Ingen anden mulighed
LEDER / For knapt to uger siden valgte KL uden reel forhandling at nedsætte honorarerne for den vederlagsfrie fysioterapi. På trods af, at vi ved sidste overenskomst aftalte, at nu skulle vi have en grundig analyse af årsagerne til overskridelsen, så valgte KL at lade hånt om denne del af aftalen.
Så fra 1. oktober er prisen for at behandle patienter i den vederlagsfri ordning sat ned med 1,6 procent i forhold til almen fysioterapi. KL har dermed sendt et meget klart signal om, at behandlingen af samfundets svageste er nedprioriteret.
I overenskomsten står, at honorarerne kan nedsættes, hvis den økonomiske ramme er overskredet. Men overenskomsten siger også, at det først kan ske efter, at parterne - Danske Fysioterapeuter og KL - har gjort en indsats for at finde forklaringen på overskridelsen af den økonomiske ramme. Sådan var det for 2007, 2006 og 2005. Mn for 2008 har KL valgt at tal og fakta ikke skal tages i betragtning.
Det efterlader foreningen i en akut situation: Næste år skal der igen ses på honorarerne for 2009. Det betyder, at resten af året bliver afgørende for, om der er risiko for en yderligere udhuling af honorarerne.
Foreningens holdning er derfor klar: Vi anbefaler, at alle praktiserende fysioterapeuter afslutter nogle af de mest behandlingskrævende patienters behandling i praksissektoren og overlader behandlingsansvaret til kommunerne. Det kan være den ældre på plejehjem, hvor praktiserende fysioterapeuter tager ud og behandler, eller hemiplegipatienter, der har brug for daglig udspænding.
Begrundelsen er enkel: Der er ikke økonomi til at give et fagligt forsvarligt tilbud og til at udøve et fagligt forsvarligt skøn over den konkrete behandling til den konkrete patient. Formålet med initiativet er at bremse behandlingsmængden i 2009 og forhindre en yderligere honorarnedsættelse med reguleringen i 2010; og vi vil have KL tilbage til forhandlingsbordet, så vi sammen kan finde ud af, hvordan patienterne får de bedst mulige behandlingstilbud – i kommunerne eller hos de praktiserende fysioterapeuter.
For det er også nødvendigt at gøre sig nogle tanker om fremtiden for den vederlagsfri ordning og om arbejdsdelingen mellem kommunerne og praksissektoren. F.eks. har det aldrig været meningen, at praktiserende fysioterapeuter skulle erstatte kommunalt ansatte fysioterapeuter på plejehjem i behandlingen af borgerne der. Aktionen er sat i værk, fordi KL lukkede af for at få dokumenteret udviklingen i ordningen og ikke ønsker fælles løsninger.
Denne aktion bliver så larmende, at ingen omkring os kan være i tvivl om, at Danske Fysioterapeuter er utilfreds med honorarnedsættelsen på behandlingen af en gruppe af samfundets absolut svageste. Denne sag er ikke blot mellem os og KL, den handler lige så meget om, hvordan Folketingets ønske om en et relevant sundhedsfagligt tilbud kan løftes inden for en anstændig ramme.
Der skal ikke herske tvivl om, at det bliver en aktion med blødende hjerte. Men der var ikke andre muligheder.
