Vi bør tage socialt ansvar

Hvor er Danske Fysioterapeuters fokus på den sociale ulighed i sundhed og i særdeleshed på de socialt udsatte borgere?

I et Danmark, som aldrig har været rigere, er den sociale ulighed i sundhed desværre fortsat stor og sågar på nogle områder stigende. Hvis du er i tvivl om det udsagn, så besøg Sundhedsstyrelsens webinar om ulighed i sundhed fra sidste år.

Fremtidsforskere advarer os om en fremtid for fysioterapeuter og andre sundhedsprofessioner, hvor behovet for vores ydelser vil stige eksplosivt på grund af flere ældre med kronisk sygdom og multisygdom. Men i den sammenhæng bliver det meget sjældent nævnt, at også denne sygdomsbyrde vil være massivt socialt ulige fordelt.

Der er derfor en kæmpe mulighed for at forebygge en stor del af sygdomsbyrden, hvis vi reducerer den sociale ulighed i sundhed. Derfor er det bekymrende at være vidne til Danske Fysioterapeuters (både fagforeningen, og også alle os medlemmers) ensidige fokus på alt andet end social ulighed i sundhed. For eksempel har kun to af de projekter, der er støttet af Danske Fysioterapeuters fond for forskning, uddannelse og praksisudvikling, fokus på socialt udsatte eller ulighedsfokus.

Særligt de socialt udsatte borgere - de cirka syv procent af befolkningen, som er hårdt ramt socialt, typisk af en kombination af psykisk sygdom, arbejdsløshed, hjemløshed, kriminalitet og andet - glider igennem fysioterapeuters fingre, ligesom de gør mange andre steder i sundhedsvæsenet. Hvem siger, at vi ikke kan udvikle tilbud, hvor vi kommer til dem? Mange udsatte borgere har en mistillid til ‘systemet’. Men hvad nu hvis vi samarbejder med de frivillige, sociale organisationer, som de i forvejen har kontakt og tillid til? Endelig er deres muskuloskeletale status og livsvilkårssygdomme ofte det mindste problem i et utrygt liv med sociale katastrofer. Hvorfor skal sundhed og fysisk funktion partout være omdrejningspunktet for fysioterapeutisk praksis? Kunne man forestille sig, at det blot var midlet til en bedre social status og integration hos borgere, hvis hovedproblem måske primært er social-psyko-biologisk og ikke bio-psyko-socialt?

For at tage ulighedsproblematikken alvorligt bør Danske Fysioterapeuter forske i og udvikle en praksis, som nedbryder barriererne mellem sundhedssektor og socialsektor og som udforsker samarbejdet med den frivillige sociale sektor. Der bør være et fokus på at udvikle professionsidentiteten til reelt at omfavne den biopsykosociale model, så det sociale fokus bliver skarpere. Det blinde punkt i vores praksis er, hvordan vi intervenerer socialt.

Vi bør som profession tage socialt ansvar. Hvad er vores officielle holdning til eksempelvis børnefattigdom, som er en stærk determinant for livslængde og sygdom i børne- og voksenlivet? Eller til tobakspriser, som, hvis de blev hævet, ville kunne redde tusindvis af menneskeliv - flest fra samfundets bund?

Lad os løfte blikket og reelt sætte borgeren i centrum i stedet for vores egen profession. Og lad os udvikle vores profession i en retning, som gør os bedre til præcis det. Det er det, fremtiden kalder på.

Se Sundhedsstyrelsens webinar om ulighed i sundhed og læs rapporten