Der fulgte en sygeplejerske med

”Gør det, du er bedst til”. Sloganet er lånt i banken, men dækker meget godt den filosofi, der ligger bag fysioterapeut og klinikejer Niels Honorés satsning på at ansætte en sygeplejerske på klinikken i Roskilde.

”Ligesom jeg synes, at et knæ er et kæmpemæssigt område at sætte sig ind i, synes jeg jo også, at det at gøre noget helhjertet omkring hjertepatienter kræver attention og fokusering”, forklarer han som baggrund for, at det er sygeplejerske Ulla Bay, der står for eksempelvis hjertehold og hjerteskole på klinikken. Og også ud for lungehold og efterfødsel er det sygeplejerskens initialer, der fremgår af holdplanen.

Kom med ved et tilfælde
Ulla Bay har som sygeplejerske arbejdet med hjertepatienter i flere år, men at hun kom i fysioterapeuthænder var lidt af et tilfælde. Fysiocenters 1200 m2 husede indtil for tre år siden et fitnesscenter, hvor Ulla Bay Andersen i flere år havde fungeret som freelance instruktør på diverse motionsog styrketræningshold, og da Fysiocenter overtog lokalerne, fulgte hun med som instruktør – stadig på freelancebasis. Men hurtigt spirede ideen om at drage nytte også af hendes sygeplejefaglige kompetencer, fortæller Niels Honoré.

Han var derfor ikke længe om at gribe den mulighed for ansættelse af hjælpepersonale, der i 2007 blev en del af sygesikringsoverenskomsten. Her har fysioterapeuten mulighed for ud fra en faglig vurdering at delegere ydelser til hjælpepersonale, der så arbejder under pågældende fysioterapeuts ansvar.

”Nu har vi fået den mulighed i overenskomsten, og så mener jeg også, at vi har pligt til a bruge den, som den er tænkt. Og det er til mere end blot at få kørt noget massage af på nogle studerende. Meningen med overenskomsten var, at vi skulle have mulighed for at tage nogle andre faggrupper ind”, mener han.

Det er langt fra alle Ulla Bays timer, der aflønnes som hjælpepersonale over sygesikringsoverenskomsten. Den diagnosespecifikke holdtræning gør, mens patienterne selv må betale det hele, når de for eksempel opsøger sygeplejersken med henblik på rygestop, sundhedstjek eller kostvejledning. Og det gør de gerne, fortæller Niels Honoré. ”Folk er jo vant til, at de skal have penge med, når de kommer her, så det med egenbetalingen er ikke noget problem”, forklarer han og fortsætter:

”Vi ser ofte patienterne, når de debuterer med et sygdomsproblem, og vi har på denne måde en unik chance for at nå hele vejen rundt og hjælpe dem videre, inden det udvikler sig. Vi drømmer jo i virkeligheden alle sammen om at lave forebyggende ankeltræning”.

Her afbryder Ulla Bay, der ellers pænt har holdt sig i baggrunden og ladet sin chef føre ordet: ”Jeg har været vant til at sidde på sygehuset, hvor vi først får patienterne, når det er for sent og kun lige opnår at stabilisere dem, før de ryger ud igen. Det er en kæmpe tilfredsstillelse at kunne være med til at gøre en forskel på denne måde”.

Patienterne sættes i centrum
”Jeg har helt klart den oplevelse, at vi her får sat patienten i centrum. Hvis jeg vurderer, at et vægttab kan være relevant for den patient, der opsøger os med symptomer på slidgigt, har vi nu et tilbud om en indledende samtale vedrørende kostvejledning, og vi kan supplere tilbuddet om fysisk træning med motiverende samtaler, som Ulla også tager sig af”, siger Niels Honoré.

Som forklaring på, at disse samtaler er samlet hos sygeplejersken og ikke fordelt på de fysioterapeuter, der har de pågældende patienter, siger han, at hvis man skal arbejde professionelt med den motiverende samtale, skal der være et vist patientflow, og kompetencen skal holdes ved lige. ”Men det betyder naturligvis ikke, at vi ikke også i vores arbejde med den fysiske træning skal motivere patienterne. Jeg kan bruge de input, jeg får af Ulla i den dialog, jeg har med patienten i træningslokalet”.

Hvordan reagerer så den patient, der kommer for at få behandling til et dårligt knæ og bliver præsenteret for en vifte af tilbud om kostvejledning, fysisk træning og motiverende samtaler?

Positivt, lyder svaret fra Ulla Bay og Niels Honoré.

 ”Men vi har jo også, de patienter, vi fortjener. Når man kommer herind, så ved man godt, hvad medicinen er”, siger Niels Honoré og slår ud med armene i retning af det store træningsområde. ”Vores patienter er jo folk, der i forvejen tænker over, hvad de selv kan gøre for at få endnu bedre effekt af behandlingen. Ellers ville de have fundet en forhængsklinik, hvor de kunne få nogle varme pakninger”.

