Medlemsfordele for studerende
Nysgerrig efter at vide mere?
Hvis du gerne vil have rabat på studiebøger, være dækket af en forsikring - både når du øver dig på dine medstuderende og er ude i praktik, og samtidig have fri adgang til måleredskaber og tests, der indgår i pensum og bliver brugt i undervisningen - ja, så bør du absolut melde dig ind i Danske Fysioterapeuter.
Medlemsfordelene kan nemlig bruges fra den allerførste dag, du starter på fysioterapeutstudiet - og alle dage derefter.
Meld dig ind i dag - og få adgang til alle fordelene
Når du melder dig ind i Danske Fysioterapeuter, så bliver du samtidig en del af et stærkt fællesskab af fysioterapeutstuderende og uddannede fysioterapeuter. Og du får naturligvis samtidig mulighed for at benytte dig af Danske Fysioterapeuters mange konsulenter og specialister, der altid står klar til at hjælpe dig.
Som studerende betaler du kun 100 kr. i kontingent i kvartalet, det svarer faktisk til ca. 1 krone om dagen efter skat, da kontingentet er fradragsberettiget.
Medlemsfordele for studerende
Som studerende medlem af Danske Fysioterapeuter er du automatisk omfattet af en ansvarsforsikring som dækker, hvis du kommer til at skade personer eller ting, når du udøver fysioterapi under uddannelsen og dermed også i praktikforløb.
Som fysioterapeutstuderende på professionsbacheloruddannelsen er du gennem dit medlemskab hos Danske Fysioterapeuter også dækket, når du arbejder som selvstændig eller frivillig,
Læs mere om fritids – og erhvervsansvarsforsikring for fysioterapeutstuderende
Som medlem af Danske Fysioterapeuter får du eksklusiv adgang til mere end 120 fysioterapeutiske måleredskaber og test. Nogle af disse vil du så småt blive introduceret til under din studietid, men for alvor kunne drage fuld nytte af, når du er færdiguddannet fysitoerapeut. Test og måleredskaber bruges som supplement i den fysioterapeutiske undersøgelse og til at vurdere, om der er sket en ændring i patientens tilstand over tid.
Det går stærkt inden for forskning i fysioterapi, og der bliver hele tiden udgivet nye videnskabelige artikler. Hos Danske Fysioterapeuter har vi fokus på din faglighed og gør det let for dig at holde orienteret om ny og relevant forskning.
Som studerende vil du opleve, at du gennem dit medlemskab får masser af ny viden og inspiration til bl.a.dit bachelorprojekt - både her på fysio.dk og direkte i din indbakke.
Som medlem hos Danske Fysioterapeuter kan du få råd og vejledning til dit studiejob fx tjek af kontrakter, løn mm.
Du får Fysioterapeuten leveret til døren - fyldt med spændende artikler om fag, forskning og den fysioterapeutiske hverdag.
Som medlem af Danske Fysioterapeuter kan du også blive medlem af et fagligt selskab - og i mange tilfælde er det faktisk gratis for studerende.
Et fagligt selskab er et landsdækkende netværk af fysioterapeuter, der arbejder for at fremme og styrke de faglige miljøer i fysioterapien og den specialiserede og evidensbaserede fysioterapi i Danmark.
Der findes aktuelt 17 faglige selskaber i fysioterapi, som har til formål at udvikle kvaliteten af fysioterapeutisk praksis inden for deres primære områder og en lang række beslægtede subspecialer. For alle faglige selskaber gælder, at man kun kan blive medlem, hvis man i forvejen er medlem af Danske Fysioterapeuter
Bliv klogere på hvordan selskaberne hver især arbejder for fysioterapien, og hvilken værdi et medlemskab giver dig. Også under studietiden.
Når du har afleveret dit bachelorprojekt, kan du skrive en artikel ud fra dit projekt og være med i konkurrencen om årets Bachelorpris på 25.000 kr.
Du kan deltage på Danske Fysioterapeuters konferencer til nedsat pris - kun 500 kr. pr. dag. Og du kan tage til faglige gå-hjem-møder i din region. Langt de fleste er gratis for dig som medlem.
Rabatter for studerende
Med et medlemskab hos Danske Fysioterapeuter kan du købe fagbøger med 20 % rabat hos både Gads Forlag og i BogPlus.
