Sindslidende mærker kroppen gennem musik
Metoden ’Musik og Krop’ er udviklet på det socialpsykiatriske center Marielund, som har fire bo-afdelinger, et støttecenter og beskyttet beskæftigelse. Bag metoden står cand. mag. i musikterapi Trine Hestbæk og fysioterapeut Anja Geisler Sandholdt, som har kombineret deres faglighed.
Trine Hestbæk er cand.mag i musikterapi, og Anja Geisler Sandholt er fysioterapeut. Sammen har de udviklet metoden "Musik og Krop".
Sammensætningen af musik- og fysioterapi var et ubeskrevet blad, indtil cand. mag. i musikterapi Trine Hestbæk og fysioterapeut Tina Kretschmann i 2003 indledte et samarbejde om at skabe en synergieffekt af de to terapiformer. Det blev til et pilotprojekt, som viste, at kombinationen af musik- og fysioterapi kan give deltagerne en sammenhængende oplevelse af krop og psyke, der er anderledes end det, de to faglige indgangsvinkler kan give hver for sig.
I musiklokalet på det socialpsykiatriske center Marielund i Kolding mødes seks-otte brugere/beboere 10 gange i et forløb, der er en kombination af fysioterapi og musikterapi.
Sessionerne indledes med øvelser, hvor kroppen kommer i fokus og mærkes. Efterfølgende laver deltagerne en ”kropstegning”, hvor de tegner deres oplevelse af, hvordan de har det i kroppen ”lige nu”. Denne oplevelse tager de med tilbage i rundkredsen, hvor der lyttes til et stykke klassisk musik, der er nøje udvalgt til dagen. Herefter tegner deltagerne en ”musiktegning”, der udtrykker, hvad de oplevede under lytningen. Sessionen afrundes med, at hver enkelt deltager får mulighed for at vise sine tegninger frem for gruppen og fortælle om dem.
”Metodens nonverbale tilgang giver deltagerne nye muligheder for at udtrykke sig. Udtryk som ikke behøver at verbaliseres for at have terapeutisk effekt”, fortæller Trine Hestbæk.
Krop og psyke
Den fysioterapeutiske del af metoden er en blanding af almindelig opvarmning, sanseintegrationsøvelser, B-BAT (basic body awareness therapy) samt balance og grounding-øvelser. B-Bat er et ”hands off” koncept, hvor nogle bestemte øvelser giver mulighed for at få indsigt i den enkeltes kropskendskab ved at lægge mærke til kontakt til underlaget, kroppens midtlinje, kroppens bevægelsescentrum og graden af frit/blokeret åndedræt.
Øvelserne bliver tilpasset den enkelte deltagergruppes alder, diagnose og fysiske formåen.
Den musikterapeutiske del af metoden er receptiv musikterapi, hvor der lyttes til indspilninger af færdigkomponeret musik, som stimulerer indre billeddannelse, vækker følelser og udløser minder og assosiationer. Metoden er inspireret af GIM (Guided Imagery and Music). En musikterapiform, hvor specielt udvalgt klassisk musik bruges til at skabe indre oplevelser, hvorved lytteren får mulighed for at opleve aspekter af sit liv i billedlig form gennem musikken.
I klassisk GIM tages udgangspunkt i en guidning bygget på visualisering, forestillinger og fornemmelser. I modsætning hertil bygger de fysioterapeutiske øvelser i Musik og Krop på konkrete fysiske stimuli/processer, som tages med ind i musikken. Dette giver blandt andet en stor fordel for dem, der har en meget ringe kropsfornemmelse, hvilket ofte ses hos mennesker med sindslidelser. For denne gruppe er det nødvendigt at føle kroppen konkret for at skabe kontakt til den, og visualisering kan være svær at følge. Specielt hvis der også er tale om manglende symboliseringsevne.
”Idet musikterapi tager udgangspunkt i det psykologiske og fysioterapi i det fysiske, er det vores tanke, at disse tilsammen giver brugerne mulighed for at arbejde med oplevelsen af og opmærksomheden på krop og psyke samt sammenspillet mellem dem. Hermed kan vi arbejde mod en fælles målsætning ud fra to forskellige indgangsvinkler”, siger Trine Hestbæk.
Anja Geisler Sandholdt og Trine Hestbæk mener, at flerfagligheden i metoden kommer brugerne/beboerne tilgode i muligheden for at arbejde intensivt med krop og psyke på samme tid i samme rum. Dette giver dem en mulighed for at få en dybere og mere holistisk forståelse af sig selv.
”Jeg kan også bruge det, brugerne laver i Musik og Krop, når jeg har dem i den almindelige fysioterapi. For eksempel havde vi en bruger med en brækket skulder. I musik og krop-sessionerne blev det tydeligt, at hun oplevede sig selv som værende skæv”, siger Anja Geisler Sandholdt. ”Med den viden kunne jeg gå ind og korrigere de genoptræningsøvelser, hun havde fået med fra sygehuset, så hun arbejdede mere hensigtsmæssigt med fokus på at styrke balancen”.
Anja Geisler Sandholdt havde ikke arbejdet med sindslidende før sin ansættelse på Marielund, og kort tid efter hun startede her, gik Trine Hestbæk på barsel.
”Det gav mig en mulighed for at samle mig noget erfaring og lære brugerne at kende, inden Trine kom tilbage fra barsel, og vi skulle i gang med forløbet”, siger hun.
I arbejdet med at kombinere fysioterapi og musikterapi, har der været ideudveksling med musikterapeut Sanne Storm og fysioterapeut Randi Petersen fra Torshavn Psykiatriske Hospital på Færøerne. Her har metoden også været afprøvet med gode resultater.
