Patienter med kronisk sygdom har gavn af telerehabilitering

Det stigende antal kronisk syge i samfundet kan have gavn af træning som led i behandlingen af deres sygdomme. Årligt dør mere end 41 mio. mennesker på verdensplan af kroniske sygdomme.

Imidlertid er det svært at fastholde patienterne i de eksisterende træningstiltag, og derfor kan der være behov for at overveje telerehabilitering som alternativ til træning ved fremmøde.

Formål

Forskerne ønskede at undersøge effekten af telerehabilitering til patienter med kroniske lidelser på træningskapacitet og livskvalitet. Derudover ville de vurdere gennemførbarheden af træning via videokonsultation.

Metode

Forskerne anvendte en bred definition af kroniske lidelser og søgte systematisk i de større videnskabelige databaser, hvor de fandt 29 studier med tilsammen 1.049 deltagere. Studierne inkluderede patienter med kroniske lidelser, der deltog i konditions- eller styrketræning udbudt via videokonsultation. Disse blev sammenlignet med både kontrolgrupper med og uden en træningsintervention. Effekten af telerehabilitering blev i studierne målt på træningskapacitet og/eller livskvalitet. Størstedelen af personerne, der indgik i studierne, havde luftvejslidelser (især KOL) som kronisk diagnose. Hjertekarsygdomme (f.eks. kronisk hjertesvigt), diabetes, neurologiske sygdomme (især stroke) og cancer var også blandt de mest hyppige sygdomme. Træningskapacitet blev i de fleste studier vurderet vha. 6-minutters gangtest (6MWT). Desuden var spørgeskemaet Short Form-36 (SF36) hyppigt brugt i studierne til at evaluere livskvaliteten hos deltagerne. Kvaliteten af studierne blev kritisk vurderet, og tiltroen til evidensen fra de fundne studier blev samlet vurderet vha. GRADE-metoden.

Resultater

Deltagelse

Deltagerne i den samlede analyse var i gennemsnit 60 år og havde et gennemsnitligt BMI på 26,7. Teletræningen var holdbaseret i 15 studier, imens 14 studier brugte individuel teletræning. De fleste studier (23 ud af 29) benyttede kombineret aerob træning og styrketræning. Træningsinterventionerne i studierne varede fra 3 til 104 uger, med 8 ugers varighed som det hyppigst brugte.

Deltagelsen i telerehabilitering var cirka 70 procent på tværs af interventionerne, dog blev det opgjort på forskellig vis i studierne. Tekniske problemer påvirkede træningen i 17 procent af sessionerne, og de typiske problemer var dårlig internetforbindelse og forstyrrelser i enten lyd eller videoforbindelse (baseret på data fra ni studier). Der blev ikke rapporteret nogle alvorlige skader eller bivirkninger til træningen, hvilket var opgjort i 18 af studierne.

Tilfredshed og effekt af træningen

Der blev generelt udtrykt tilfredshed med teletræningen, hvor deltagerne fremhævede den nemme tilgængelighed og brugbarheden af teknologien som primære årsag til tilfredshed.

Der blev fundet en lille effekt af telerehabilitering på tværs af studierne, på både træningskapacitet og livskvalitet. For de studier, der anvendte 6MWT, var der en gennemsnitlig forbedring på 34 meter efter gennemført telerehabilitering, på tværs af studierne. Denne ændring vurderedes at have klinisk betydning for personer med kroniske lidelser.

Der var lav til moderat tiltro til evidensen samlet set, baseret på GRADE-vurderingen, og de inkluderede studier var ofte foretaget på små studiepopulationer.

Konklusion og perspektiver

Forskerne konkluderer, at telerehabilitering er en effektiv og gennemførbar form for træning til at forbedre træningskapacitet og livskvalitet hos patienter med kroniske lidelser. Dermed vurderer de, at telerehabilitering er et egnet alternativ til traditionel rehabilitering, hvis fysisk fremmøde ikke er muligt. Dog understreger forfatterne, at der er behov for grundigere studier, der tydeligt beskriver træningstilslutningen til telerehabilitering og mere præcist belyser de tekniske problemer og fordele, der kan være forbundet med brugen af telerehabilitering.