Høringssvar
Danske Fysioterapeuter Region Hovedstaden har med stor interesse læst høringsudkast til politik for det gode senior- og ældreliv.
Først og fremmest ros og anerkendelse for udkastets fokus på et mere sammenhængende sundhedsvæsen og en tidlig indsats med forebyggelse og rehabilitering. Danske Fysioterapeuter er helt enige i, at rammerne for hverdagen kan styrke og understøtte den fysiske, mentale og sociale sundhed for Københavnerne. Hverdagens rammer er et vigtigt fokus, fordi de forkerte rammer kan være begrænsende og hæmmende for et godt senior- og ældreliv i fællesskab med andre.
Danske Fysioterapeuter Region Hovedstaden har med stor interesse læst jeres innovationsnotat 6. Forebyggelse og genoptræning er en af fysioterapiens kernefagligheder, hvorfor vi finder anledning til at fremsætte dette bidrag til høringen.
Der skal inden 1. januar 2024 være indgået en ny sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen for 2024-2027. Danske Fysioterapeuter Region Hovedstaden har med stor interesse læst udkastet og har ros til, at der er fokus på forebyggelse og helhedssyn.
Danske Fysioterapeuter foreslår indikatorer på rehabiliterings-og forebyggelsesindsatser samt genoptræningsplaner på psykiatriområdet, ligesom Danske Fysioterapeuter opfordrer Sundhedssamarbejdsudvalget til at involvere fysioterapipraksis i sundhedsaftalen.
Danske Fysioterapeuter Hovedstaden har med store interesse læs ”Fødeplan for Region Hovedstaden. Det handler om liv – lige fra begyndelsen”, hvor opgaverne på fødselsområdet skal løses i et stærkt samarbejde mellem flere forskellige faggrupper. Vi er glade for det store fokus på forebyggelsen af komplikationer ved fødsel, men ønsker at understrege behovet for større brug af fysioterapeutisk faglighed under hele graviditetsforløbet.
Danske Fysioterapeuter Region Hovedstaden har med stor interesse læst ”Handleplan for Diabetes 2016-2019” og er enige med Kommunen om behovet for en samlet indsats for at imødegå udfordringer med væksten i diabetesforekomsten. Vi er glade for det store fokus på fysisk aktivitet men vil også understrege behovet for en meget tidlig indsats. Yderligere vil vi foreslå at handleplanen følges op med forskningsaktiviteter så indsatsernes effekter kan dokumenteres og reproduceres.
Danske Fysioterapeuter er enig med Københavns Kommune i ambitionen om, at alle børn og unge skal gives de bedste forudsætninger via dagtilbud og skolegang for faglig, social og personlig udvikling med henblik på videre uddannelse og fast tilknytning til arbejdsmarked og et aktivt voksenliv. Det er en nødvendig og god ambition. Danske Fysioterapeuter anerkender samtidig også kommunens behov for løbende at målrette faglige kompetencer til de konkrete opgaver og, som det også fremgår af notatet, en stigning i mængden af opgaver.
I relation til de konkrete projekter mod bekæmpelse af overvægt bør man undlade at have for ensidigt fokus på kost, men i stedet enten supplere med flere projekter, der kan aktivere folk eller med fordel slå projekterne sammen med tiltagene til bekæmpelse af fysisk inaktivitet, så det i højere grad bliver en helhedsindsats, hvor man undgår at stigmatisere overvægtige borgere.
Derudover ønsker vi i Danske Fysioterapeuter Region Hovedstaden at bidrage med konkrete ideer, der kan forhindre genindlæggelser (somatisk og psykisk). Det er vigtigt, at kommunen stiller krav til Region Hovedstaden om at iværksætte genoptræningen allerede tidligt under indlæggelsen, så man undgår ekstra udgifter til genoptræning efter udskrivelse.
