Velfærdens innovatører og heltens rejse

Videotolkning på sygehuset, interaktive kondistier og en tegnefilm om en KOL-patient. Tre meget forskellige projekter, der har det tilfælles, at de er eksempler på velfærdsinnovation og er blandt de nominerede projekter i initiativet Velfærdens Innovatører.

Velfærdens Innovatører er blevet til på initiativ af Mandag Morgen. Sigtet er at få skabt opmærksomhed på nogle af de mange innovative løsninger, der skabes rundt omkring på de offentlige arbejdspladser, og som kan være med til at imødekomme nogle af de udfordringer, velfærdssamfundet står over for, balancerende mellem flere krav og færre ressourcer. Der er masser af succesfulde, innovative projekter derude, men hvis der ikke bliver skabt yderligere opmærksomhed og fokus på succeserne, vil de gå tabt, og ingen vil i længden få glæde af dem, mener initiativtagerne.

Et bredt sammensat panel med blandt andre 145 fysioterapeuter har udvalgt Danmarks fem mest presserende udfordringer: Attraktive arbejdspladser, Forebyggelse, Rekruttering af kvalificeret arbejdskraft, Samarbejde på tværs og ”Ud af boksen”-løsninger. Disse udfordringer er udgangspunktet for indsamlingen af løsninger. Igennem efteråret 2009 har alle via internettet kunnet nominere innovative velfærdsløsninger, og panelet har herefter udvalgt de 50 bedste.

Den dybe tallerken
De mange projekter, der kan ses på http://www.velfaerdensinnovatoerer.dk repræsenterer velfærdsområdet bredt, lige fra daginstitution til ældrepleje. Kendetegnende for dem er, at der ikke er tale om radikal innovation. Ingen præsenterer opfindelser på linje med hjulet, men der er mange, der ser ud til at have opfundet den dybe tallerken i den forstand, at der er tale om små tilpasninger af noget eksisterende, der så har bragt noget nyt med sig.

Eksempelvis er Skov- og Naturstyrelsen nomineret for åbningen af tre såkaldte ‘sundhedsspor‘ i statsskovene i Nordsjælland. Sundhedssporene er ganske enkelt korte ruter på mellem én og tre kilometer, som man enten går eller løber. Når man kommer i mål, kan man på en tavle direkte aflæse sit aktuelle kondital og en indikation på sin sundhedstilstand.
Beregningen sker ud fra ud fra gennemførelsestid, BMI, alder og køn. Ønsker man at følge op på sine resultater kan man, når man kommer hjem til computeren, taste dem ind på en hjemmeside og derefter følge sin egen udvikling over tid.

Et andet eksempel på velfærdsinnovation er videotolkning. Der gennemføres ca. 150.000 tolkninger om året på danske sygehuse. Ofte er det vanskeligt at skaffe tolke, samtidig med at mange af tolkenes arbejdstimer bruges på transport og ventetid. Region Syddanmark har derfor startet et projekt, hvor tolkningen foregår som videokonference i stedet for fysisk fremmøde - til stor tilfredshed for både patienter og sygehuspersonale.

Blandt de nominerede projekter finder man også ”Heltens rejse”, et forløb for KOL-patienter skabt i et samarbejde mellem Sundhedscenter Frederiksberg, designvirksomheden 1508 og designkonsulentvirksomheden ODGAARD Consult.

KOL-patienten er i projektet beskrevet som helten, der på sin lange rejse mod et godt liv med KOL møder udfordringer, prøver, kampe og hjælpere - i en dramaturgisk ramme som et klassisk eventyr.

Netop Heltens Rejse er et af de projekter, der får flest kommentarer med på vejen på Velfærdens Innovatørers hjemmeside. Kommentarerne er et godt eksempel på, at projekter, der påberåber sig at være innovative, indimellem kan dele vandene i henholdsvis dem, der jubler begejstret, og dem, der undrende spørger, hvori det nye består.

”Yderst tiltalende tilgangsvinkel med empowerment af brugeren, På tide brugeren/patienten inddrages i behandlingen. Hvorfor er det ikke sket før?”, lyder kommentarerne til Heltens Rejse på den ene side. Og på den anden: ”Kejserens nye klæder. Hvad er det lige, som er det innovative i dette projekt? Måske en anden indpakning? Jeg kender til flere KOL-projekter omhandlende et godt liv med KOL”.

Hvis sundhedscenteret var et supermarked
Udviklingskonsulent Majken Fuglsang har været sundhedscenterets leder på projektet, og hun forstår godt, hvis nogen spekulerer på, hvori det nye egentlig består. For det forløb, borgere med KOL får tilbudt på Frederiksberg adskiller sig måske ikke så meget fra det, de får tilbudt i nabokommunen, men det er selve måden, det er blevet til på, der gør forskellen, mener hun.

”Samarbejdet med designbureauet har betydet, at vi har fået set på os selv med helt nye øjne. De har puttet deres verden ned over vores og stillet spørgsmål, som vi aldrig nogensinde ville have stillet os selv.

”Hvad hvis sundhedscenteret var et supermarked?”, har et af spørgsmålene for eksempel lydt. Svaret er blandt andet, at der i så fald ville være fyldt på alle hylder, man ville kunne tage tingene i hånden, fornemme kvaliteten og læse varedeklarationen, og man kunne gå rundt med egen vogn og tage de ting, man havde brug for.

Det er nogle af disse tanker, der er taget med i udviklingen af forløbet.

”Det, vi har haft mest ud af, har været processen i det. Vi kunne sagtens have taget KOL-forløbet fra for eksempel Sundhedscenter Østerbro, som er et af de mest veldokumenterede, og så bare kopieret det. Men på den her måde, og ved at inddrage medarbejdere og borgere i udviklingen, fik vi tingene til at komme op et andet sted fra. Det har givet et helt andet ejerskab, end hvis vi bare havde kopieret. Når man hører borgerne sige for eksempel, at tidspunktet på dagen er vigtigt, gør det større indtryk, end hvis det bare er noget, man har læst et sted”.

Den dramaturgiske ramme med eventyret har fungeret som en motor i processen med at designe forløbet, men har også en selvstændig funktion, mener Majken Fuglsang. ”I stedet for at sygeliggøre borgeren, gør vi ham til en helt – det giver en helt anden indfaldsvinkel”, siger hun.

Det har ikke været nogen billig proces at beskrive Heltens Rejse, der er finansieret via bidrag fra forskellige fonde, men projektet kan forholdsvis let overføres til andre grupper af kronikere, der herved også vil få glæde af investeringen, forklarer Majken Fuglsang.

De kreative værktøjer, designfirmaet har bidraget med i den innovative proces, tvivler hun på, at sundhedscenteret vil kunne bruge alene en anden gang, men der er blevet åbnet for en bevidsthed om, at der er mange måder at gøre tingene på, mener hun.

”Man er nok nødt til at have en lille smule mere uddannelse i innovation for at kunne arbejde på denne måde med et projekt. Men det har været fantastisk at se, hvad det gør for en medarbejdergruppe, og man får virkelig blod på tanden til at arbejde på en anden måde og få borgerne med ind over”.