Kig dig omkring i det store bogudvalg med bøger om fysioterapi, ergoterapi, medicin, ernæring og sundhed og meget mere.
Du kan blive medlem af Forbrugsforeningen og spare penge, når du shopper. I mere end 4.000 butikker over hele landet og på nettet kan du betale med dit betalingskort fra Forbrugsforeningen og på den måde optjene bonus, som du får udbetalt én gang om året.
Det koster 132 kr. om året at være medlem af Forbrugsforeningen - men du får det første års medlemskab gratis.
Med kortet får du bl.a.:
- 10 % hos LOOP Fitness
- 12 % på ferieboliger
- 9% hos Røverkøb, Sadolin og Flügger
- 7-9 % hos en række sportsbutikker, bl.a på løbesko hos LØBEREN
- 9-10 % hos en række optikere landet over
- 5-15% på mere end 300 cafeer og restauranter
Se flere rabataftaler og læs hvordan du meld dig ind i Forbrugsforeningen
Som medlem af Danske Fysioterapeuter kan du få en virkelig attraktiv studieforsikring hos Bauta Forsikring. Forsikringen har 0 kr. i selvrisiko på cykeltyveri, og du får et helt års ekstra studierabat, når du er færdiguddannet.
Som studerende og nyuddannet medlem af Danske Fysioterapeuter kan du få en studiekonto med mange fordele, der hjælper dig gennem studietiden. Kontoen hos Lån & Spar giver dig bl.a. 5% i rente på de første 20.000 kr.
Du kan også få en billig kassekredit, der kan hjælpe dig, hvis du står og mangler penge til en ny cykel eller årets studiebøger. Hvis du er på udkig efter en bolig, kan du desuden få hjælp til at lægge en økonomisk plan for, hvordan du får råd til at investere i dit nye hjem eller en bil.
Ud over de kontante fordele får du også fagrelevant rådgivning, fordi Lån & Spar kender dig og dine medstuderende på fysioterapeutuddannelsen bedre end de fleste. Det betyder bl.a. at du kan få hjælp til at lægge et holdbart budget eller få uforpligtende personlig sparring, hvis du har svært ved at få din økonomi til at hænge sammen.
Læs mere om dine medlemsfordele hos Lån & Spar
Studiefordele - også efter din uddannelse
Som medlem af Danske Fysioterapeuter, kan du beholde Danmarks bedste studiekonto i Lån & Spar, helt op til 3 år efter, du har afsluttet din professionsuddannelse. Har du ikke haft studiekontoen under din studietid, så fortvivl ikke. Du kan nemlig søge om at få en studiekonto hos Lån & Spar helt op til 3 måneder efter du har afsluttet din uddannelse. Du får det ikke bedre.
Betingelser for studiekonto
- Du er medlem af Danske Fysioterapeuter
- Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar
- Du får studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering
- Du får 5% i rente på de første 20.000 kr. derefter 0,75% (renten beregnes dagligt og tilskrives årligt)*
- Du kan have studiekontoen i op til 3 år efter endt uddannelse
Læs mere om din studiekonto hos Lån & Spar og se hvor meget du kan spare
Alle rentesatser er variable og gældende pr. 12. december 2024.
PKA har en række studieboliger til udlejning. Du behøver ikke være medlem af PKA for at kunne søge dem, men du skal have været medlem af Danske Fysioterapeuter i mindst 6 måneder. PKA råder over:
- 84 studieboliger i Konstabelbygningen på Margreteholmen i København.
- 30 studieboliger i Aalborg
- 107 studieboliger på Poppelstykket i Valby.
Er du vores nye ambassadør på dit studie?
Vi ansætter løbende nye ambassadører og er altid på udkig efter engagerede og egnede fysioterapeutstuderende. Lige nu søger vi ambassadører på flg. professionshøjskoler:
- Hillerød (1 ledig stilling)
- København (2 ledige stillinger)
- Roskilde (1 ledig stillinger)
- Næstved (2 ledige stilling)
- Odense (1 ledig stilling)
- Aarhus (1 ledig stilling)
- Holstebro (2 ledige stillinger)
- Aalborg (1 ledig stillinger)