Vælg den rigtige observationsmetode
En international gruppe forskere har publiceret et review, der evaluerer 30 forskellige observationsmetoder, der kan anvendes til at identificere og kvantificere faktorer i arbejdet, der kan føre til muskel- og skeletbesvær. Reviewet skal gøre det lettere for både forskere, klinikere og ergonomer at vælge den rigtige observationsmetode, når de for eksempel skal udarbejde strategier for forebyggelse eller vurdere effekten af en given intervention.
Professor, dr. med. Jørgen Winkel, der har forsket i arbejdsmiljø og ergonomi siden midten af 1970’erne, er en af forskerne bag reviewet, der blev publiceret i Scandinavian Journal of Work, Environment & Health i januar 2010 (1). Jørgen Winkel er ansat på Universitet i Gøteborg og er desuden tilknyttet det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i Danmark.
Arbejdsskader og sygefravær
Muskel- og skeletbesvær er ifølge det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø årsag til 25 procent af det samlede sygefravær og 20 procent af førtidspensioneringerne. Muskel- og skeletsygdomme udgjorde i 2000 ifølge Arbejdstilsynet omkring 50 procent af de anmeldte arbejdsbetingede lidelser (Arbejdstilsynet, 2001).
Målet for den internationale gruppe af forskere fra Danmark, Finland, Sverige, Norge og Canada har været at vurdere og skabe overblik over observationsmetoder og dermed give forskere og ergonomer et fælles grundlag for valg af metoder.
Fysioterapeuten har talt med Jørgen Winkel, der mener, det er vigtigt for både forskere og praktikere (i klinikken og arbejdsmiljøet) herunder fysioterapeuter at anvende standardiserede metoder til at måle den fysiske eksponering i arbejdet.
Valg af observationsmetoder
I epidemiologiske studier anvendes primært tre typer af metoder til at kvantificere fysisk belastning i arbejdsmiljøet: direkte, tekniske målinger, selvrapportering (spørgeskemaer/dagbøger) og observationsmetoder.
Den mest præcise vurdering af en arbejdsbelastning får man (2), hvis der benyttes direkte målinger. Det er primært forskere, der benytter de direkte målinger til at kvantificere arbejdsbelastningerne. De direkte målinger er dyre at gennemføre, er ressourcekrævende n international gruppe forskere har publiceret et review, der evaluerer 30 forskellige observationsmetoder, der kan anvendes til at identificere og kvantificere faktorer i arbejdet, der kan føre til muskel- og skeletbesvær. Reviewet skal gøre det lettere for både forskere, klinikere og ergonomer at vælge den rigtige observationsmetode, når de for eksempel skal udarbejde strategier for forebyggelse eller vurdere effekten af en given intervention.
Professor, dr. med. Jørgen Winkel, der har forsket i arbejdsmiljø og ergonomi siden midten af 1970’erne, er en af forskerne bag reviewet, der blev publiceret i Scandinavian Journal of Work, Environment & Health i januar 2010 (1). Jørgen Winkel er ansat på Universitet i Gøteborg og er desuden tilknyttet det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i Danmark. Målet for den internationale gruppe af forskere fra Danmark, Finland, Sverige, Norge og Canada har været at vurdere og skabe og begrænsede af, at de kun kan måle én ting ad gangen. Bruges selvrapportering i form af spørgeskemaundersøgelser, er der ifølge Jørgen Winkel flere problemer. For det første er der stor risiko for bias, da mange mennesker er tilbøjelige til at overestimere den daglige belastning, specielt når de har fået besked; for det andet er selvrapportering upræcis. Til gengæld er det let at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse, der desuden har den fordel, at man kan komme ind på mange forskellige eksponeringsfaktorer i arbejdsmiljøet i samme undersøgelse.
Observationsmetoderne havner midt imellem selvrapportering og de direkte målinger. De er relativt billige og ofte lette at gennemføre, har rimelig pålidelighed og nøjagtighed og kan danne baggrund for generaliseringer for en større gruppe. Men det er selvfølgelig ikke ligegyldigt, hvilken metode der vælges, fastslår Jørgen Winkel. Der er således udviklet observationsmetoder, der knytter sig specifikt til måling af helt bestemte arbejdsbelastninger i veldefinerede erhverv. Nogle metoder egner sig på grund af omfang og kompleksitet primært til forskningsprojekter. Andre metoder er mere generelle og enkle at anvende og kan derfor med fordel bruges af klinikeren eller den ergonomiske konsulent.
Review
Forskergruppen identificerede 30 observationsmetoder, der kunne bruges til at vurdere arbejdsbelastning, monitorere effekt af ergonomiske interventioner, og som kunne bruges i dosis-responsstudier. Metoderne, der blev inkluderet i reviewet, kunne kvantificere belastende arbejdsstillinger og bevægelser og håndtering af byrder. 19 ud af 30 observationsmetoder havde moderat til god overensstemmelse med direkte målinger. Det var især observation af helkropsbevægelser (trunkusfleksion, knæbøjning, knælestilling, løfte), der stemte overens med de direkte målinger, mens observation af mindre bevægelser som håndledsbevægelser eller rotationer i nakke/ryg var mindre præcise.
