Ligeløn på dagsordenen

I foråret 2008 strejkede fysioterapeuter, sygeplejersker, jordemødre og de øvrige faggrupper i Sundhedskartellet i 59 dage. Resultatet blev en aftale, der giver lønforbedringer på 13,3 procent over tre år, og at politikerne i efteråret 2008 nedsatte en lønkommission.

Den 22. september i år skal lønkommissionen komme med en såkaldt midtvejsredegørelse. I den anledning vil formanden for kommissionen fortælle politikerne, hvordan arbejdet skrider frem, dog uden at løfte sløret for, hvilke anbefalinger arbejdet formentlig vil resultere i. Så langt er kommissionen ikke endnu. Men Sundhedskartellet vil selvfølgelig benytte lejligheden til at markere, at det vigtigste problem at få løst er uligelønnen.

Med konflikten sidste år fik sundhedsgrupperne gjort det synligt, at vi i dag har uligeløn som følge af det kønsopdelte arbejdsmarked. Flere undersøgelser har vist, at Sundhedskartellets medlemmer tjener væsentligt mindre end sammenlignelige grupper på det private arbejdsmarked. Mange politikere og store dele af befolkningen er da også enige med os i, at der er alt for store lønforskelle mellem mænd og kvinder i Danmark.

Erfaringerne viser, at forhandlingssystemet ikke alene kan afskaffe uligelønnen. Et opgør med ligelønsproblemerne kræver, at politikerne på Christiansborg viser vilje og afsætter de nødvendige penge.

Indsatsen for at få forbedret lønforholdene for de kvindedominerede faggrupper i den offentlige sektor er lang og hård. Vi er udsat for et konstant pres om at ”stikke piben ind”, samtidig med at finanskrise, den stigende arbejdsløshed i den private sektor og andre aktuelle emner naturligt nok konkurrerer om danskernes opmærksomhed.

Ligeløn er en kompleks størrelse, som er styret af traditioner, holdninger, økonomi og politisk vilje. Det betyder, at der er mange veje til at opnå indflydelse på, at der skabes ligeløn mellem mænd og kvinder. Udover at arbejde for en bedre værdisætning af de fag, som kvinder typisk uddanner sig inden for, har arbejdsdelingen i familien mellem hjem og arbejde, og hvem der tager hovedparten af barslen, stor betydning for kvindernes mulighed for at opnå ligeløn.

Lønkommissionen er en af slagmarkerne i kampen for ligeløn. Sundhedskartellet er repræsenteret i kommissionen, og her er opgaven at påvirke arbejdet, så den redegørelse, der skal ligge klar i maj 2010, tydeliggør løngabet og dermed tager første skridt i retning af at indsnævre lønforskellene.

Der er mange parter med forskellige interesser, som deltager i kommissionens arbejde, og mange ønsker til, hvad arbejdet bør munde ud i. Hvilke anbefalinger kommissionen kommer med i maj 2010, ved vi først til den tid. Men vi håber, at der vil være bred enighed om at komme uligelønnen til livs.

For det danske velfærdssamfund bygger på, at vi har ligestilling. Det er det folkelige og politiske ideal, forudsætningerne for vækst i erhvervslivet og grundlaget for, at vi kan udvikle og udbygge den offentlige sektor. Derfor er uligeløn et såvel etisk som politisk og økonomisk problem, vi som samfund ikke - hverken mænd eller kvinder - kan leve med. Og derfor skal vi have gjort op med de strukturer, holdninger og mekanismer, der skaber uligeløn på et kønsopdelt arbejdsmarked.