Nye arbejdsområder - nytænkning

Det er med stor interesse, at jeg læser i ”Fysioterapeuten” nr. 13 - dels lederen og dels et indslag om at ”Overaktiv blære – kan føre til fald blandt ældre”.

 

Da disse to artikler virkelig har relevans for min hverdag, som praktiserende fysioterapeut og uroterapeut, vil jeg gerne knytte nogle kommentarer hertil.

 

I lederen beskrives det øgede antal unge, der søger ind på fysioterapistudiet, og der spørges, om det fremover vil være muligt at skaffe udfordrende og meningsfuld beskæftigelse til så mange nye fysioterapeuter. Det mener formanden, at det vil – på grund af det fremtidige behov for sundhedsydelser, på grund af befolkningssammensætningen med flere ældre borgere, som ønsker at leve et aktivt liv, og på grund af at de faggrupper, der skal yde denne service, allerede i dag har meget mere at lave, end de kan overkomme. Men det vil kræve en målrettet indsats fra såvel Danske Fysiotrapeuter som fra de enkelte medlemmer.

 

Videre til ”fysnyt” på side 23, der bringer et kort referat fra en undersøgelse af sammenhængen mellem fald og urininkontinens. Undersøgelsen konkluderer, at både urgeinkontinens og nycturi er risikofaktorer i forhold til fald i hjemmet. 

 

I mit daglige arbejde, hvor jeg kombinerer fysioterapien og uroterapien, oplever jeg gang på gang, hvor lidt der skal til af undersøgelser, vejledning og træning, for at personer med blæredysfunktioner enten får det markant bedre eller helt får elimineret deres problem. For disse borgere er det primære mål at blive deres problem kvit. De sekundære gevinster er, at de efterfølgende bliver i stand til igen at være fysisk aktive, ikke at skulle på toilettet så mange gange hver nat, og at de igen kan indgå i sociale sammenhænge uden at være nervøse for, at blæreproblemer skal dominere deres hverdag. I arbejdet for at hjælpe disse borgere, bruges den faglige viden, man har både som fysioterapeut og uroterapeut.

 

Som fysio- og uroterapeut i den primære private sundhedssektor, arbejder man først og fremmest med den enkelte borger. Men ser man det i et større perspektiv, så laves der både en forebyggende og sundhedsfremmende indsats på dette område.

 

Dette er opgaver, som fysioterapien og uroterapien kan løse i den primære sundhedssektor. Med en grundig visitation kan en stor del af disse patienter med fordel undersøges og behandles her. Det kunne være ønskeligt, om man på tværs af sektorerne kunne finde frem til en struktur af arbejdsområdet til gavn både for borgere, fagpersoner ogøkonomi. For det er lige netop disse strukturer/systemer, der gør det daglige arbejde noget mere trægt, end man kunne ønske sig.

 

Selv om man som fysioterapeut og uroterapeut arbejder ud fra anerkendte metoder med udgangspunkt i en naturvidenskabelig viden, baseret på evidens/”best practice”, så er disse ydelser ikke tilskudsberettigede. Mange af patienterne bliver pr. tradition/automatik henvist til specialafdelinger. Dette er uhensigtsmæssigt både set i et sundheds- og samfundsøkonomisk perspektiv, og også set i relation til udnyttelse af ressourcerne i sundhedssektoren.

 

Det medfører endvidere et pres på specialafdelingerne, som udover at tage sig af den mere avancerede udredning og behandling, også skal bruge ressourcer på de mere ukomplicerede forløb, som sagtens kunne klares i primærsektoren.

 

Med behandling i primærsektoren vil fordelen for patienterne være at finde i fagligt kvalificeret hjælp, nærhedsprincippet og kortere ventetider. Men for patienterne er det, naturligt nok, tit et spørgsmål om, hvad de skal betale for hjælpen. Den er som bekendt gratis på sygehusene, hvorimod man som privatpraktiserende fysio- og uroterapeut, som forholdene er i dag, er nødsaget til at få fuld egenbetaling fra patienterne. Så man er oppe imod nogle vanskelige vilkår – både strukturelt, traditionelt og økonomisk.

 

Så der er enkelte fysioterapeuter rundt om i landet, der gør en målrettet indsats for at opdyrke dette nye arbejdsområde. Talmæssigt er det i dag ikke den store gruppe, men hvis der var andre arbejdsbetingelser/-forhold, så er jeg ikke i tvivl om, at flere fysioterapeuter gerne ville arbejde inden for dette område.  I dagens Danmark skønnes der at være i hvert fald 400.000 inkontinente – og så er andre blæredysfunktioner ikke medregnet her. Så det er et kæmpe arbejdsfelt.

 

Kunne det tænkes, at Danske Fysioterapeuter i overenskomstforhandlingerne ville gøre opmærksom på dette område? Kunne foreningen få forhandlet nogle aftaler, der gør det muligt at være med til at skabe en bedre ressourceudnyttelse i sundhedssektoren? Og i denne forbindelse forhandle nogle aftaler, der gør det muligt at udbyde disse ydelser i privat fysioterapeutisk regi på bedre økonomiske og konkurrencemæssige vilkår.