Herefter er der brug for hurtige iværksættelse af genoptræningsforløb til patienter efter udskrivelse, dvs. at kommunen skal sørge for, at der er et tilbud til udskrevne patienter, hvilke de med det samme præsenteres for, så de har en følelse af at blive samlet hurtigt op.
”Kan vi højne den mentale og sociale sundhed, er der samtidig gode chancer for, at vi kan højne den fysiske”.
I Danske Fysioterapeuter, Region Hovedstaden er vi helt enige i, at fysisk- og psykisk sundhed er tæt forbundne helbredsaspekter. Vi ser derfor gerne, at Egedal kommune inddrager fysisk aktivitet i forbindelse med bekæmpelse af mobning, ensomhed og til dels også stress. Dette kunne blandt andet ske gennem oprettelse af projekter med fokus på bevægelse, som målrettes netop disse grupper.
Det er dog lige så vigtigt, at målgruppen motiveres til at deltage i disse aktiviteter. Derfor bør Egedals Kommune formulere en strategi for, hvordan man motiverer både børn, unge og voksne til at være fysisk aktive og dermed forbedre den mentale og sociale sundhed samt bekæmpe de følgesygdomme, der kommer af fysisk inaktivitet. Uden motivation til bevægelse kan ideerne ikke samle borgerne tilstrækkeligt og vil dermed ikke have den ønskede effekt.
Generelt vil de kommende strukturændringer og sammenlægninger af enheder medføre et yderligere specialiseret sundhedsvæsen med større enheder. Den øgede specialisering er til stor gavn for de enkelte borgere og patienter. Region Hovedstaden er dog nødt til at sikre, at det ikke kun er lægefaget, der specialiseres, men at andre faggrupper, bl.a. fysioterapeuter, sygeplejersker og ergoterapeuter, også huskes i den store omlægning, så både den mono- og tværfaglige forskning og udvikling kan videreføres. Samtidig bør det overvejes, hvordan man sikrer, at de studerende modtager den rette uddannelse i praktikforløbene som følge af den større specialisering.
Endvidere mener vi, at hvis Region Hovedstaden ønsker at være landets førende hospitalsvæsen, må regionen grundlæggende turde at gøre op med vanetænkningen omkring behandlingsformer. Et konkret eksempel på dette er, at der gennem de sidste 10-15 år er kommet mange nye undersøgelser, der peger på, at træning har lige så stor positiv effekt på patienter med knæ-artrose som operative indgreb. Alligevel tilbydes operationer langt hyppigere end træning til patienterne. I Danske Fysioterapeuter Region Hovedstaden mener vi, at dette hverken er godt for patienterne eller for økonomien. Vi foreslår derfor, at man i Region Hovedstaden tør tænke anderledes og bl.a. arbejde mere aktivt på at få ændret de økonomiske incitamentsstrukturer, der fremmer operation frem for behandling gennem genoptræning.
Københavns Kommune har i ældrepolitikken meget fokus på aktivitet og deltagelse. Derfor finder vi det modstridende, at der i indledningen fokuseres på begrebet ”(ældre)pleje”, der opfattes passivt. Vi mener, at dette begreb skal nuanceres mere, så det associeres med det, kommunen gerne vil – det aktive liv.
Hos Danske Fysioterapeuter, Region Hovedstaden, mener vi, det er vigtigt, at fokusere på at bevægelse skal være det nemme valg. Eksempelvis skal ældre borgere ikke tvinges til at tage elevatoren, fordi de er bange for trapperne. Københavns Kommune skal hjælpe borgerne med at gøre trapper og lignende tilgængelige, så bevægelse bliver det nemme valg. Hjælp og støtte skal primært tilkomme de svageste borgere i kommunen, men hvis forebyggelse skal have en effekt, er det væsentligt at inkludere alle. Derfor foreslår vi, at der foretages ændringer til en mere inkluderende ordlyd i punkt 1 og 3 i reformspor 9:
- At aktive byrum tænkes sammen med behovet for, at de kan nydes, også hvis man har brug for hjælpemidler, hvilesteder eller toiletfaciliteter.
