Fra 0 til 100 på 5 sekunder
På forsiden af Fysioterapeuten i oktober 2005 var et billede af en mand, der sprang ud i det. Manden var Thomas Helt, og det, han sprang ud i, var en tilværelse som selvstændig, hvor han etablerede sig som udbyder af et projekt med fysisk træning af sygedagpengemodtagere.
På tidspunktet for interviewet havde han aftale med to nordjyske kommuner og sagde til Fysioterapeuten, at han ikke rigtig vidste, om det kunne blive en god forretning. ”Men jeg tror, det er en nødvendighed, at jeg gør det. Jeg skal jo også udvikle mig, og jeg så rigtig gerne, at flere af mine ideer bliver ført ud i livet”, sagde han. Dengang.
Artiklen blev læst af fysioterapeut Ulrik Jespersen, der sad i Herning med lignende ideer. Han greb telefonen, ringede til Thomas Helt og foreslog et samarbejde, og derfra gik det stærkt. I dag er firmaet Quick Care, som de to etablerede sammen i 2007, landsdækkende, har aftaler med 22 kommuner, 60 fuldtidsansatte fysioterapeuter og 1700 daglige kontakter med sygedagpenge- og kontanthjælpsmodtagere.
”Det er virkelig gået stærkt. For to år siden var vi syv, for et år siden var vi 29, nu er vi så 60, og til oktober er vi 85”, siger Ulrik Jespersen uden at tage det mindste forbehold over for, om virksomheden kan blive ved med at vokse. For som han siger:
”Der er 77.000 langtidssygemeldte her i landet, og vi ser foreløbig kun 1.700 af dem, så der er nok at tage af”.
Ulrik Jespersen tilføjer, at det til gengæld i nogle områder undertiden kan knibe med at skaffe fysioterapeuter nok.”Syd for Kongeåen er der ikke en eneste fysioterapeut, der ikke er lidt for sat. Defor har vi lige ansat en tysker, der så får et intensivt sprogkursus”.
På spørgsmålet om det kan blive nødvendigt at se sig om blandt andre faggrupper, hvis kilden af fysioterapeuter tørrer endnu mere ud, svarer Ulrik Jespersen kækt, at ”jeg kan godt bruge en skraldemand med den rigtige indstilling; så kan jeg lære ham resten”. Men, tilføjer han, ”vi synes nu, at fysioterapeuter er den faggruppe, det giver mest fornuft at have - vi er jo selv fysioterapeuter”.
Næststørst efter Falck
Quick Care har en fjerdedel af markedet for det, firmaet på sin hjemmeside beskriver som ”afklaring og opkvalificering” af sygedagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Det gør Quick Care til den næststørste aktør på markedet efter Falck Healthcare. Men i modsætning til Falck Healthcare opererer Quick Care udelukkende inden for kommunernes beskæftigelsesområde - det vil sige med sygemeldte, kontanthjælpsmodtagere og ledige - og ikke inden for sundhedsområdet som udbyder af for eksempel sundhedsordninger til folk i arbejde.
Og at agere inden for dét felt giver nogle helt særlige udfordringer, fortæller de to.
”Hvis du spørger en fysioterapeut, hvilken lovgivning hun er underlagt, når hun behandler, vil kun de færreste kunne svare, men på det her område er lovgivningen det helt centrale, og det er ufatteligt lovgivningstungt! Nøglen til at kunne forstå den her verden er at kunne forstå lovgivningen, og det lærer fysioterapeuter altså ikke noget om på uddannelsen. Hvis de gjorde det, kunne vi skabe endnu flere arbejdspladser til fysioterapeuter”, siger Thomas Helt.
Han bruger TTA-koordinatorerne som eksempel på en rolle, der burde varetages af fysioterapeuter, hvis det ikke lige var, fordi det halter med det lovgivningsmæssige.
