Forår i luften

Foråret er endelig kommet. I år har det særlig stor betydning, fordi det også er et farvel til de, for corona-smitten, så farlige vintermåneder. Som jeg skriver dette, er smitten under kontrol, flere og flere er vaccinerede, og det danske samfund åbner stille og roligt igen.

Der er god grund til at glæde sig over varmen og de lysere udsigter. Men det er vigtigt at sige, at det også er nu, hvor det lysner, at vi skal sætte ind for at få alle med ud i lyset.

Der venter en stor regning for nedlukning og sociale afsavn, som vi kun lige er begyndt at betale. Vi har alle sammen mærket konsekvenserne af nedlukningen – men i det store billede er det især vores børn og ældre, som har betalt prisen.

Samtidig viser en række undersøgelser, at mange – i alle aldersgrupper – har været markant mindre fysisk aktive det sidste år end normalt. Jeg behøver ikke fortælle jer, at manglende bevægelse har store konsekvenser for både sundhed og velvære.

Det er meget moderne at sætte kroner og ører på alting – og der er ingen tvivl om, at mindre fysisk aktivitet og stigende ensomhed vil give store udgifter. Men den menneskelige regning er nok endnu større. Mange ældre har siddet isoleret i mange måneder og mærket savnet og ensomheden, mens mange unge har haft svært ved at finde meningen med det hele, når de ikke kunne mødes med deres kammerater og leve et normalt ungdomsliv. Vi voksne har gået den ene hvileløse travetur efter den anden i mangel på vores normale motionstilbud.

Vi kigger heldigvis ind i at lukke samfundet op igen. Her har vi fysioterapeuter en særlig position til at hjælpe unge såvel som gamle. Flere skal have vores hjælp i kommunerne for eksempel i form af vedligeholdende træning. Det vil også betyde, at flere har brug for hjælp i praksis og er svagere, når de kommer på sygehuset.

Med andre ord; Der venter en stor opgave med at hjælpe mennesker tilbage til et mere aktivt og gladere liv.