Flere og flere timer
Niels Honoré lægger ikke skjul på, at det var en satsning, da man valgte at ansætte Ulla Bay uden at vide, hvor meget arbejde, der var til hende. I begyndelsen var hun ansat på 20 timer, men med en aftale om, at timetallet skulle stige efterhånden. Og efter tre måneder var det oppe på 30, og flere timer vil hun ikke have.

”Men kalenderen er fuld, så måske skal Ulla have en kollega på et tidspunkt”, siger Niels Honoré.

Om hun savner kolleger? ”Nej, for jeg har jo kolleger”, svarer Ulla Bay. ”Men jeg har flere tidligere sygeplejerskekolleger, der har spurgt, om ikke vi skal bruge en til. De drømmer alle sammen om at kunne komme hele vejen rundt om patienten”.

For Niels Honoré og klinikkens øvrige fysioterapeuter er drømmen om den ultimative klinik kommet nærmere opfyldelsen med ansættelsen af Ulla Bay, mener han.

”Det var jo det vi drømte om, da vi flyttede herud – at få moderne træningsfaciliteter og tidssvarende tværfaglige tilbud. Også en ergoterapeut er helt klar på ønskelisten”.

Den tværfaglige sammensætning af klinikkens stab giver ikke kun nye produkter på hylderne, men også et andet og endnu mere udviklende fagligt miljø, mener han. ”Ulla har trukket en faglig kompetence ind i huset, som udløser snak om nye emner i frokoststuen. Det kan være snak om ny viden om smertestillende eller kolesterolsænkende medicin, om bivirkninger ved kemobehandling, om håndhygiejne, om hvordan insulin doseres, og hvilke symptomer vi skal være opmærksomme på i forhold til diabetespatienter, eller om vi skal være bekymrede for en eller anden lille dims, en patient har ved øjet”.

”I det hele taget bliver jeg brugt mere og mere”, fortæller Ulla Bay.

I alt er de otte fysioterapeuter i Fysiocenter Roskilde, så Niels Honoré har ikke kunnet træffe beslutningen om at ansætte en sygeplejerske alene. ”Alle har været med på råd, om de ville det her. Det er klart, at arbejder du primært med knæpatienter, har du ikke så meget brug for Ulla, men mere når du arbejder med cancerpatienter, som jeg gør”.

Mens fysioterapeuterne i en vis udstrækning har skullet lære, hvor de kunne drage nytte af sygeplejerskens kompetencer, er det faldet patienterne naturligt, og ingen har undret sig over at møde en sygeplejerske, hvor de har forventet at finde en fysioterapeut, fortæller Niels Honoré.

Ulla Bay har i vidt omfang skullet skabe sit eget job og har i den proces kunnet læne sig op ad, at hun i kraft af sin erfaring fra hospitalsverdenen er dét, Niels Honoré beskriver som ”kaosorienteret” og mestrer at være en udadvendt del af virksomheden. Det er blandt andet resulteret i et samarbejde om hjertepatienter med kommunen og den lokale afdeling af Hjerteforeningen. Desuden har klinikken med sygeplejersken fået en ny indgang til de praktiserende læger via sygeplejerskerne i lægernes receptioner, og Ulla Bay er blevet medlem af konsultationssygeplejerskernes netværk.

Meromsætning i virksomheden
Niels Honoré taler om patienten i centrum og om at nå hele vejen rundt, men han lægger ikke skjul på, at det også handler om kroner og øre i form af mersalg og meromsætning i virksomheden. Men også for samfundet er det en god investering, at der er skabt rammer for tværfaglighed i praksissektoren, understreger han.

”Lægerne kan også ansætte hjælpepersonale, og man taler meget om tværfaglighed i almen praksis. Men tid er en vigtig parameter i forebyggelse, og vi har altså meget mere tid sammen med patienterne, end lægerne har. Jo flere gange, du spørger patienten, om hun har overvejet rygestop, jo større er sandsynligheden for, at du trænger igennem. Vi har muligheden for at lægge nogle små frø hver gang”. , siger Niels Honoré, som dog ser frem til, at overenskomten kommer til også at indeholde ydelser med et forebyggende sigte.

"Tilbud som screening af kondition/ styrketest og rygestopkurser er i dag jo fuldt ud egenbetalte, da vores overenskomst ikke dækker noget forbyggende initiativer, hvilket jo egentlig er mærkeligt, efter 10 år med "hard core" evidens på området og en stor dyr forebyggelseskommision med 10 punkter, vi alle brænder for at arbejde med. Men indtil nogen laver overenskomsten om, må vi navigere med disse præmisser. Og det gør vi - for patienterne vil deres egen sundhed, og vi vil dem det bedste".