Selvstændigt erhvervsdrivende eller kollega?

Autoriseret fysioterapeut M er klinikejer og samtidig medindehaver af en virksomhed, der rådgiver købere eller sælgere ved køb eller salg af klinikker for fysioterapi. I sin egenskab af rådgiver får M til opgave at formidle et salg af en klinik i Storkøbenhavn. Køber K er én blandt flere interesserede, der får fremvist klinikken.

Under den igangværende proces får M selv interesse i at medinvestere i den udbudte klinik. M fortæller sælger om sin interesse i at købe klinikken. Sælger vælger, ifølge M, herefter at indgå en mundtlig aftale om at sælge klinikken til M, der straks meddeler de andre interesserede købere, at klinikken nu er solgt, og at de derfor hverken behøver at involvere bank eller revisor.

K stiller sig uforstående over for denne udmelding, og ringer derfor direkte til sælger, der fortæller at klinikken ikke er solgt endnu og opfordrer K til at komme med et bud. Da sælger ser K’s bud, vælger sælger at afstå fra den mundtlige aftale indgået med M, men ønsker i stedet en budrunde samt en udstedelse af et dementi om, at klinikken skulle være solgt.

Dagen efter får K den besked, at eventuelle bud med dokumentation for finansiering skal være modtaget senest fire dage senere. K har, i tiden siden fremvisningen af klinikken, bedt M om regnskab, huslejekontrakt og andet relevant salgsmateriale, som M, i sin egenskab af rådgiver og formidler allerede burde have, eller hurtigt kunne fremskaffe. Materialet skal K’s bank og revisor bruge, før de kan indestå for finansieringen af købet af klinikken, og K efterspørger derfor endnu en gang det relevante materiale.

K får ikke de efterspurgte kontrakter, og kun efter henvendelse til sælgers revisor modtager K’s revisor den udbudte kliniks regnskab. På dette grundlag vil K’s bank ikke deltage i finansieringen af klinikken, og K må derfor trække sig fra budrunden samt tilbagekalde sit tidligere fremsendte skriftlige tilbud.

Ved fristens udløb er der kun to indkomne bud tilbage. M har ikke afgivet noget skriftligt bud. Sælger afviser de to bud, og ønsker en ny runde. M fortæller imidlertid, at sælger er nødt til at træffe et valg om, enten at vente med at sælge sin klinik eller at indgå en aftale med én af de tre, der kan løfte finansieringen. Sælger bliver derfor nødt til træffe et valg mellem ét af de to skriftlige bud eller M’s bud, der stadig er i spil uden nogensinde at have været en officiel del af budrunden.

Sælger vælger at gå videre med M’s bud og underskriver en salgsaftale.

Det Kollegiale Råd inddrages
Det er K og ikke sælger, der har indbragt sagen for Det Kollegiale Råd, og Rådet har derfor alene kunnet forholde sig til M’s optræden i forhold til K.

Det Kollegiale Råd finder, at M på trods af sin rolle som rådgiver har haft en økonomisk interesse i et bestemt udfald af salget. Rådet mener, at M burde have afstået fra at varetage kontakten mellem sælger og K, når M havde egeninteresse i sagens udfald. Rådet mener, at det, at M ikke fortalte K om sin egen interesse i sagen, er uforeneligt med et loyalt samarbejde med en kollega.

Man kan stille spørgsmålet, om M og K i denne sag er at betragte som kolleger. Her er det Rådets opfattelse, at ”kollega” må forstås bredt, og ikke kun som værende på samme arbejdsplads. Når to medlemmer af Danske Fysioterapeuter konkret samarbejder om fysioterapi eller arbejdsmarkedsrelaterede spørgsmål, er de at betragte som kolleger, og Rådet valgte derfor at irettesætte M.

Havde M valgt at trække sig fra rollen som formidler, når rollen som køber var mere presserende, kunne M have budt på klinikken på lige fod med andre interesserede fysioterapeuter. Det Kollegiale Råds afgørelse og udtalelser i sagen forhindrer således hverken M eller andre fysioterapeuter i at drive virksomhed ved siden af hvervet som fysioterapeut. Rådet opfordrer blot til, at visse grundlæggende og åbenbare forholdsregler iagttages.