Det handler om at skabe social kapital

Jeg kommer ingen vegne med den her patient. Hvad skal jeg gøre?” Sådan kan ordene falde, når Helle Juhl Andersson går en morgenrunde på hospitalet. Og det er ikke forbudt at åbne for frustrationerne på Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Holbæk Sygehus. For ledelsen har gennem flere år indført en række tiltag, som skal forebygge følelsesmæssig udmatning og træthed blandt personalet.

“Jeg reagerer lige med det samme, når jeg fornemmer, at terapeuterne er følelsesmæssigt udmattede, stressede eller på anden vis ikke trives. Når jeg hører eller ser det mindste, så tager jeg fat i dem og spørger ind,” fortæller Helle Juhl Andersson.

Ledelsens indsats for at forbedre arbejdsmiljøet består af en række redskaber, tilsammen et finmasket net, der gerne skal forebygge stress, langtidssygemeldinger samt mental og fysisk udbrændthed. Der er indført mentorordning, personlig sparring, værktøjet Enneagram, åben dør-politik og faste morgenrunder, hvor lederne taler med alle teams i afdelingen.

Og det virker. Kort før sommerferien 2021 kom resultaterne af afdelingens trivselsundersøgelse og ikke mindst lederevalueringen. Konklusionen var, at arbejdsmiljøet er i top.

Tab af empati kan ramme alle

Helle Juhl Anderssons opfattelse er, at udbrændthed, stress og tab af empati tilsyneladende kan ramme alle. På et sygehus, som har været presset på grund af personalemangel og covid-epidemien, er risikoen for at terapeuterne overskrider deres egne grænser, konstant til stede.

Afdelingens mere end 40 fysioterapeuter og 17 ergoterapeuter arbejder med komplekse patientforløb, og har en patient eksempelvis kroniske smerter, kan patienten også have høje forventninger til terapeuterne:

“Det er hårdt at stå foran et menneske i konstante smerter. Man skal konstant vise medfølelse og empati og lytte til et væld af lidelseshistorier. Indimellem kan de heller ikke konstatere nogen bedring hos patienterne. Faren for enten at overinvolvere sig, eller helt miste modet, er derfor helt reel,” fortæller Helle Juhl Andersson.

Hun fortæller, at hun ofte tænker over, hvordan hun kan klæde medarbejderne på til at arbejde i et sundhedssystem, der er under konstant pres og forandring. Et system, der er komplekst, og hvor der hele tiden bliver stillet store krav. Her ser hun sin egen rolle som den, der skaber de bedst mulige rammer at arbejde i. Hun tilstræber at gøre medarbejderne modstandsdygtige og i stand til at navigere i en travl hverdag.

“Min rolle som leder er at skabe en stærk fællesskabsfølelse. Et rum fuld af social kapital. Hvor man kender sig selv og hinanden, og hvor man ved, man ikke bør bære alt alene. Det tror jeg på, er det allervigtigste, hvis vi skal skabe et godt arbejdsmiljø,” pointerer Helle Juhl Andersson.

Redskab giver selvindsigt

Hun understreger, at det for hende er det vedvarende, kontinuerlige arbejde med at følge op og være nærværende som leder, der gør, at afdelingen er et godt sted rent arbejdsmiljømæssigt. Derfor lægger hun også stor vægt på den daglige morgenrunde.

“Er nogen udmattede? Er der taget ansvar for fordeling af arbejdsopgaver på tværs af teams? Hvordan har de enkelte teams det? Alle de ting forsøger jeg at få overblik over,” forklarer Helle Juhl Andersson.

Et andet centralt værktøj er Enneagrammet, der kortlægger personlighedstyper og adfærd, og som alle medarbejdere introduceres til. Ifølge Helle Juhl Andersson øger redskabet selvindsigten for den enkelte og bidrager til at skabe forståelse for hinandens forskelligheder og kompetencer.

“Det handler om at lære sig selv og andre bedre at kende. Det sætter fokus på, hvem man er som type og ens egen adfærd: Hvad, der stresser en, og hvordan man typisk reagerer, når man er stresset,” forklarer Helle Juhl Andersson.

“Den indsigt, man får i sig selv og i ens kollegaer, er altafgørende, hvis man skal forebygge, at man eksempelvis løber tør for medfølelse. På den måde kan man hjælpe sig selv og ikke mindst ens kolleger, før det går galt,” siger hun.