”Fysioterapeuter er oplagte som TTA-koordinatorer, fordi vi er gode til at overskue forskellige processer qua vores evne til at arbejde med mange forskellige borgere på forskellige niveauer med forskellige diagnoser. Desuden har vi et indgående sundhedsfagligt kendskab til, hvad det vil sige at være syg, og hvad der skal til for at blive rask, og ikke mindst hvad mennesket kan med de lidelser, det måtte have. Det ved en socialrådgiver intet om. Vores fysioterapeuter ved, efter at have arbejdet hos os i en periode, hvilke parametre og mekanismer der gør sig gældende i såvel sygedagpengesystemet som sundhedssystemet, så hvis vi anvender den bredde, som jeg mener, vores faglighed rummer, er vi oplagte i koordinatorfunktionen”.
Hvem definerer fagligheden?
Stort set alle Quick Cares medarbejdere er hentet lige fra fysioterapeutskolen, og noget af det første, de bliver konfronteret med i det nye job, er deres opfattelse af ”faglighed”, fortæller Thomas Helt.
”Man tror, man trumfer, når man spiller kortet ’det kan jeg ikke, fordi det går ud over min faglighed’, men hvem fanden definerer din faglighed? Det nytter ikke noget, hvis vi er så begrænsede i den faglighed, vi får i vores uddannelse, at vi ikke kan udvikle os. Den faglighed, vi havde brug for for fem år siden, er ikke den faglighed, markedet har brug for i dag. Der er nogle af mine medarbejdere, der bruger mere tid på projekter end på patienter. Og dét er jo netop også en del af vores faglighed som fysioterapeuter – at vi formår at holde 10 bolde i luften ad gangen”.
De 60 fysioterapeuter, Quick Care i øjeblikket beskæftiger i kommunerne, har alle været igennem en intern oplæring i arbejdsmarkedsforhold og sociallovgivning i løbet af deres første 100 dage i virksomheden og følges i den periode altid med en erfaren kollega.
”Vores medarbejdere er hurtige til at lære og villige til at udvikle sig, og det skal de have stor ros for. Men tænk hvis de havde noget af det her med sig allerede fra grunduddannelsen. For eksempel i stedet for at bruge så meget tid på at lære at massere. Der er ikke en eneste af mine medarbejdere der skal have hands on”, siger Thomas Helt der mener, at nyuddannede fysioterapeuter blandt andet mangler forudsætninger for skriftlighed i forbindelse med lovgivning.
Quick Cares tilbud:
Quick Cares afdelinger er fysisk placeret i træningscentre fordelt over det meste af landet. Efter samtale og vurdering af borgeren udarbejder Quick Care et træningsprogram tilpasset den enkelte, og de sygemeldte mødes tre gange pr. uge til erhvarvsmæssig afklaring og opkvalificering, herunder fysisk træning og vejledning, forløbene varierer i længde fra 14 dage til 3 måneder.
Quickcare.dk”Hvis vi vil være kompetente spillere på området, skal vi vide noget om det her. I en tilbagemelding til kommunen kan man ikke bare skrive ’det er synd for fru Jensen’, ligesom man heller ikke kan skrive ’der er nedsat rotation’. Man er nødt til at skrive i modtagerens eget sprog. Det er en del af det at levere service, og det er det, vi gør. Som fysioterapeuter har vi generelt meget svært ved at se os selv som et servicefag, og vi holder fast i, at vi er behandlere alle sammen. Men hvis du ikke kan sælge varen, er det altså ligegyldigt, hvor fagligt dygtig du er. Hvis vi kun vil levere et stykke arbejde og ikke en service, bliver vi overhalet indenom af nogle andre faggrupper”.
Ulrik Jespersen supplerer: ”Det er kommunen, der betaler for vores ydelse, men også borgerne skal behandles som kunder. Det er det, service handler om. Dem, vi som fysioterapeuter har med at gøre, er vores kunder – ikke kun hos os, men også i praksissektoren og på sygehuset. Uanset, om vi til daglig kalder dem patienter, borgere, brugere eller klienter”.
Du skal logge ind for at se kommentarer og selv kommentere
Log ind
Er du endnu ikke medlem? Bliv medlem i dag og få fuld adgang til fysio.dk, og gør brug af vores mange medlemsfordele.