Reviewet gennemgår styrker og svagheder ved de identificerede observationsmetoder og giver med sin detaljeringsgrad et overblik over området. Artiklen suppleres desuden af en hjemmeside, der bringer vurdering og evaluering af de enkelte observationsmetoder.
Et screeningsværktøj for terapeuter
En del af de observationsmetoder, der beskrives i reviewet, henvender sig primært til forskere, mens andre med fordel kan anvendes af praktikere. Ifølge Jørgen Winkel kan der være god grund til, at fysioterapeuter specielt kender til sidstnævnte metoder for at opnå bedre grundlag ved f.eks. vurdering af ergonomiske indsatser eller mulige arbejdsskader.
”Fysioterapeuter inden for feltet bør bruge standardiserede metoder til at vurdere arbejdsbelastninger, og de skal vælge en metode, der giver data, der beskriver belastningens størrelse, varighed, og hvor ofte den pågældende person udsættes for belastningen”, siger Jørgen Winkel. Han understreger, at det er vigtigt at få objektive mål for alle tre dimensioner, og at det kan være nødvendigt at få registreret over flere dage.
Fysioterapeuter har ikke kun brug for at få et objektivt mål for arbejdets eventuelle betydning for bevægeapparatsbesvær, men har også brug for redskaber til at kontrollere, at de ergonomiske interventioner, de er med til at gennemføre, også har den ønskede effekt på eksponeringen.
Den svenske fysioterapeut Kristina Kemmlert har udviklet et screeningsværktøj PLIBEL (plan för identifiering av belastningsfaktorer) til at identificere belastninger på bevægeapparatet i forbindelse med arbejdspladsvurderinger og -undersøgelser. Med PLIBEL har fysioterapeuter ifølge Jørgen Winkel en enkel og generel observationsmetode, som mange terapeuter, der arbejder inden for ergonomien, kunne have glæde af at kende og bruge.
Små pausers betydning for belastning
Men i virkeligheden er der måske også andre aspekter af belastningen, som de undersøgte observationsmetoder ikke fanger, men som i dag er mindst lige så relevante at observere, mener Jørgen Winkel. ”Det drejer sig om arbejdets porøsitet”, som er et aspekt af belastning. Med porøsitet menes de små fysiske og mentale pauser, der er i løbet af en arbejdsdag og en arbejdsuge.
Porøsiteten fanger man bedst med tekniske målinger, selvom det også burde være muligt at udvikle observationsmetoder for dette. Jørgen Winkel fremhæver rationaliseringer og effektiviseringer på arbejdspladserne, som på længere sigt gør, at traditionelle ergonomiske forbedringer ikke får den forventede effekt på bevægeapparatet.
”Bestræbelserne på at skabe merværdi på virksomhederne kan have en negativ effekt på den mentale og fysiske porøsitet. De fleste, der har været i arbejdslivet i mange år, kan mærke, at der ikke er den samme tid og ro til arbejdet som for 20 år siden”, siger Jørgen Winkel.
Undersøgelser har vist, at arbejdets mentale og fysiske porøsitet ofte mindskes i forbindelse med leanprocesser. ”De mange små fysiske og mentale pauser risikerer at forsvinde, for hver gang en arbejdsproces effektiviseres. Og det er med til at slide på krop og psyke. Nogle mennesker kan klare meget lav porøsitet, mens andre har brug for en langt flere pauser”, forklarer Jørgen Winkel.
Men der er store forskelle på, hvordan leanprocesser håndteres i forskellige virksomheder. ”Hvis man bruger den viden, vi har i dag og de gode eksempler på lean i industri- og servicesektor, kan man effektivisere uden nødvendigvis at øge belastningen på medarbejderne”, siger Jørgen Winkel. Han mener, det er oplagt, at fysioterapeuter ud over det fysiske (og mentale) arbejdsmiljø også forholder sig til lean- og effektiviseringsprocesser.
Jørgen Winkel og hans forskergruppe er de første, der er begyndt at kvantificere porøsiteten i virksomheder, og de er nu begyndt at publicere resultater fra denne forskning.
Referencer
1. Takala E, Pehkonen I, Forsman M, Hansson G, Mathiassen S, Neumann P, Sjøgaard G, Veiersted KB, Westergaard RH, Winkel J. Systematic evaluation of observational methods assessing biomechanical exposures at work. Scand J Work Environ Health 2010;36(1):3-24.
2. Winkel J, Mathiassen. Assessment of physical work load in epidemiologic studies: concepts, issues and operational considerations. Ergonomics, 1994, vol. 37, ( 6), 979-988.
3. Winkel J, Neumann P: “Ergonomics and effective production systems - moving from reactive to proactive development”. National Institute for Working Life, Sweden. Info 2005:07 (kan downloades fra fysio.dk)
