Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Flere penge til forskning i neurologi og træning

FORSKNING / Hovedbestyrelsen har udvalgt de temaer, der de kommende tre år skal have mindst halvdelen af Danske Fysioterapeuters fondsmidler til forskning. Også pengene til uddannelse og praksisudvikling bliver målrettet til udvalgte formål

Forskningen inden for det neurologiske område skal styrkes, og det samme skal forskning inden for træning som forebyggelse og behandling.

Hvert år uddeler Danske Fysioterapeuter en stor pose penge til forskning, uddannelse og praksisudvikling, og det er disse penge, der nu skal bruges mere strategisk, så faget kan styrkes inden for udvalgte områder. I november 2010 besluttede repræsentantskabet at samle midlerne i én fond, og nu har hovedbestyrelsen fulgt op med en beslutning om, hvilke områder fondsbestyrelsen skal have særligt fokus på i forbindelse med tildelingerne de kommende tre år.

Tre hovedområder
Den nye samlede fond deler penge ud inden for tre hovedområder: Forskning, uddannelse og praksisudvikling. Hovedbestyrelsens beslutning betyder, at der inden for hovedområdet forskning vil blive prioriteret, så projekter inden for henholdsvis neurologi og træning som forebyggelse og behandling vil få halvdelen af de penge, fonden råder over til forskning i de kommende tre år.

Inden for hovedområdet uddannelse, er det besluttet, at ph.d.-uddannelse skal prioriteres, og inden for hovedområdet praksisudvikling, prioriteres udviklingen af kliniske retningslinjer og projekter med relation til nye arbejdsområder.

Områderne er valgt, fordi hovedstyrelsen vurderer, at de er strategisk vigtige i forhold til fagets og professionens udfordringer og behov for udvikling. De er valgt ud fra kriterier om, at de er vigtige i forhold til den sundhedspolitiske dagsorden, som foreningen ønsker at sætte, at de stimulerer professionen til målrettet udvikling, eller at de vurderes som forskningsmæssigt forsømte.

Eksempelvis er det sidste tilfældet med det neurologiske område, der ydermere spiller en væsentlig rolle i forhold til den dagsorden om kvalitet, som foreningen ønsker at sætte i forhold til vederlagsfri fysioterapi.

Potentialet i træning som forebyggelse og behandling er allerede dagsordensættende og har blandt andet resulteret i nye retningslinjer for, hvorvidt rygpatienter skal trænes eller opereres. Det er et potentiale, der langt fra er indfriet, og træning skal derfor have særlig opmærksomhed også i de kommende år mener hovedbestyrelsen.

Figur 1:

Figuren viser forskningsfondens tildelinger 2001-2010 fordelt på de fysioterapeutiske specialer. Opgørelsen er kun et overslag, idet nogle projekter med god ret vil kunne anbringes ud for flere søjler, og eksempelvis idræt ofte overlapper med det muskuloskeletale område, men redaktionen har valgt at placere projekterne ud fra ”hovedspecialet”.

Klip fra arkivet
Allerede ved Forskningsfondens stiftelse i 1985 var der medlemmer af repræsentantskabet, der mente, at midlerne skulle anvendes strategisk, og der skulle ske en overordnet prioritering af, hvilke projekter der kunne støttes. Det fravalgte man dog dengang blandt andet med argumentet om, at der skulle være nogle erfaringer at basere prioriteringen på.

I 2002 bragte Fysioterapeuten et dobbeltinterview med Henning Langberg og Hans Lund, der dengang var henholdsvis videnskabelig redaktør for tidsskriftet Nyt om Forskning og Dansk Selskab for Forskning i Fysioterapi.

Henning Langberg kritiserede i interviewet, at pengene i Forskningsfonden ikke blev anvendt strategisk. Små penge til små projekter giver fysioterapeuter en større forståelse for forskning, men batter ikke noget i forhold til skabe evidens inden for givent område, mente han – ”hvis man nu i stedet sagde, at i løbet af de næste to år bruger vi vores penge på træningsstudier….”.

Hertil replicerede Hans Lund, at der også var værdi i at støtte de små projekter - ”nogle skal jo starte et sted, og et afslag opfattes som en utrolig desavouering af projektet”, som han sagde.

Siden er der gået næsten 10 år, mange meget forskellige projekter er blevet støttet. Hovedbestyrelsen har nu taget skridtet til en mere strategisk anvendelse af midlerne. I samme periode har både Nyt om Forskning og Dansk Selskab for Forskning i Fysioterapi drejet nøglen om. Fysioterapeutisk forskning er kommet ud af rugekassen og forskningsformidlingen foregår nu på tværs af fag og i meriterende tidsskrifter.