Fokus på sygefravær giver job til fysioterapeuter

At ledigheden stiger dag for dag, er endnu ikke kommet til udtryk på jobmarkedet på fysio.dk. Tværtimod. Der er masser af ledige job til fysioterapeuter, særligt inden for området nedbringelse af sygefravær.

På en tilfældig dag i januar var der ikke færre end fem arbejdsgivere, der alle søgte flere fysioterapeuter til at indgå i opgaver vedrørende sygefravær, erhvervsevneafklaring og arbejdsfastholdelse – også kaldet TTA, tilbage-til-arbejde.

150.000 sygemeldte på fuld tid
I 2008 var der i Danmark flere sygemeldte, end der var ledige. Som resultat af finanskrisen er der i dag lidt flere ledige end sygemeldte, men de sygemeldte udgør stadig et omfang svarende til fem procent af arbejdsstyrken, eller 150.000 sygemeldte på fuld tid hver dag året rundt. De samlede udgifter til løn under sygdom og sygedagpenge løber ifølge Beskæftigelsesministeriet op i 37 milliarder kroner om året.

De senere år har stigningen ikke så meget skyldtes, at flere mennesker er blevet syge, men i højere grad, at mange er sygemeldt igennem længere tid. Siden 2006 er antallet af mennesker, der er på sygedagpenge i over et år, steget med over 50 procent. Dette skyldes formentlig blandt andet, at de senere års lave ledighed har skaffet flere adgang til arbejdsmarkedet og dermed også svage grupper med større tilbøjelighed til at blive syge.

Regeringen og kommunerne har især rettet fokus mod de langtidssyge i bestræbelserne på at få nedbragt udgifterne til sygedagpenge og førtidspensionering. Erfaringerne viser, at hver femte langtidssyg aldrig kommer tilbage til arbejdsmarkedet.

I kommunerne har det ene projekt de senere år derfor afløst det andet og har efterladt dokumentation for, at en tilbage-til-arbejde-indsats virker. Det samme viser udenlandsk forskning, og den samlede erfaring er, at især tre forudsætninger skal være til stede, hvis indsatsen over for sygemeldte skal have størst mulig effekt: Den skal være tidlig, koordineret og tværfaglig.

Det store TTA-forsøg
I 2008 fremlagde regeringen en handlingsplan for nedbringelse af sygefraværet. Målet er at få bragt sygefraværet ned med 20 procent inden 2015. Et af forslagene i handlingsplanen lyder - med baggrund i de hidtidige erfaringer på området - at iværksætte et større forsøg med en tidlig, målrettet og tværfaglig indsats.

Det er dette forslag, der nu udmøntes i Det Store TTA-forsøg, finansieret af Forebyggelsesrådet. I projektet indgår i alt 22 kommuner, 13 forsøgskommuner og 9 kontrolkommuner.

I forsøgskommunerne bliver indsatsen fra april 2010 til april 2012 tilrettelagt ud fra en fælles tredelt model med TTA-koordinator, TTA-team og en klinisk enhed, der kan levere lægefaglig rådgivning. De deltagende kommuner kan evt. vælge at indgå aftale med en ekstern samarbejdspartner om at levere såvel TTA-team som klinisk enhed.

Forløbet er, at langtidssygemeldte borgere - uanset diagnose - hvis arbejdsevne vurderes til at være truet, senest efter otte ugers sygemelding overgår til en såkaldt TTA-koordinator, der koordinerer indsatsen mellem de relevante aktører, herunder arbejdsgiver, praktiserende læge, øvrige sundhedsvæsen, fagforening, a-kasse, TTA-team og klinisk enhed.

TTA-teamet består, afhængig af kommunens størrelse, af mindst én psykolog og én person med baggrund og erfaring med arbejdsfysiologi og rehabilitering, for eksempel en fysioterapeut. Teamets fysioterapeuter kommer ikke kun til at tage sig af de borgere, der er sygemeldte med problemer i bevægeapparatet. Blandt andet fordi alle ifølge projektbeskrivelsen kan have behov for at tale med en fysioterapeut uanset diagnose, eksempelvis om motion i forbindelse en psykisk helbredsproblemstilling.

Kontrolkommunerne indgår i projektet i samme periode, men skal først fra april 2011 og et år frem fuldt ud opfylde de samme betingelser som forsøgskommunerne.

