omkring ovenstående efterlader undertegnede med en fornemmelse af, at svaret på, hvad fysioterapi er, tilsyneladende mest er båret af fagkulturen som tavs viden. Et fags genstandsområde defineres nu til dags dog primært via den dominerende videnskabs opfattelse af, hvad fagets emne er, eller hvad denne videnskab implicit gør til fagets emne. Biomedicinsk naturvidenskab, dens mange vigtige landvindinger upåagtet, medvirker til at reducere fysioterapi til de ting, som denne forskningstradition kan måle på. Et fag med en uklar definition af sit genstandsområde er her specielt sårbar, især hvis fagets gældende definition ikke præcist nok beskriver, hvilke overordnede kompetencer der er centrale for professionel udøvelse af faget.

 

Nedenfor præsenteres derfor et forslag til definition af genstandsområdet for fysioterapeutisk neurorehabilitering herunder hvilke overordnede fysioterapeutiske kompetencer, der er nødvendige forudsætninger herfor. Kommunikations- og relationsaspektet indgår heri som fuldgyldige fysioterapeutiske kompetencer og er derfor ikke bias eller støj. Der kommunikeres konstant verbalt og nonverbalt i relationen uanset om fysioterapeuten er klar over det eller ej, og uanset om hun prioriterer dette aspekt af fysioterapi, eller ej. Det understreges, at vi her taler om kommunikation og relation, ikke om psykologi. Genstandsområdet for fysioterapeutisk neurorehabilitering findes derfor i krydsfeltet mellem nedenstående kompetencer og i deres gensidige vekselvirkning.

Klik på billedet for at se en større version

 

Cup et al. (1) viser i en litteraturgennemgang af forskellige former for fysioterapi indenfor neurorehabilitering, at tilgængelig evidens på teknik- og metodeaspektet, i de 58 udvalgte artikler er begrænset. Kommunikations- og relationsaspektet er ikke særskilt undersøgt. Dette forhold er interessant, kombineret med Pollock et al´s (2) Cochrane review som viser evidens for, at eklektisk fysioterapi er bedre end traditionel teknik og metode konceptfølge fysioterapi til apopleksipatienter. Måske er det en indikation på at noget videnskabeligt uopdaget aktivt er på spil. Kunne det mon være kommunikations- og relationsaspektet? Eklektisk betyder i denne forbindelse, at arbejde ud fra egne udviklede og foretrukne behandlingsformer, og at udvælge disse med baggrund i hvad den enkelte fysioterapeut har erfaringer for og anser for virkningsfuldt til den enkelte patient.

 

Et godt spørgsmål er derfor om det er teknik- og metodeaspektet, der har fysioterapeutisk effekt indenfor neurorehabilitering, eller om det er kommunikations- og relationsaspektet? Måske er det kombinationen af de to. Men tænk, bare tænk, hvis kommunikations- og relationsaspektet nogle gange har større fysioterapeutisk effekt end teknik- og metodeaspektet. Det må fremtidig forskning efterprøve. Det kan således ikke umiddelbart afvises, at fysioterapeuter indenfor neurorehabilitering systematisk burde sætte udviklingen af kommunikations- og relationsaspektet mere i højsædet, dog naturligvis ikke på bekostning af teknik- og metodeaspektet, men i kombination hermed.

 

Har ovenstående noget på sig, står Bobath konceptet og Motor Control konceptet samt neurologisk fysioterapi generelt overfor meget spændende udfordringer og tilpasninger. Neurologisk fysioterapi bør integrere nyere viden, om bl.a. en reel klientcentreret praksis tilgang, med de ”gamle” neuro koncepter. Flere forskere finder således det er på tide med en ny fysioterapeutisk tilgang indenfor neurorehabilitering også omkring kursusvirksomhed og undervisning heri.

 

Tvivl og ubesvarede spørgsmål er begyndelsen ikke enden, på al faglig og videnskabelig udvikling, også indenfor fysioterapi. Hvis fysioterapi skal blive et selvstændigt videnskabeligt fag, må vi gøre op med det dogmatiske faglige snæversyn som, af og til på et spinkelt videnskabeligt grundlag, fremhæver nogle koncepter og faglige modetendenser frem for andre. Vi skal med tilstrækkelig akademisk flyvehøjde, nysgerrigt og fordomsfrit, kunne diskutere og udvikle vores faglige praksis, ud fra et videnskabeligt perspektiv, som inddrager alle overordnede fysioterapeutiske kompetencer.

---