- At offentlig transport i højere grad imødekommer ældres behov, også hvis man har nedsat mobilitet og brug for hjælpemidler
I Danske Fysioterapeuter Region Hovedstaden anerkender vi Københavns Kommunes store fokus på fysisk aktivitet i Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 som en afgørende faktor for københavnernes fysiske og psykiske sundhed. Vi ser gerne som forening, at der lægges endnu mere vægt på bevægelse i sundhedspolitikken, da dette er fundamentet for sund livsstil og velvære.
Ligeledes er det vigtigt at have for øje, at der ikke findes ensartede tilbud, der passer til samtlige borgere, men behandlingen og forebyggelsen skal tage udgangspunkt i den enkelte borgers behov uanset social baggrund og økonomisk formåen.
I Danske Fysioterapeuter, Region Hovedstaden, mener vi, at Socialforvaltningens "Hjælp i Hverdagen" er interessant og overvejende positiv læsning. Den indeholder positive elementer, der kan være med til at sikre en bedre dagligdag for kommunens borgere med behov for hjælp til selvhjælp. Vi anerkender således missionen om, at man i København "vil skabe forandring - vil skabe rammerne for, at borgerne kan ændre deres liv". Samtidig vil vi gerne anerkende visionen om, at "København skal være den by i Danmark, der er bedst til forebyggelse på det sociale område".
Børne- og Ungepolitikken fremstår på mange måder både fremsynet og ambitiøs, og det glæder os i Danske Fysioterapeuter Region Hovedstaden. For at sikre at målene for politikken kan nås på den mest effektive måde både af hensyn til tid, økonomi og det høje faglige niveau, så har vi nogle kommentarer og ideer, som vi håber, at I vil inddrage.
Som en gennemgående ting undrer det os, at der nogle steder ingen faggrupper nævnes, og at der andre steder nævnes faggrupper, men til gengæld glemmes andre. Det er både på områder, hvor man kunne tænke bredere og mere innovativt, men man glemmer også at nævne faggrupper på områder, hvor disse allerede er til stede i dag.
Udover den generelle bemærkning om det sundhedsfaglige personale vil vi også pege på, at det er vigtigt at tænke forebyggelse og sundhedsfremme ind i patient-forløbene (fra start), samt at man i den sammenhæng inddrager hele familien for at opnå bedst muligt resultat.
Den første refleksion over ”Hjælp i hjemmet” er titlen. Hvis vi ønsker, at borgere med særlig behov skal blive en mere integreret del af ”normalsamfundet”, så skal denne gruppe også ud af hjemmet og ud i ”normalsamfundet”. Derfor ville det være mere i overensstemmelse med visionen at kalde kataloget ”Hjælp i dagligdagen”.
Vi vil gerne sætte fokus på Servicelovens § 86 stk. 2, som omhandler vedligeholdende træning. I idet vi efterlyser, at den fysiske aktivitet tænkes mere ind og nævnes i oplægget. Fysisk aktivitet er et altafgørende redskab i forhold til at vedligeholde borgernes funktionsniveau, ligesom det er med til at forebygge den almene sundhedstilstand og livsstilssygdomme. Det er rigtig godt at der i socialforvaltningen er etableret ”hverdagsrehabilitering” også til denne gruppe af borger og det er et eksempel til efterfølgelse.
Vi anser det som værende sandsynligt, at fleksibiliteten og kvaliteten på området vil blive svækket. Det begrunder vi med, at genoptræning er i konstant udvikling, hvilket kræver en løbende justering af tilbuddet til borgerne. Vi har dog svært ved at se, hvordan dette kan inkorporeres i en aftale mellem kommunen og den private udbyder uden at sidstnævnte vil tage sig godt betalt for løbende at skulle ændre praksis, og en eventuel besparelse derfor vil være ikke eksisterende.