Danske Fysioterapeuters tilbud til dig som TR

Som tillidsrepræsentant har du brug for både formel uddannelse, netværk, erfaringsudveksling og rådgivning. Danske Fysioterapeuter har en række tilbud som understøtter disse behov.

Rådgivning og sparring

Som TR kan du få rådgivning og sparring fra Danske Fysioterapeuters konsulenter. Det kan være spørgsmål om overenskomsten, forhold på arbejdspladsen eller spørgsmål om dine rettigheder og vilkår som TR.

Indflydelse i Danske Fysioterapeuter

Som tillidsrepræsentant
Du vil i din egenskab af tillidsrepræsentant få mange muligheder for at få drøfte og få indflydelse på Danske Fysioterapeuters politikker og aktiviteter. På de regionale TR-møder og Årskonferencen for TR samt på alle Danske Fysioterapeuters kurser og temadage for TR, er der repræsentanter fra Danske Fysioterapeuter til stede. De vil gerne høre din mening.

Som valgt ind i betydende fora
I hver region vælges en regionsbestyrelse, der skal varetage de sundhedspolitiske forhold i regionen. Der er to faste pladser til tillidsrepræsentanter. Du kan derfor få indflydelse ved selv at blive valgt ind i bestyrelsen eller gennem de to valgte tillidsrepræsentanter.

Foreningens højeste myndighed er Repræsentantskabet . Her træffes alle overordnede beslutninger om udviklingen i Danske Fysioterapeuter. Du kan få indflydelse på repræsentantskabet enten gennem regionsbestyrelsen og de repræsentanter som vælges af alle i regionen. Desuden vælges to tillidsrepræsentanter direkte til repræsentantskabet. Det kan f.eks. blive dig.

TR-rådet har indflydelse på alle Danske Fysioterapeuters beslutninger, der har betydning for arbejdsmarkedet. De har også taleret og kan stille forslag til repræsentantskabsmøderne. Du kan således også ad denne vej få indflydelse enten direkte som medlem af TR-rådet eller gennem medlemmerne i rådet. På regionsmøderne for TR vil du lære din/dine repræsentanter fra TR-rådet at kende.

Læs mere om TR-rådet her

Se Danske Fysioterapeuters opbygning

Se foreningens vedtægter

Regionale netværk

Danske Fysioterapeuter har afsat midler til en række regionale netværksmøder for alle tillidsrepræsentanter. Møderne arrangeres af en gruppe tillidsrepræsentanter i din region og giver dig mulighed for at møde og udveksle erfaringer med andre tillidsrepræsentanter.

Møderne rummer både faktuel viden om aktuelle emner samt redskaber til, hvordan du kan arbejde med emnerne på din arbejdsplads.

Du kan læse mere om møderne og se hvornår de næste møder afholdes på regionens hjemmeside. Find et link til din regions hjemmeside i den grå boks til højre.

Læs mere om retningslinjerne for møderne her

Årskonference for tillidsrepræsentanter

Danske Fysioterapeuter afholder hvert år en konference for tillidsrepræsentanter. På konferencen får du viden og inspiration til TR-arbejdet, mulighed for at danne netværk, ligesom vi tager et aktuelt emne op og diskuterer det i relation til din rolle som TR.

Årskonferencen er en obligatorisk del af TR-uddannelsen.

Du kan læse mere om årskonferencen og det øvrige uddannelsestilbud her

TR-rådet

TR-rådet har som hovedopgave at være rådgivende overfor Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse og sekretariat om udviklingen af tillidsrepræsentantinstitutionen lokalt, regionalt og på landsplan.

TR-rådet arbejder med:

  • planlægning af tillidsrepræsentantuddannelsen og årskonferencen.
  • at skabe netværk mellem tillidsrepræsentanter.
  • at fremme samarbejdet mellem tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter.
  • at få valgt tillidsrepræsentanter, hvor der endnu ikke er valgt tillidsrepræsentanter.
  • at sikre de bedst mulige vilkår for tillidsrepræsentanter.
  • at drøfte fagpolitiske emner af betydning for de offentlige ansatte fysioterapeuter.
  • at igangsætte diskussioner blandt tillidsrepræsentanterne vedr. medarbejderindflydelse og samarbejdsrelationer.
  • at sikre optimal brug af AKUT-midlerne.

TR-rådet består af syv tillidsrepræsentanter samt et hovedbestyrelsesmedlem. Medlemmerne er valgt af og blandt tillidsrepræsentanter på TR-årskonferencen.

Læs mere om TR-rådet

TR-arbejde i arbejdstiden

Når du deltager i Danske Fysioterapeuters arrangementer for tillidsrepræsentanter, skal du huske at søge din arbejdsgiver om tjenestefri (de præcise regler står i TR-aftalen).

Hvis du er i tvivl om reglerne, kan du spørge på din arbejdsplads eller kontakte Danske Fysioterapeuter på tlf. 33 41 46 20.

Transportgodtgørelse

Danske Fysioterapeuter dækker dine udgifter til transport og forplejning, når du skal til møder og konferencer arrangeret af Danske Fysioterapeuter.

Du kan finde retningslinjerne for refusion her

Vision og strategi på TR-området

Danske Fysioterapeuters vision TR-området hedder ”Morgendagens TR” og er en idealtilstand, hvor ”Tillidsrepræsentanter i Danske Fysioterapeuter søger indflydelse, skaber nyt og handler situationsbestemt. med udgangspunkt i arbejdspladsens liv, medlemmernes interesser, fagets udvikling og Danske Fysioterapeuters politik ved at sætte høje realistiske mål og løse opgaverne med overblik og respekt for de mange forskellige holdninger og interesser og fordi de har kompetence samt vilje, mod og lyst til at handle.”

Danske Fysioterapeuters vision og strategi for TR-området

Kontakt

Rådgivning for ansatte og lejere
3341 4620