Danske Fysioterapeuter gjorde, da skitsen til projektet blev offentliggjort, en indsats for at få fysioterapeuter kørt i stilling som TTA-koordinatorer, men den strategi blev forladt, da den endelige projektbeskrivelse placerede myndighedsansvaret hos koordinatoren og anbefalede, at denne er en erfaren sagsbehandler.

TTA-forsøgets vægtning af myndighedsansvaret i forhold til de mange andre ting, der ligger i koordinatorfunktionen møder kritik hos blandt andre Thomas Helt, fysioterapeut og medejer i firmaet Quick Care, der har 60 fuldtidsansatte fysioterapeuter beskæftiget med erhvervsrettet afklaring og opkvalificering af sygedagpengemodtagere i p.t. 22 kommuner landet over. Han mener, at fysioterapeuter burde være oplagte som TTA-koordinatorer blandt andet på grund af et indgående sundhedsfagligt kendskab til, hvad det vil sige at være syg, og hvad der skal til for at blive rask. ”Og ikke mindst hvad mennesket kan med de lidelser, det måtte have. Det ved en socialrådgiver intet om”, siger han (læs interviewet med Thomas Helt).

Tydeligt fysioterapeutisk fingeraftryk
Det fysioterapeutiske fingeraftryk i det store TTA-forsøg sættes i stedet i TTA-teamet, hvilket afspejles af de mange aktuelle stillingsannoncer. Også uden for det store forsøg er fysioterapeuter landet over beskæftiget inden for TTA-området.

Det store forsøg skal som sagt kortlægge, hvad der virker i bestræbelserne på at få sygemeldte tilbage på arbejde. Men der er ingen tvivl om, at der, hvor der virkelig er penge at spare, er at forhindre, at folk overhovedet bliver syge. Det har sammen med bestræbelserne på at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft været medvirkende årsag til det større arbejdsgiverfokus på sundhedsfremme og forebyggelse, der stort set overalt har skabt et boom i diverse sundhedsordninger på både private og offentlige arbejdspladser. En udvikling, der på kort tid har skabt mange nye job til fysioterapeuter.

Også Danske Fysioterapeuters fagforum Rådgivende Fysioterapeuter oplever det øgede fokus, fortæller Bettina Ruben, der er med i fagforummets bestyrelse.

”Der er ingen tvivl om, at området udvikler sig – både inden for sundhedsfremme, TTA og arbejdsmiljø. Jeg tror, der sker en vækst inden for alle tre ben – også selv om det er nedskæringstider”.

Bølgen fra 90’erne er tilbage
Fysioterapeut Brita Stallknecht er salgsleder i virksomheden Incita, der sælger ydelser inden for alle tre dele. Hun oplever et marked med meget stor konkurrence og tror ikke på, at markedet vil vokse yderligere, men måske nok på, at forskydninger på det faglige felt med mere fokus på fysisk aktivitet kan skabe endnu mere plads til fysioterapeuter.

Incita er bland andet kraftigt involveret i det store TTA-forsøg, idet virksomheden står for uddannelsen af medarbejderne i de tværfaglige TTA-team og selv leverer psykologer og fysioterapeuter til team i tre kommuner.

Ifølge Brita Stallknecht er tendensen med at fysisk aktivering af borgere på sygedagpenge ikke ny – den er bare kommet tilbage.

”På Revacentret begyndte vi midt i 90’erne med kurser, der skulle få de sygemeldte tilbage på arbejde. Men det stoppede, da der pludselig kom en regel om, at sygemeldte ikke måtte være på kursus mere end 6 timer om ugen”, fortæller hun.

Men nu er der så kommet en ny bølge, hvor det igen er god latin at aktivere sygedagpengemodtagere, bl.a. gennem nogle af de forskellige kurser, Incita udbyder i både København og flere omegnskommuner.

Det er en bølge, der skyller en masse fysioterapeuter med sig, men dem, der ikke kan lide at arbejde tværfagligt, skal holde sig væk, lyder Brita Stallknechts råd. ”Men omvendt skal man stå stærkt i sin faglighed for ikke at blive rendt over ende af de andre faggrupper. Man skal vide noget om, hvordan arbejdsmarkedet er skruet sammen, og man skal kunne stå fast på det, man mener, vil være det bedste for den sygemeldte”.