Kvinder får ikke det anbefalede genoptræningstilbud efter brystkræftkirurgi

I artiklen på side 22 gør fysioterapeuterne Lise Kronborg Poulsen, Nina Høgdal og Lisbeth Villemoes Sørensen sammen med professor dr. med. Henrik Kehlet status over den foreliggende evidens for genoptræning og det aktuelle tilbud, der er i regioner og kommuner. Formand for faggruppen for Lymfødembehandling, fysioterapeut Kirsten Hedeager, er ikke overrasket over resultatet af undersøgelsen, der viser, at genoptræningstilbuddet efter brystkræftoperation i regioner og kommuner ikke opfylder Sundhedsstyrelsen anbefalinger.

”Vi har i faggruppen længe vidst, at genoptræningstilbuddet var utilstrækkelig og uensartet i de forskellige dele af landet. Det er alt for sjældent, at en fysioterapeut instruerer kvinderne i hjemmetræningsprogram inden operationen, og selvom instruktionen kommer efter operationen, er kvinderne i en chokfase, hvor de kan have svært at kapere informationerne.

Størstedelen af genoptræningen efter brystkræftkirurgi er nu placeret i kommunerne, men det er de færreste kommuner, der ifølge undersøgelsen har det anbefalede tilbud. Selvom der er mange kvinder, der gennemgår en brystkræftoperation, drejer det sig ifølge Kirsten Hedeager ikke om mange kvinder i de enkelte kommuner, og det kan derfor være svært at tilbyde den anbefalede holdtræning.

Undersøgelsen fandt, at mellem 1 og 100 procent af kvinderne fik tilbudt almen genoptræning, og at det almene genoptræningstilbud fordelte sig med 65 procent på holdtræning, 71 procent på individuel træning og 71 procent på individuel behandling. ”Jeg er overrasket over den høje procentdel på individuel behandling, da det ikke er min erfaring. Men en forklaring kan være, at der er mange, der ikke har besvaret skemaet og mange der ikke har et tilbud overhovedet. Jeg mener, det er vigtigt med mere individuel behandling. Ganske vist lærer kvinderne at udspænde og behandle det kontrakte væv på holdene, men de lærer det uden på tøjet, og det duer ikke. Det er også meget forskelligt, hvordan vævet reagerer på operationen og efterbehandlingen, så der er brug for individuel vejledning. Det næste er, at mange kvinder falder fra det almene genoptræningstilbud under stråle- og kemobehandlingen, fordi skal på sygehuset mange gange, og sygehuset ligger ofte langt væk”, siger Kirsten Hedeager.

Det virker – men vi ved ikke, hvad der virker
Selv om man endnu ikke ved, hvilke behandlingsmetoder der er mest effektive til genoptræning af kvinderne efter brystkræftkirurgi, tyder de fleste store undersøgelser på, at der er gavnlig effekt af fysioterapeutisk behandling. Der er således i studier vist effekt på smerte, funktion i skulderen, muskelstyrke og træthed. I artiklen ”Manuel arvævsbehandling” beskriver forfatterne et individuelt behandlingsforløb for fire kvinder efter brystkræftbehandling. Den manuelle behandling tager udgangspunkt i almene fysioterapeutiske teknikker, en behandling, der ifølge forfatterne ikke kræver en egentlig efteruddannelse. Selvom Kirsten Hedeager er enig i, at der i den manuelle arvævsbehandling benyttes alment kendte teknikker, er hun ikke sikker på, at alle fysioterapeuter i dag har vævsbehandling ”i fingrene”. Til gengæld er hun ikke i tvivl om, det kræver en specialuddannelse at finde ud af at tilpasse behandlingen individuelt til kvinderne.

”Det er utroligt væsentligt at kende sygdomsforløbet, og hvad der sker med kvindernes kroppe under behandlingen. Man bør desuden vide noget om påvirkningen af lymfesystemet, også selvom det ikke har den store bevågenhed i de danske anbefalinger. Det er påfaldende, at der hos kvinder, der har fået fjernet lymfeknuder, er en helt anden reaktion i arvævet i forhold til andre operationer, og det skal fysioterapeuten kunne forholde sig til”, mener Kirsten Hedeager.

I marts deltog Kirsten Hedeager på Dansk Lymfødemforenings Årsmøde, og det var ifølge Kirsten Hedeager forstemmende at høre, hvor lille et genoptræningstilbud kvinderne blev spist af med og at mange af kvinderne ikke havde hørt om risikoen for at udvikle lymfødem. ”Konsekvensen er, at en stor del af dem ikke kommer tilbage til arbejde, og at de må leve med en elendig livskvalitet, smerter og bevægeindskrænkninger. Det er trist, når vi kan se, at behandlingen kunne hjælpe dem”, siger Kirsten Hedeager.