De kæmper videre
Alene i år er 40 danske soldater blevet såret i Afghanistan. Det samlede antal sårede danskere siden krigens start i 2006 nærmer sig 100, og 20 af dem er blevet såret i en grad, så de er blevet amputeret. Flere aviser har i de seneste måneder beskæftiget sig med de sårede soldater, de ar på både krop og sjæl, de er vendt hjem med, det genoptræningsforløb, de har været igennem, og den nye hverdag, de alle skal vænne sig til med eller uden proteser.
I artiklerne i blandt andet Jyllands Posten har man blandt andet kunne læse, at de skader, soldaterne vender hjem med, ikke ligner noget, de danske læger har set før. Talebans miner bliver kraftigere og kraftigere, så kirurgerne står over for nye udfordringer, når lemmer skal amputeres og lappes sammen. Men samtidig går soldaterne til deres genoptræning med en energi, som læger og fysioterapeuter ikke hidtil har oplevet. Det giver ny viden om, hvad en god fysisk form og ikke mindst viljestyrke betyder for udkommet af genoptræningen.
En ny kamp venter
De mange beretninger er dog ikke kun solstrålehistorier om, hvad viljestyrke og den rette mængde genoptræning kan udrette. Blandt historierne er også flere eksempler på, at selvom soldaterne er sendt hjem fra Afghanistan, er det langt fra slut med at kæmpe, tværtimod. Flere af dem slås nemlig med hjemkommunerne for at få de nødvendige hjælpemidler og proteser.
Således fortæller en soldat, der har fået amputeret begge ben og har svære skader på begge arme samt flere manglende fingre, om et kommunalt afslag på ansøgninger om elektriske gardiner, særligt bestik og en invalidescooter. En anden fortæller, at han har ansøgt om en løbeprotese, men har fået afslag, og en tredje kan fortælle, hvordan en ansøgning om en kørestol og et handicapskilt har taget flere måneders sagsbehandling.
Det er beretninger, som sikkert ikke er ulig dem, som andre mennesker, der er blevet handicappede i forbindelse med en arbejdsulykke kan fortælle, men de har efterfølgende sat gang i en debat om dels behovet for en veteranpolitik dels forholdene for handicappede generelt.
På den ene side har argumenterne - blandt andet fra forsvaret - lydt, at soldaterne løber en så stor risiko, at de har krav på særstatus. Omvendt argumenteres der – bl.a. fra handicaporganisationer og begge sider af folketingssalen – med, at samfundet har et tilsvarende ansvar over for en hjemmehjælper, der har fået en løfteskade, og at der ikke bør gøres forskel på veteranen, trafikofferet og det menneske, der er født med et handicap.
En forbedret veteranpolitik er en del af det seneste forsvarsforlig, og et udspil skal efter planen ligge klar til sommer. Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) udtalte i marts, at hun hører til dem, der er skeptiske over for at tildele soldaterne en særstatus.
”Vi skal nødig ende i den situation, at vi har et rigtig godt system til soldaterne, men at man ikke kan få hjælp, hvis ens søn eller datter mister en arm i en bilulykke. Jeg ser hellere, at samfundet kan håndtere genoptræningen af alle. Uanset om man er soldat eller ej” sagde Gitte Lillelund Bech blandt andet til Jyllands Posten.
Forslag om militærmedicinsk center
I et splinternyt udspil foreslår Venstre, at der oprettes et Militærmedicinsk Center, der samler ekspertisen på området. I centeret skal indgå en videnbank, som praktiserende læger og kommunale sagsbehandlere kan trække på, blandt andet i bestræbelserne på at få den hjemvendte soldat tilbage på arbejdsmarkedet. Centeret skal ifølge Venstres udspil koste fire millioner kroner pr. år.
Både regering og opposition er umiddelbart positivt stemt over for forslaget. Forsvarsordfører John Dyrby Poulsen (S) siger til Politiken, at ”et samlet center er den helt rigtige vej at gå, for vi er ikke gode nok til at behandle veteranerne i dag”, mens forsvarsministeren over for samme avis forsikrer, at et militærmedicinsk center vil indgå i planerne for en forbedret veteranpolitik. ”Vi har udfordringer med de fysiske og psykiske eftervirkninger, som nogle af vores udsendte soldater oplever. Det er for mig et af de væsentligste emner i den kommende veteranpolitik”, siger Gitte Lillelund Bech.
Soldater såret i Afganistan - et udpluk:
Blandt de mange historier om danske soldater, der er blevet såret i Afghanistan er mange beretninger om amputerede lemmer og et langt genoptræningsforløb. Det følgende er blot et udpluk:
- Christian, 23, år. Mistede begge ben i august 2009.
- Mark, 27 år. Mistede begge ben og en tommelfinger og fik ødelagt en langfinger i november 2009.
- Niels Kristian, 24 år. Fik i 2006 brud på nederste ryghvirvel, ødelagt alle knogler i højre fod og andengradsforbrændinger på en tredjedel af kroppen. Er lam fra navlen og ned, sidder i kørestol. Har søgt om at blive udsendt som forsyningshjælper.
- Henrik, 25 år. Fik i april 2008 knust syvende brysthvirvel, mens rygsøjlen blev revet løs fra bækkenet. Fik indre blødninger og blev lam fra brystet og ned. Brækkede brystben og næse og fik knust højre hæl og slået et stykke af højre albueled og halebenet. Går på krykker, men højre fod er blevet en dropfod, kan ikke bøje venstre arm helt og har problemer med smerter i lænden. Ønsker at blive genudsendt i 2011.
- Dennis, 23 år. Fik sprængt det meste af højre fod væk og senere amputeret i juli 2009. Bruger fodprotese.
- Kasper, 24 år. Trådte på en mine i marts 2009 og fik amputeret det meste af højre underarm og det højre ben fra knæskallen og ned. Bruger arm- og benproteser. Har som den første danske soldat været på et genoptræningsophold i USA.
- Michael, 42 år. Fik i oktober 2008 revet forreste korsbånd og samtlige ledbånd i højre knæ over.
- Nick, 24 år. Blev ramt af en kugle i halsen i december 2006. Har føleforstyrrelser i venstre arm og mangler en del af stemmebåndet. Er i gang med fysioterapeutuddannelsen.
- Chris, 21 år. Dobbelt amputeret gennem begge knæled i august 2009.
- Benjamin, 29 år. Mistede kind, næse, tænder, knogle i venstre arm og venstre ben fra knæet og ned i marts 2008. Har nedsat funktion i venstre arm og bruger protese på venstre ben. Har sat sig som mål at blive den første udsendte soldat med protese.
- Jimmi, 28 år. Ramt af skud i hånden og i brystet i september 2007. Indimellem følelsesløs på ryggen, og hånden kan være svag. Er genudsendt til Afghanistan som chauffør.
- Michael, 30 år. Brækkede ryggen og venstre fod og rev et ledbånd i foden over i juli 2008. Har rygproblemer, føleforstyrrelser i benene og problemer med venstre fod.
- Martin, 23 år. Fik svære skader på begge arme, mistede begge ben, tre fingre på den ene hånd og to fingre på den anden i juli 2009. Bruger proteser på begge ben.
Du skal logge ind for at se kommentarer og selv kommentere
Log ind
Er du endnu ikke medlem? Bliv medlem i dag og få fuld adgang til fysio.dk, og gør brug af vores mange medlemsfordele.