Innovation er en del af vores kultur

”Vi har ikke haft en bevidst strategi om at skulle være innovative. Men tingene har grebet ind i hinanden, og vi har på den måde opbygget en kultur med plads til at være kreative og arbejde tværfagligt”.

Sådan forklarer forløbskoordinator Mette Le Fevre Farstad, der har arbejdet på Regionshospitalet Silkeborg siden 2001 – for tiden har hun dog uddannelsesorlov og er i gang med at tage en sundhedsfaglig diplomuddannelse.

Nyansatte lægger hurtigt mærke til den innovative kultur, og det betyder også, at hospitalets ansatte selv er blevet mere bevidste om den, men Mette Farstad understreger, at hun på det teoretiske plan ikke ved ret meget om innovation. Til gengæld har hun en masse praktisk erfaring, ligesom hun har gjort sig mange tanker om, hvorfor Regionshospitalet i Silkeborg er blevet en innovativ arbejdsplads:

”Vores force er, at der ikke er nogen lukkede døre. Jeg kan gå til min leder med ideer, og heller ikke den administrerende overlæges dør er lukket. Der er ingen lange, snørklede arbejdsgange, og har man argumenter, og har man fundet evidens for en idé, er der vide rammer”, forklarer Mette Farstad.

De yngre har en anden kultur
Nogle ideer skal måske først have en ”liggetid”, hvor de modner, men generelt er der stor åbenhed og lydhørhed fra ledelsen.

Mette Farstad mener også, at den innovative kultur hænger sammen med regionshospitalets størrelse. Med ca. 1200 ansatte er huset hverken for stort eller for lille.

”Vi drikker kaffe sammen, spiser og snakker sammen, og det betyder, at man opfanger en masse ting”.

Der er 35 fysioterapeuter på hospitalet, 20 er tilknyttet det kirurgiske terapiafsnit, mens 15 er tilknyttet det medicinske terapiafsnit.

At personalegruppen er forholdsvis ung, spiller ifølge Mette Farstad også en vigtig rolle:

”De yngre har bare en anden kultur. Organisationen skal ikke sætte grænser for dem, og det synes jeg er rigtig positivt. Tidligere ville man for eksempel have affundet sig og sagt: Lægen siger, at vi skal gøre sådan og sådan. Nu er holdningen: Hvorfor det? - jeg spørger lige lægen”.

At det kirurgiske terapiafsnit har fået en udviklingsfysioterapeut er også med til at fremme den innovative kultur – og med til at øge den faglige stolthed, siger Mette Farstad, der selv er et eksempel på rolleglidning og dermed på, at fysioterapeuter kan påtage sig nye typer opgaver, for jobbet som forløbskoordinator varetages normalt af sygeplejersker.

”Så det var ukendt land, hvor man bevæger sig væk fra kerneområdet i fysioterapien og blandt andet arbejder meget med koordinering, planlægning og udvikling”, forklarer Mette Farstad.

Hun er tilknyttet et forskningsprojekt, hvor man undersøger, om informationen og støtten til patienterne kan forbedres ved hjælp af telemedicin kombineret med hjemmebesøg. Det drejer sig om patienter, der skal have en ny hofte i et accelereret forløb, hvor de udskrives dagen efter operationen.

Mette Farstad står bl.a. for den afsluttende kontrol tre måneder efter operationen – en opgave, der tidligere blev varetaget af læger.

Jeg ved hvor grænsen går
”Vi arbejder meget tværfagligt, og det betyder også, at man bliver meget bevidst om, hvad man selv kan og hvad ens kernekompetence er. Men samtidig får man, helt banalt, indblik i hinandens arbejde, så man bliver oplært i det”, siger Mette Farstad.

I dag finder hun det for eksempel helt naturligt at spørge til en patients smertebehandling, når hun alligevel er i kontakt med patienten - også selv om smertebehandling ikke var en af hendes oprindelige kompetencer.

”Det handler meget om erfaring og ansvarsfuldhed. Jeg har haft gode læremestre i læger og sygeplejersker, og jeg har stor respekt for andre faggruppers område - jeg har en ydmyg tilgang til mit arbejde, og jeg ved, hvor grænsen for min viden går”.

Mette Farstad er for eksempel blevet oplært i at vurdere operationsområde og godkende blodprøver, men inden for nogle givne rammer. Er hun i tvivl, ved hun altid, hvem hun skal kontakte.

At hun som forløbskoordinator kommer fra et andet fag end sygepleje har givet lidt modstand. ”Men den lærer man også af”, siger Mette Farstad, der mener, at modstanden ofte skyldes en generel modstand mod forandringer.

God mulighed for nye opgaver
Generelt mener hun, at der bliver brug for både innovation og opgaveflytning i fremtiden:

”Der bliver flere og flere ældre og færre og færre hænder, så der bliver nødt til at være en fremadrettethed”, mener Mette Farstad, der tror, at fysioterapeuter har gode muligheder for at få nye opgaver:

”Vi har mange kompetencer og stor forståelse for hele rehabiliteringsprocessen, så jeg tror vi har et potentiale for selv at skabe stillinger og bestride dem. Men man skal turde tænke anderledes”.