Retningslinjer for TR-regionsmøder

Retningslinjerne for afholdelse af TR-netværksmøder er besluttet i Hovedbestyrelsen. Der er både mulighed for regionale møder og møder opdelt efter andre kriterier, samt mulighed for at benytte en ekstern oplægsholder.

Formål

Netværksmøderne er et vigtigt middel til at give TR mulighed for at vidensdele, søge sparring og udvikle både egne, og andres kompetencer i fællesskab.

Møderne skal skabe et forum, hvor TR…

  • kan drøfte daglige og generelle problemstillinger i forhold til deres TR-hverv, samt få inspiration til udvikling af hvervet
  • får kendskab til andre TR’s erfaringer og kompetencer
  • kan drøfte Danske Fysioterapeuters politik
  • kan holde sig informeret om, og drøfte, aktuelle emner, evt. suppleret med undervisning
  • er samlet, hvilket giver mulighed for skriftlig eller personlig kontakt mellem foreningen/sekretariatet og en større gruppe af TR – både hvad angår foreningens politik og spørgsmål vedr. løn- og ansættelsesforhold
  • kan klæde politiske valgte repræsentanter på (kan sidde i TR-rådet eller regionsbestyrelsen)

Organisering og indhold af møder

  • I skal afholde to heldagsmøder om året for alle TR i en region. I kan evt. dele mødet op i mindre grupper en del af dagen.
  • I hver region kan der holdes møder svarende til yderligere to heldagsmøder.
  • I skal udpege en eller to mødeansvarlige, der har ansvaret for, at der annonceres og indkaldes til møderne, samt at Danske Fysioterapeuter får deltagerliste og referat.
  • (Hver region). Der kan søges frikøb med henblik på løsning af konkrete beskrevne opgaver: mødeplanlægning (kontakt til oplægsholder, bestilling af lokaler, forplejning), indkaldelser, referatskrivning og vedligeholdelse af kontaktliste.

Økonomi/rammer for mødeafvikling

  • I kan få dækket udgifter til ekstern underviser/oplægsholder til et møde om året i hver region, og der kan efter aftale organiseres undervisning/specifikke oplæg v. konsulent fra sekretariatet på møderne.
  • Danske Fysioterapeuter dækker kaffe/te og morgenbrød ved alle møder samt let frokost ved heldagsmøder.
  • Danske Fysioterapeuter dækker transportudgifter efter gældende retningslinjer.

Inspiration til emner, som konsulenter fra sekretariatet kan byde ind med:

Bisidderrollen, etiske dilemmaer, TR's eget arbejdsmiljø, sæt fysioterapi på dagsordenen, lokale forhandlinger, barsel, arbejdsretslige udfordringer, ligebehandlingsloven.

På møderne kan følgende deltage:

  • Tillidsrepræsentanter og fællestillidsrepræsentanter fra arbejdspladser i regionen
  • Suppleanter for (fælles-) og tillidsrepræsentanter i tilfælde af disses forfald
  • Tillidsrepræsentantsuppleanter i de tilfælde, hvor TR er ergoterapeut
  • Regionsformanden

Praktiske bemærkninger

  • Deltagerliste og referat skal sendes til Danske Fysioterapeuter. Det er vigtigt, at Danske Fysioterapeuter får deltagerlisten hurtigst muligt, da den er afgørende for, om vi kan udbetale tabt arbejdsfortjeneste og transport. Deltagerlisten behøver ikke at afvente referatet.
  • Der skal kun indsendes én samlet deltagerliste pr. møde – også selvom mødet deles op undervejs.

Se hvilke regler der gælder i forhold til løn og frihed

Læs om transportgodtgørelse

Kontakt

Rådgivning for ansatte og lejere
3341 4620