Startskud til forskning

Hvad fik dig til at søge ind på kandidatuddannelsen?

Efter nogle år med nogle skiftende jobs og et ophold i Columbia, blev jeg kontaktet af en overlæge på Gentofte Hospital, der var i gang med at etablere et faldambulatorium. Han spurgte, om jeg var interesseret i at være med til at bygge det op. Det tilbud tog jeg imod og blev ansat i en forsknings- og udviklingsstilling fordelt med 30 timer på Gentofte Hospital og 10 timer på Rigshospitalet, og det lå som en forudsætning, at jeg skulle læse en kandidat.

Hvad fik du ud af kandidatuddannelsen?

Uddannelsen gav mig det metodiske grundlag, som jeg savnede. Desuden fik jeg mulighed for at arbejde videre med et måleredskab (STABLE), som vi allerede var i gang med at udvikle på Gentofte Hospital. Det er rettet mod ældre borgere med balanceproblemer og viser, hvordan man skal træne, og hvem man bør træne. Redskabet består af fem simple kliniske test, der gør det muligt at udforme en balanceprofil, som igen peger på individuelle øvelser, som tjener den enkelte borger bedst. I stedet for at give den enkelte borger 12 generelle træningsøvelser med hjem, hjælper STABLE med at finde “det svage led i kæden” og træne det, borgeren er dårligst til. Under kandidaten arbejdede jeg med at validere den ene af de fem kliniske test, så kandidaten blev startskuddet til at skabe et videnskabeligt grundlag for virkningen af det redskab, vi havde arbejdet med i et stykke tid.

Hvordan finansierede du kandidatuddannelsen?

Jeg fik løn fra hospitalet og arbejdede halvtid i min stilling og læste i den resterende tid. Jeg måtte inddrage aftener og weekender til at læse, og det var virkelig hardcore. Fordelen var, at jeg via mit arbejde havde patientkontakten, så da jeg skulle i gang med mit kandidatspeciale, behøvede jeg ikke at bruge tid på at finde en patientgruppe. Jeg havde allerede mine egne patientdata fra arbejdet på hospitalet.

Hvad har du brugt din kandidatuddannelse til?

Da jeg begyndte i stillingen på Gentofte Hospital var der stort set ingen i Danmark, der vidste noget om patienter med indre øre- og balanceproblemer, og med udgangspunkt i STABLE har kandidatuddannelsen givet mig et grundlag for at undersøge, hvad der virker, og om det er effektivt.

Næste skridt var den ph.d., som jeg nu er i gang med på tredje år. Her validerer jeg hele STABLE-systemet – herunder alle de fem kliniske test.

Hvorfor har du valgt forskningsvejen?

Jeg tror, jeg minder meget om andre fysioterapeuter, der forsker, på den måde at min forskning tager udgangspunkt i den klinik, jeg arbejder med: Der opstår et behov for bestemt viden, og så sætter vi noget forskning i gang.

Bør alle fysioterapeuter følge dit eksempel og læse en kandidat?

Det er fjollet at tilegne sig en masse viden om, hvordan man designer forskningsprojekter, hvis man foretrækker at arbejde med patienter som den eneste opgave. Det er klart, at det er godt at kunne forstå forskning, men det tager lang tid at gennemføre en kandidat, og hvis man gerne vil være en dygtig kliniker og specialisere sig i for eksempel skulderskader, tror jeg bedre, det kan betale sig at søge nogle relevante kurser.

Hvordan er dine egne fremtidsplaner?

Nu skal jeg først være færdig med min ph.d. Men så ligger det jo nok i kortene, at jeg fortsætter i en post.doc., selv om det vil betyde, at jeg i højere grad vil være nødt til at slippe patientkontakten og blive forsker på fuld tid i modsætning til nu, hvor jeg deler min tid ligeligt mellem forskning og patientkontakt i klinikken.