Studerende har udviklet en intelligent legebold og et wii-balancebræt

Sjove, kreative og realisable ideer er resultatet, når teknisk viden og viden inden for design, pædagogik og sundhed forenes. ”Robotter og leg” - et tværfagligt projekt for studerende på henholdsvis Designskolen, Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet og University College Lillebælt (pædagog-, lærer-, fysioterapeut- og ergoterapeutuddannelsen) blev afsluttet i december 2009 med en præsentation af de projekter, der kom ud af forløbet. Selvom de studerende har haft begrænset tid, og de måtte arbejde med projektet sideløbende med det sædvanlige skema på uddannelsen bærer projekterne i høj grad præg af, at der kommer noget godt ud af at arbejde på tværs af fag og professioner, når der skal udvikles ny teknologi. Sådan lyder tilbagemeldingen fra Hanne Kallesøe, der har været projektleder for projektet.

Projekt
I efteråret 2009 meldte 40 studerende fra de tre uddannelsesinstitutioner sig til projektet Robotter og Leg. Målet var at samle uddannelsernes kompetencer og derudfra skabe robotteknologiske protyper og koncepter, der kan bruges i genoptræningen eller til børn i børnehaver og skoler.

Projektet startede med en workshop, hvor der blev udviklet ideer, som deltagerne senere skulle arbejde videre med.

Styrken i dette projekt er ifølge fysioterapiunderviser Anne Marie Højvang, der er vejleder på at af projekterne, at der også indgår eksterne repræsentanter fra virksomheder, der har været med til at bedømme projekterne. Disse har både været med til at udvælge de projekter, der skulle arbejdes videre med og i den sidste fase til at vurdere de tre forslag til robotteknologi, der kom ud af projektet. De eksterne repræsentanter kan også i den sidste ende være med til at bære projektet videre fra ide til et produkt, der kan sælges.

Spilletæppe
En gruppe studerende fra henholdsvis design-, lærer-, ingeniør- og ergoterapeutuddannelsen har udviklet det såkaldte gateboard, der består af intelligente fliser, der kan sættes sammen, så de danner et tæppe. Fliserne er forbundet til en computer og software (spil), der kan benyttes til undervisningsbrug i folkeskolen. Børnene får stillet et spørgsmål og kan besvare det ved at hoppe hen på den korrekte flise. Er svaret rigtigt, vibrerer flisen, og der kommer en opmuntrende lyd fra programmet. Det er tanken, at programmet skal kunne bruges i både engelsk, matematik og dansk (grammatik). Dette projekt blev af en ekstern jury vurderet til at have det største udviklingspotentiale, da det var velargumenteret, havde indbygget fleksibilitet i produktet, og kostprisen var lav i forhold til konkurrerende produkter. Således skønnede de studerende, at gateboarden kom til at koste 8550 kr. inklusiv spil til fire fag i folkeskolen. Da udviklingspotentialet er stort, skønnede juryen, at gateboarden med fordel kan bruges til børn med hjerneskader.

Balancespillet
To ingeniørstuderende, en ergoterapeutstuderende og fire fysioterapistuderende har udviklet et balancebræt med dertil hørende spil, Balance Board Game. I modsætning til et tilsvarende balancetræningsprogram på wii’en bevæger underlaget sig på dette bræt alt efter, hvordan man lægger vægten på det. Ved at forskyde tyngdepunktet fra side til side eller frem og tilbage, kan brugeren styre spil på skærmen. I forbindelse med præsentationen af projektet viste de studerende, hvordan man ved at bevæge balancebrættet kan føre en bold igennem en labyrint og hen til en målzone, hvor bolden ryger ned i et hul. Brættet og spillet er udviklet til at styrke de ældres balance og posturale kontrol. For at sikre, at de ældre ikke falder, er der monteret et håndtag på brættet.

Selvom balancebrættet og spillet er udviklet til ældre, var juryen sikker på, at de også appellerede til andre med balanceproblemer, og projektforslaget fik juryens pris for at have det største anvendelsespotentiale. Med mange ældre med balanceproblemer og et behov for at forebygge fald er målgruppen stor.

Henny Benny bolden
Den intelligente bold, Henny Benny, er udviklet af tre fysioterapeutstuderende og en pædagogstuderende. Deres ide var at stimulere ellers ikke boldglade børn til at lege med bold. Målet med boldspillet er at stimulere børn i deres motoriske udvikling og styrke dem socialt. Henny Benny består af to dele, der er forbundet med software. Den ene del af bolden består af sensorer, der registrerer, hvad der sker med bolden. Den er forbundet trådløst med konsollen (Bennys krop), der giver feedback på et display og fungerer som oplader.

Robotten Henny Benny reagerer på det, den bliver udsat for. Den kan for eksempel blive svimmel og kan mærke, om den flyver eller bliver kastet på jorden. Barnet kan vælge forskellige programmer. Robotten vil så på display og med lyde give barnet besked på at kaste, drible eller trille bolden på bestemte måder og på den måde stimulere og motivere barnet.

Henny Benny-bolden fik prisen for det mest innovative projekt med mange muligheder og et stort potentiale. ”I mangler teknologien, og hvordan I får Henny Benny til at fungere. Men det gør ikke noget, for I har mange gode ideer. Så hvis man sætter ingeniører sammen med jer, vil I kunne få Henny Benny til at fungere”, lød det fra ingeniør Jørn Eskildsen fra firmaet Amfitech, der var med i bedømmelsesudvalget.

Velfærdsteknologi som satsområdet
Forløbet Robotter og Leg er en del af det regionale projekt Joint Creative Growth. På fysioterapeutuddannelsen på University College Lillebælt er velfærdsteknologi et satsområde, fortæller Anne Marie Højvang. Hun har som udviklingskonsulent på uddannelsen været med til at promovere projektet Robot og Leg over for de studerende.

”Det har været en succes. De studerende er glade for at samarbejde med de andre studerende og se deres kompetencer i et praktisk projekt”, siger Anne-Marie Højvang.

Deltagelse i projektet bliver påført de studerendes eksamensbevis og for syvende semester-studerende gælder projektet som et valgfag. Det er besluttet, at projektet videreføres og det bliver formentlig et selvstændigt modul på femte semester på fysioterapeutuddannelsen. ”Vi arbejder med forskellig former for toning af uddannelsen, så de studerende for eksempel kan vælge velfærdsteknologi og innovation”, fortæller Anne Marie Højvang.