De guider borgerne tilbage til arbejdsmarkedet

I princippet er opgaven enkel: Jobkompagniets ansatte skal hjælpe sygemeldte borgere tilbage til arbejdsmarkedet. Og undervejs i processen er borgeren i centrum.
I praksis er det knap så enkelt, for langvarig sygdom eller ulykker har det med at komplicere tilværelsen, så når borgerne bliver henvist til Jobkompagniet, har de som regel rigeligt med andre problemer at slås med. Ofte er problemerne meget komplekse.

Det ved Jobkompagniets ni fysioterapeuter alt om. Deres opgave er at afdække, beskrive og udvikle borgerens funktionsniveau, alt sammen med det formål at gøre folk aktive igen og allerhelst guide dem tilbage i job.

”Vores vision er, at Jobkompagniet skal være førende i at få folk tilbage til arbejdsmarkedet”, forklarer tre af stedets fysioterapeuter, Annette Rohde, Christina H. Madsen og Majbrit Carol Thøgersen.
Annette Rohde er den gamle i gårde. Hun har arbejdet på stedet siden 1993, lige fra dengang da det var et revalideringscenter under Århus Amt. Siden er der sket en stor udvikling på revaliderings- og beskæftigelsesområdet, men ikke desto mindre føler fysioterapeuterne, at deres arbejdsområde let bliver overset i faglige sammenhænge. De oplever, at mange fagfæller ikke kender området og dermed heller ikke den viden som både de og andre faggrupper har om at hjælpe sygemeldte tilbage i arbejde - et område, som politikerne som bekendt prioriterer meget højt.

Vi er mønsterbrydere

Alle Jobkompagniets ni fysioterapeuter deltog i Danske Fysioterapeuters Fagfestival i foråret 2009. Den gav dem mange gode input og ideer, men efterlod også en stor undren:
”Det var for eksempel kun i åbningstalen, vi hørte om sygemeldte og om arbejdsfastholdelse. Vi savnede oplæg om praksis i forhold til arbejdsmarkedet, og om hvordan fysioterapeuter kan bidrage på det felt”, siger Christina Madsen.

I det hele taget havde de svært ved at genkende sig selv og deres arbejde, og de kunne bestemt ikke genkende det billede, en teatergruppe gav af fysioterapi som et fag med meget faste faggrænser - tværtimod.

”Vi synes, vi er nogle mønsterbrydere”, som Majbrit Thøgersen udtrykker det. Dels fordi der absolut ikke er skarpe faggrænser i Jobkompagniet, dels fordi der er en meget lydhør ledelse, som gerne tager imod ideer og gerne bakker dem op.

”Lad os prøve. Sådan er holdningen fra ledelsen”, forklarer Annette Rohde og nævner som eksempel de kurser i smertetackling, der er udviklet på Jobkompagniet gennem de sidste fem år, netop på initiativ fra fysioterapeuter.

Smertetackling er nu blevet hendes arbejdsområde, og i øvrigt er kurserne så populære, at der ligefrem er venteliste.

Et kommende tilbud om kurser i mindfulness, et tilbud om træning i varmtvandsbassin og indretning af et aktivt hvilerum, er andre eksempler på initiativer, som stedets fysioterapeuter har været involveret i. På den måde udvikler de hele tiden nye kompetencer og større faglig bredde.

Sælger ydelser ud af huset

Fysioterapeuterne er også involverede i de konsulentopgaver, som Jobkompagniet får flere og flere af med det formål at sikre, at en borger kan blive i jobbet - med de problemer, vedkommende slås med.
”Vi tager ud til borgerne på arbejdspladserne, hvor vi også snakker med kolleger og ledelse. Vi ser folk udføre deres arbejde og skriver så en rapport med en beskrivelse af de aktuelle arbejdsopgaver og kommer med forslag til mulige ændringer”, forklarer Majbrit Thøgersen, hvis primære opgave netop er at arbejde i dette konsulent-team og sælge ydelser ud af huset.

Ergonomi og arbejdspladsindretning indgår som vigtige dele af teamets arbejde, og nogle gange kan løsningerne være meget jordnære. Mange er ikke vant til at bede om hjælp, så de beder for eksempel ikke om en bedre stol, selv om det kunne gavne dem - de har jo en stol i forvejen, som de siger. Andre gange kan muligheden for at tage en halv times hvil netop være det, der får folk til at blive på en arbejdsplads, men den mulighed har de bare ikke selv tænkt på eller haft mod til at lufte.

