Kollektiv straf - Kollektiv aktion
LEDER / Formand Johnny Kuhr understreger vigtigheden af at praktiserende fysioterapeuter står sammen.
Efter tre regionale møder om vederlagsfri fysioterapi med end 300 deltagende fysioterapeuter er det godt at se, at de praktiserende kan stå sammen i en presset situation. På et af møderne blev det sagt meget rammende: Det handler om økonomi, faglighed og følelser over for patienterne. Nu skal praktiserende fysioterapeuter lade økonomien og fagligheden styre og så undertrykke de følelser, der naturligvis er over for de patienter, der bliver et ansvar for kollegerne i kommunerne.
Vi er tvunget til at overholde økonomien, og de praktiserende fysioterapeuter skal tage en faglig vurdering af, hvilke patienter der kan få betaling inden for den givne økonomiske ramme. Det er vores professionelle ansvar og opgave – også selvom KL mener, det er overenskomstbrud. Det er det naturligvis ikke, og det skal KL såmænd også nok finde ud af, når de får nærlæst overenskomsten. Og KL må også finde ud af, at den slags problemer ikke skal løses retligt, men i fællesskab med os, der skal udføre opgaven. Derfor fastholder vi, at der skal ses på sammensætningen af patienter. Vi bliver beskyldt for at tage patienterne som gidsler i en overenskomstmæssig sag, men det er ikke Danske Fysioterapeuter, der står i vejen for en fælles forhandlingsløsning. Vi er blevet tvunget til handling for at begrænse effekten af KL's ensidige skridt. Hvis det kommer bag på dem, har de ikke analyseret sagen og effekten af deres handling særlig godt.
Der kommer en dag efter denne, og på den lange bane skal vi sammen med kommunerne finde en god arbejdsdeling med kommunerne om behandlingen til de mest handicappede borgere. Gruppen af vederlagsfri patienter vil også i fremtiden have behov for et sundhedsfagligt stærkt behandlings- og træningstilbud, og den lovsikrede ret til frit valg skal genetableres for patienterne.
På møderne rundt om i regionerne har nogle sat spørgsmålstegn ved, om det her nu nytter. Om der ikke er alt for mange faktore, som vi ikke bestemmer over, og som kan være bestemmende for, om rammen holdes. Og om nu alle praktiserende fysioterapeuter vil bakke op om aktionen. Det er en forståelig bekymring: Vi kan jo ikke kontrollere i forløbet, om nogen kører friløb og lader kollegerne betale regningen. Men det kan vi bagefter, når vi senere skal se på kontrolstatistikkerne. Der skal ikke herske tvivl om, at når vi har en kollektiv straf, så må alle også medvirke til at overholde rammen. Vi må stå sammen, så det bliver tydeligt for de kommunale beslutningstagere, at denne aktion ikke er uden omkostninger for kommunerne. Praktiserende fysioterapeuter bliver straffet kollektivt – og derfor må vi også aktionere kollektivt.
Johnny Kuhr
Formand for Danske Fysioterapeuter

Du skal logge ind for at se kommentarer og selv kommentere
Log ind
Er du endnu ikke medlem? Bliv medlem i dag og få fuld adgang til fysio.dk, og gør brug af vores mange medlemsfordele.