Formål for Musik & Krop:
At styrke den enkeltes opmærksomhed på krop og psyke samt sammenspillet mellem dem.
Overordnede målsætninger:
- At forbedre evnen til at mærke og forholde sig til kropsfornemmelser og følelser for dermed at forbedre muligheden for at forstå og reagere på disse signaler.
- At aktivere selvomsorg, både ubevidst og bevidst.
- At opleve større fornemmelse af at være en helhed med tanker, følelser, krop og sjæl og dermed støtte og styrke jeg-fornemmelsen.
- At styrke og støtte en afgrænsning af sig selv i forhold til en gruppe samt afprøve og evt. regulere denne afgrænsning.
- At støtte og styrke sociale færdigheder.
- At tilbyde en nonverbal tilgang til indtryk og udtryk.
Krav til deltagerne:
- En vis grad af symboliseringsevne
- Interesse/vilje til at deltage
- At kunne møde stabilt
- At kunne forstå en besked
- At kunne indgå i et forløb
- At kunne sidde i en gruppe
Mere energi
For at præcisere, hvad sindslidende kan få ud af at være med i et Musik og Krop-forløb, har Anja Geisler Sandholdt og Trine Hestbæk gennemført en undersøgelse, som netop er blevet evalueret. Evalueringen af den nyudviklede metode er sket på baggrund af deltagernes musik- og kropstegninger, deres respons, terapeuternes observationer og et registreringsskema. I registreringsskemaet har deltagerne før og efter hver session vurderet deres ro, afslappethed, tryghed, energiniveau og oplevelse af krop og psyke.
”Vi er blevet bekræftet i, at der er mange fordele ved at kombinere musik- og fysioterapi. I forløbet er det blevet tydeligere for deltagerne, at krop og følelser hænger sammen. De har oplevet en øget grad af ro, afslappethed og tryghed, og at deres energiniveau er blevet påvirket. Flere har også fået større selvtillid og en social gevinst. Og det gode er, at de har kunnet overføre erfaringer fra terapiforløbet, til andre situationer uden for det terapeutiske rum”, fortæller Trine Hestbæk.
”For eksempel fortalte en kvinde, at hun oplevede, at hun fik mere energi. Konkret oplevede hun, at hun kunne få mere fra hånden, når hun kom hjem fra en dag med Musik og Krop. Andre fortalte, at det var blevet nemmere for dem at snakke med andre mennesker i hverdagen”, supplerer Anja Geisler Sandholdt.
Deltagerne kommer i kontakt med både positivt og konfliktfyldt materiale i forløbet. Her viser metoden sig både at kunne være et terapeutisk værktøj til at udfordre og at provokere, men også et værktøj til ro og psykisk smertelindring.
”I forløbet opstod temaer som f.eks. liv og død, at være på vagt eller turde slappe af, og at være den man synes man burde være eller at være sig selv. Alle temaer, der var forbundet med stærke følelser. Samtidig kunne det være udfordrende at mærke følelser som vrede og frustration. Følelser der af nogen opleves som ’forbudte’”, uddyber Trine Hestbæk. ”Den non-verbale tilgang i metoden kan være med til at gøre det mere trygt og ligetil at få kontakt med og udtrykke disse ting. Som terapeuter skal vi give plads til dét, der er – og være bevidste om, hvornår vi udfordrer, og hvornår vi har fokus på velvære. Både i vores valg af fysiske øvelser, musik og generelle tilgang i sessionerne”.
På Marielund er det planen, at musik og krop skal blive et fast tilbud til brugerne og beboerne, så der halvårligt tilbydes ti sessioner.
Musik og Krop bygger på en modificeret form for GIM, Guided Imagery Music. GIM er en dybdegående psykoterapeutisk metode.Violinisten og musikterapeuten, phd.d. Helen Bonny udviklede "The Bonny Method of Guided Imagery and Music" i begyndelsen af 70’erne på Maryland Psychiatric Research Center i USA. Siden da er der foregået en intensiv videreudvikling af metoden, og den har vist sig at være et kraftfuldt redskab både til selvudvikling og i arbejdet med mange forskellige klientgrupper. GIM anvendes i mange sammenhænge, f.eks. i arbejde med mennesker, som ønsker større selvindsigt og øget adgang til kreative ressourcer og problemløsninger, i privatpsykoterapeutisk praksis, i psykoterapeutisk arbejde i psykiatrien, på terminalafdelinger og ifm. cancerbehandling
Litteratur:
Bonde, Lars Ole, Pedersen, Inge Nygaard & Wigram, Tony:
Musikterapi - når ord ikke slår til : en håndbog i musikterapiens teori og praksis i Danmark. Klim 2001
Darnley-Smith, Rachel & Patey, Helen M. : Musikterapi. Dansk Psykologisk Forlag, 2007
Bruscia, K. E. (Editor) & Grocke, D. E. (Editor): Guided Imagery
and Music: The Bonny Method and Beyond. Barcelona Publishers 2002
Tidsskriftet Dansk Musikterapi
Ayres, Jean : Sanseintegration hos børn. Munksgaard 1984
Dropsy, Jacques: Leva i sin kropp. Natur och kultur 1987
Dropsy, Jacques: Den harmoniska kroppen. Natur och kultur 1988
Læs mere om kurser i Basic Body Awareness Therapy, B-BAT i kursuskalenderen på fysio.dk
Yderligere oplysninger om metoden kan rekvireres ved kontakt til Trine Hestbæk eller Anja Geisler Sandholdt, Marielund - Center for Socialpsykiatri, Kolding. Tlf. 75502628.
