Fysioterapeuter fører nålen ind

På ultralydsscannerens skærm kan Mads Nygaard Madsen se præcis, hvor nålen rammer i den spastiske muskel, mens han sprøjter medicinen ind. Han arbejder på Aalborg Universitetshospital, hvor flere hundrede neurologiske patienter får indsprøjtninger med botolinum neurotoxin, populært kaldet botox, til behandling af spasticitet. Men Mads Nygaard Madsen er ikke neurolog, som ellers er dem, der giver denne behandling i Danmark. Han er fysioterapeut. Desuden er han en del af et projekt på Aalborg Universitetshospital, hvor erfaringerne tyder på, at fysioterapeuter kan give denne behandling, uden at det forringer kvaliteten.

Fysioterapeuter giver indsprøjtningen

Siden maj 2022 er to fysioterapeuter blevet oplært til at give botox-behandling i projektet, der foreløbigt varer til udgangen af august 2023.

“Jeg synes, det er en spændende opgave, som gør en forskel for patienterne. De har stor glæde af det, jeg gør her og nu. Og så er det spændende, at det ikke er prøvet før i Danmark,” siger Mads Nygaard Madsen, der sammen med Michael Jensen Sakki er blevet oplært i den, for fysioterapeuter, nye behandlingsform.

“Vi står for at trække medicinen op og injicere den, vejledt af ultralyd. Jeg har aldrig prøvet det før, så det er et helt nyt område,” fortæller han.

Her undersøger Mads Nygaard Madsen og Michael Jensen Sakki patientens finger. Patienten har spasticitet i albuens, håndleddets og fingrenes fleksorer og ved pronation af underarmen og får derfor indsprøjtninger i 8 muskler. Foto: Hans Ravn.

De spastiske muskler lammes

Patienterne kommer med forskellige neurologiske diagnoser, det kan f.eks. være cerebral parese, hjerneskader, stroke, sklerose, rygmarvsskader og ALS. Medicinen lammer delvist de spastiske muskler og gives for at forbedre funktion, mindske smerter eller øge bevægeligheden. Patienterne spænder fra de mest velfungerende, der kan komme for at få forbedret funktionen i en spastisk arm, til de mere plejekrævende, hvor det handler om at øge bevægeligheden, så udfordringer med personlig hygiejne mindskes.

Medicinen udskilles gradvist af kroppen, og derfor skal behandlingen gentages cirka hver tredje måned i en livslang cyklus.

Behandlingskvaliteten er god

Det oplagte spørgsmål er så, om patienterne får en lige så god behandling, når de ser en fysioterapeut, som en neurolog.

“Jeg vil mene, at de en-til-en får samme medicinske behandling, i og med at vi kan følge nåleindstikket hele vejen via ultralydsscanningen,” siger Mads Nygaard Madsen.

Dog peger han på, at der kan være en ulempe, hvis patienten har behov for at drøfte andre ting vedrørende deres medicin. I de tilfælde booker de en tid ved lægen.

“Til gengæld er fysioterapeuter rigtig dygtige til at sætte mål med patienten og vurdere effekt af behandlingen, da vi er uddannet i bevægeanalyse,” siger han.

Vurderingen af, at fysioterapeuter kan behandle med god kvalitet, bakkes op af forskning. Et studie fra England viser, at effekten af botox-behandling er lige så god, når en fysioterapeut giver den, som en læge. Desuden fandt forskerne ingen bivirkninger til behandlingen blandt de 214 patienter, som fysioterapeuterne gav injektioner.

Fysioterapeuten sprøjter botox direkte ind i m. flexor carpi ulnaris. Foto. Hans Ravn.

Under lægens ansvar

Når fysioterapeuter giver botox-indsprøjtninger, er det som en uddelegeret opgave under lægens ansvar. Ifølge autorisationsloven er det kun lægen, der må ordinere og håndtere medicin. Det betyder, at lægen altid fastsætter hvilke muskler, der skal behandles og med hvilken dosis. Men fysioterapeuterne kan godt foreslå en ændring i medicinen, som lægen så skal godkende.

Sidemandsoplæring og lægekursus

For at komme i gang med opgaven har de to fysioterapeuter fået teoretisk undervisning og sidemandsoplæring ved neurologer. Derudover deltager de i et skandinavisk kursus i behandling af spasticitet, hvor de, som de første terapeuter, har fået lov til at deltage på dele af det lægefaglige spor af uddannelsen. Efter den grundige oplæring er fysioterapeuterne trygge ved at håndtere medicinen.

“Det er ikke farligt. Det værste, der kan ske, er, at jeg rammer forkert og en muskel lammes delvist. Men efter cirka tre måneder vil medicinen være ude af kroppen og musklen fungere som før. Men det er altså ikke sket, mens vi har været i gang,” fortæller Mads Nygaard Madsen.

Overfysioterapeut Malene Gregoire kigger på dagens patientprogram sammen med Mads
Nygaard Madsen. Foto: Hans Ravn.

Ventetiden kan reduceres

Baggrunden for at starte projektet var mangel på neurologer og deraf stigende ventetid.

“De havde svært ved at holde ventetiden nede. Manglen på neurologer er udbredt i Danmark,” udtaler Malene Gregoire, der er ledende terapeut på Aalborg Universitetshospital.

Fysioterapeuterne er nu nået dertil, hvor de selvstændigt behandler patienter i ambulatoriet, og det kan mærkes.

“Patienterne får hurtigere tider, og det har frigivet tid hos speciallægerne, så de kan lave andre ting imens,” fortæller Malene Gregoire, og hun afslutter:

“ Vi håber og tror, at vi får lov til at gøre løsningen permanent. Lige nu afventer vi ledelsens beslutning. Samtidig er andre hospitaler begyndt at henvende sig, fordi de også vil i gang. Det er en stor succes, som kommer vores patienter til gode, og vi er glade for, at neurologerne kunne se, at fysioterapeuternes kompetencer kunne være med til at løfte opgaven.”