Holdningspapir: Danske Fysioterapeuter anbefaler fysioterapeuter i folkeskolen
Fysioterapeuter i folkeskolen kan kvalificere de 45 minutters bevægelse og indsatser over for børn med motoriske vanskeligheder
Hvad er et holdningspapir?
Et holdningspapir formulerer Danske Fysioterapeuters politiske ståsted i aktuelle og specifikke sager og er et supplement til foreningens overordnede politikker.
Det er Danske Fysioterapeuters repræsentantskab og hovedbestyrelse, der lægger den politiske linje for foreningen.
Folkeskolereformen indebærer, at eleverne skal deltage i motion og
bevægelse i 45 minutter om dagen. Målet er at fremme elevernes læring,
sundhed og motivation.
Fysioterapeuter kan bidrage til at nå dette mål. Dels ved at sikre kvalitet og
rette intensitet i den daglige motion og bevægelse, dels ved at gennemføre
målrettede indsatser over for børn med motoriske vanskeligheder.
Udfordring 1:
Det er ikke lige meget, hvad eleverne laver i løbet af de 45 minutters daglig
motion og bevægelse, som folkeskolereformen fastsætter. Det er fx ikke nok
at bede eleverne løbe to gange rundt om skolen eller lunte lidt i skolegården.
Timing, intensitet og kvalificeret supervision er afgørende, hvis man skal opnå de ønskede effekter.
Det fremgår af den nyeste forskning, at bevægelse med høj intensitet, som
gennemføres umiddelbart efter en læringsaktivitet, giver en målbar effekt på
indlæring efterfølgende.1
Intensiteten skal være så høj, at børnene får pulsen op og sved på panden. Samtidig skal aktiviteten tilrettelægges, så alle børn – uanset motoriske evner – kan deltage og den skal udfordre børnene kognitivt.
Lærerne har ansvaret for at løse den samlede undervisningsopgave. Imidlertid har lærerne, bortset fra idrætslærerne, ikke de faglige forudsætninger for at sikre den rette kvalitet og intensitet i bevægelsesaktiviteterne. Det er ikke så overraskende, for det er ganske enkelt ikke i fokus i læreruddannelsen.
Udfordring 2:
Alt for mange børn har ved skolestart motoriske vanskeligheder. Fx har hvert
tredje barn mindst ét motorisk problem, når de starter i skolen. Det vil sige, at de fx ikke kan kaste eller gribe en bold, løbe gadedrengeløb eller holde korrekt på en blyant. Hver tiende har mindst tre motoriske problemer og er derfor udfordret i særlig grad.2
Motoriske vanskeligheder skaber dårligere forudsætninger for læring.3
Samtidig kan motoriske vanskeligheder være starten en negativ spiral. Mindre fysisk aktive børn risikerer nemlig at blive ekskluderet fra lege og andre fysiske aktiviteter, hvilket kan gå ud over deres sundhed, motoriske evner, trivsel og selvværd.4
Jo tidligere, der sættes ind over for børn med motoriske vanskeligheder, jo
bedre. Effekterne af at sætte ind med målrettede bevægelsesaktiviteter er
nemlig størst på børnenes motorik og indlæring, når det sker i 0.-4. klassetrin.5
Løsning:
Fysioterapeuter kan kvalificere de obligatoriske 45 minutters motion og
bevægelse i folkeskolen. Derudover kan fysioterapeuter opspore børn
med motoriske vanskeligheder og hjælpe dem ved at tilbyde organiserede og målrettede motorikforløb.
Det sundhedsfaglige perspektiv mangler på folkeskolerne i dag. Fysioterapeuter kan bidrage med sundhedsfaglige kompetencer og viden om
kroppen samt om træning, bevægelse og bevægekvalitet. Et tættere samarbejde mellem lærere, pædagoger og fysioterapeuter vil løfte værdien af det aktuelle fokus på motion og bevægelse i folkeskolen samt sikre en kobling mellem bevægelse og motorik til kognitive udfordringer, læring og leg.
De fysioterapeutiske kompetencer kan anvendes til at udvikle skolebørns
grundlæggende motoriske færdigheder, så kroppens ABC kommer på plads.
Kroppens ABC er træning af kroppen i at mestre de mest basale bevægelsesmønstre fx løb, hop, rulle, kaste og sparke, som grundlag for leg og sport.6 Fysioterapeuters viden om børns normale og abnormale udvikling samt den kropslige tilgang til læring kan udnyttes, så alle børn bliver inkluderet i motion og bevægelse. Endelig kan fysioterapeuter diagnosticere og behandle børn med særlige behov.
Danske Fysioterapeuter 2015
Noter
1. Kilde: Jesper Lundbye-Jensen, lektor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet og
Prof. Dr. Nadja Schott, University of Stuttgart.
2. Årsrapport for børn indskolet i skoleårene 2009/10 og 2010/11, Databasen Børns Sundhed, Statens
Institut for Syddansk Universitet.
3. Der er begyndende evidens for sammenhængen mellem gode motoriske evner og en god fysisk form i
relation til øget akademisk kunnen og præstation, jf. årsrapport for børn indskolet i skoleårene 2009/10 og
2010/11, Databasen Børns Sundhed, Statens Institut for Syddansk Universitet.
4. Fx peger ny forskning på, at dårlig motorik og kondition i 8 års alderen disponerer for overvægt og
stillesiddende adfærd som 16 årig, jf. arbejde udført af professor Dr. Nadja Schott ved University of Stuttgart
5. Lektor Heidi Klakk, Syddansk Universitet
6. Begrebet kroppens ABC stammer fra idrættens verden. Bogstaverne står for Agility, Balance og Coordination. Kroppens ABC er den generelle grundlære og udvikling af kroppens bevægeapparat.
Kroppens ABC er ikke idrætsspecifik, men danner basis for al senere teknisk, taktisk og fysisk udvikling.
Kilde: Aldersrelateret træning – for børn og unge, Danmarks Idræts-Forbund, 2011.
