Min arbejdsplads: Jeg arbejder med sundhedsfremme for ufødte

Hvad laver du?

Jeg arbejder med sundhedsfremme for ufødte i Esbjerg Kommune. Dels i form af et tilbud til overvægtige gravide, dels et tilbud til overvægtige kvinder, der ønsker at blive gravide. Jeg er tovholder for projekterne og den, der tager pigerne på begge hold i hånden gennem forløbet, hvor de træner to gange om ugen og får vejledning ved en diætist. Jeg har en coachuddannelse, så de kan også få coaching ved behov. Vi træner dels i kommunens lokaler, dels i kvindernes lokalområde, hvor vi afprøver forskellige tilbud som for eksempel linedance, crossfit, orienteringsløb, cirkeltræning osv. som inspiration til, hvad de kan fortsætte med bagefter. Vi bruger meget naturen til at træne i, så motion ikke er afhængig af økonomi, transportmuligheder eller bestemte tidspunkter. De får en sms fra mig dagen før, om hvor vi skal mødes, og så drager vi afsted hele holdet.

Hvorfor sundhedsfremme til ufødte?

Hvis man vil sætte ind mod overvægt, tyder forskningen på, at det kan gøre en forskel at starte allerede inden fødslen. Hvert tredje barn med overvægtige forældre bliver overvægtige, mens det kun gælder hvert tiende barn med normalvægtige forældre. Og for de overvægtige kvinder, der ønsker at blive gravide, handler det om at øge deres mulighed for at blive gravide ad naturlig vej. Faktisk har vi også taget mændene med og tilbyder dem at deltage i motionsdelen, fordi forskningen har vist, at overvægt forringer mænds sædkvalitet. De gravide stopper, fire måneder efter de har født, og dem, der gerne vil være gravide, kan være i projektet i et halvt år. Hvis de bliver gravide i forløbet, fortsætter de på holdet for ikke-gravide indtil 12. graviditetsuge på grund af den forøgede abortrisiko ved overvægt og overgår derefter til holdet for gravide.

Kender du til andre kommuner, der har et lignende tilbud?

Jeg har hørt om en kommune, der har haft noget lignede, men det er under alle omstændigheder temmelig unikt og, synes jeg, utrolig flot af Esbjerg Kommune, at de sætter handling bag ordene i sundhedspolitikken og sætter de nødvendige ressourcer af til implementeringen. Det er fremtidssikrende, at kommunen satser på sundhedsfremme over for børnene i stedet for at vente, til de skal i behandling som unge/voksne.

Hvordan hører kvinderne om tilbuddet?

Det er lettest at få fat i de gravide, der kan få en pjece stukket i hånden hos lægen eller jordemoderen. De, der ikke kan blive gravide, opsøger sjældent deres læge før sent, ofte fordi de jo godt ved, at deres overvægt er en del af problemet. Jeg har været rundt på uddannelsesinstitutioner med plakater og foldere og reklamerer for tilbuddene på informationsskærme på sygehuse, sundhedscentre og fertilitetsklinikkerne og biblioteker. Når pigerne er til første jordemoderkonsultation, får de en folder udleveret af jordemoderen, hvis deres BMI er 27 eller derover. Men rigtig mange kommer, fordi de har læst om det på facebook. Det er også på facebook, pigerne holder fast i hinanden og arrangerer at ses uden mig og gå ture i weekenden, eller efter de er stoppet på holdene. Jeg forsøger at facilitere til netværksdannelse med håb om, at det får pigerne til at fastholde deres nye livsstil.

Hvilke mål er sat der op?

Fra starten var der kun den ene målsætning, at jeg i 2016 skulle have startet et hold op for hver målgruppe med 12 deltagere på hver. Og det har vi nået for længe siden. Jeg har haft fuldkommen frie hænder, men skal selvfølgelig også gerne vise nogle resultater. Det er jo svært at måle på, om gravide taber sig, men til gengæld ved jeg, at der blandt ”mine piger” ikke er blevet født børn over 4 kg, og at omfanget af de komplikationer, der kan ramme overvægtige gravide kvinder, ikke har været ret stort blandt deltagerne i projektet. Kun to ud af 15 har udviklet graviditetssukkersyge, kun en har fået svangerskabsforgiftning, og kun en er blevet lagt ned med for højt blodtryk.

Hvordan er fremmødet?

Der har været lidt en udfordring med mødestabiliteten. Jeg har ændret på træningstidspunkterne, og det har hjulpet, men jeg tror også, at jeg må se indad og overveje, om jeg simpelthen har sat for høje mål. Man kan jo godt blive lidt for ivrig som fysioterapeut. Måske skal vi fokusere mindre på vægttabet og mere på forandringsprocessen og så sætte træningen ned til én gang om ugen i stedet for to. Det er blandt andet det, vi er i gang med at se på.

Underviser du også i sund livsstil?

Det havde jeg planlagt, at jeg ville, men det viste sig, at de vidste det meste forvejen. Nogle af dem har været på internatophold til vægttab, og de har alle sammen været på utallige slankekure og er bedre til kalorietabeller, end jeg er. Så jeg underviser ikke, men vi taler om det, der måtte fylde - eller om emner, som jeg tager op - som en del af træningen.

Hvorfor skulle det her ændre noget?

Fordi vi tager dem i hånden på en helt anden måde. Jeg viser dem hvordan i stedet for bare at fortælle dem hvordan. Jeg tror hundrede procent på, at jeg gør en forskel.