Borgeren er omdrejningspunkt

Jobkompagniets primære samarbejdspartnere er sagsbehandlerne ude i kommunerne. De skal kende stedets tilbud, og derfor sendes der hvert kvartal et ”produktkatalog” ud til kommunerne, ligesom de fleste sagsbehandlere har deltaget i rundvisninger i Jobkompagniets bygninger, som bl.a. omfatter en række værksteder og et træningslokale.

Konsulent-teamet er et af ”produkterne” i kataloget, men stedets mest solgte kerneydelse er de 16-ugers forløb, som primært benyttes af sygemeldte borgere. Jobkompagniets erhvervskonsulent er tovholder på sagen og har kontakten til kommunens sagsbehandler, og derudover indgår en værkstedsmedarbejder og en fysioterapeut i den samlede indsats.

Inden en borger kommer til Jobkompagniet, har han eller hun ofte været mindst et halvt år på sygedagpenge eller anden form for overførselsindkomst. Kvinderne er i flertal og stort set ingen er i arbejde, når de bliver henvist. Mange er ufaglærte, men alt i alt er det et bredt spektrum af borgere, som har deres gang på stedet.

Mange finder det i begyndelsen lidt nedværdigende at skulle på Jobkompagniet, fortæller de tre fysioterapeuter, men de fleste ændrer hurtigt holdning, for de ansatte lægger stor vægt på, at det er borgeren selv, der er omdrejningspunktet, og et forløb indledes altid med halvanden times samtale mellem borgeren, en erhvervskonsulent og en fysioterapeut.

”Allerede dagen efter starter man i et værksted eller et kursusforløb, for hele formålet er jo at beskrive deres arbejdsevne”, forklarer Christina Madsen.

I den forbindelse spiller Jobkompagniets fysioterapeuter en vigtig rolle, fordi de er vant til at have fokus på helbredsproblematikken. Derfor indgår der tidligt i forløbet også en samtale mellem borger og fysioterapeut.

”Det handler meget om at skabe tillid, for mange har nederlag med i posen”, siger Christina Madsen. Samtalen er med til at afdække, hvilken indsats der er brug for. En del af den kan sagtens være fysioterapeutisk for eksempel i form af træningsprogrammer for ryggen, pilates - eller måske BAT, mindfulness eller smertetakling.

Vi ønsker tilfredse kunder

Videndeling og åbenhed er en væsentlig del af virksomhedskulturen hos Jobkompagniet. Tidligere blev der for eksempel holdt formøder eller fokusmøder, hvor borgeren ikke selv var til stede, men nu er borgeren med til det hele - og journalen lægges åbent frem.

”Vi arbejder ikke med nogen skjult dagsorden, og det er godt at have et fælles mål, som borgeren er med til at formulere, for det gør arbejdet meget lettere”, siger Annette Rohde.
”Det handler dybest set om at få folk til at tage ansvaret for eget liv”, tilføjer Christina Madsen.
Og selv om lovgivningen sætter nogle rammer, så kan man selv bestemme meget inden for de rammer - og det vil fysioterapeuterne på Jobkompagniet gerne være med til at vise.

Fordelene ved at møde folk i et længere forløb er store, fremhæver de. Eller som Annette Rohde siger: ”Vi ser folk i mange sammenhænge her, og vi får derfor et andet indtryk, end hvis man bare møder dem en halv time i en klinik”.

”Vi kan for eksempel opdage et skjult angstproblem og kan så henvise til husets psykolog eller lægekonsulent og/eller selv bidrage til den samlede opgave”, supplerer Christina Madsen.
Efter de 16 uger leverer fysioterapeuterne beskrivelser af borgernes arbejdsevne, men de har ingen beslutningskompetence - den ligger ude i kommunerne, som eksempelvis kan beslutte, om en borger skal have tilbud om fleksjob, revalidering eller førtidspension. Men fysioterapeuterne føler i høj grad, at der bliver lyttet til deres vurderinger og anbefalinger.

”Vi ønsker tilfredse kunder, så vores anbefalinger skal virkelig holde, ikke bare, når folk går ud af døren, men også om fem år”, understreger Annette Rohde.