Informationsmøde nedsætter risikoen for komplikationer

Det er i dag et relativt almindeligt og enkelt indgreb at få et nyt knæ. I 2009 blev der på landsplan gennemført 8653 knæalloplastik-operationer, og tallet har været stigende siden 2000. De fleste får hurtig et fuldt funktionsdueligt knæ efter operationen og kan klare sig med en kortvarig genoptræning. Der er dog en mindre gruppe, der efter operationen ikke kan bevæge knæet fuldt ud og har smerter.

Et bachelorprojekt fra fysioterapeutuddannelsen i Aalborg viser, at risikoen for denne komplikation kan nedsættes ved at tilbyde alle patienter et informationsmøde inden operationen og ved at have særlig opmærksomhed på de patienter, der tidligere har gennemgået en knæoperation.

Fysioterapeuterne Sara Frøkjær og Anna Livbjerg har med en artikel, der beskriver projektets resultater, vundet de Studerendes Pris 2012. Artiklen ”Brisement forcé efter total knæalloplastik – risikofaktorer og langtidsprognose” er publiceret på fysio.dk, og prisen overrækkes på Fagfestivalen.

Store omkostninger for patienten og økonomien

Et stift knæ er en af de hyppigste komplikationer efter at have fået en total knæalloplastik (TKA). Ledstivheden (artrofibrose) skyldes adhærencer, der fører til nedsat fleksion og ekstension og dermed nedsat funktion og smerter. Artrofibrosen behandles operativt i generel anæstesi med brisement forcé, hvor knæet tvinges til fuld fleksion og ekstension, så adhærencerne brydes. Efter operationen bliver patienterne henvist til en ofte langvarig specialiseret genoptræning hos fysioterapeuten. Brisement forcé er således en yderligere økonomisk omkostning, der også har konsekvenser for patienterne, der skal igennem en intensiv genoptræning.

Fra 2007-2010 blev 36 patienter fra Nordjylland, der havde fået nyt knæ, opereret med brisement forcé. Disse patienter indgår i Sara Frøkjær og Anna Livbjergs undersøgelse sammen med en kontrolgruppe, der fik et nyt knæ i samme tidsrum, men ikke har haft komplikationer i form af bevægeindskrænkning.
”Vores mål med projektet var at finde frem til, hvorfor nogle patienter udvikler adhærencer i knæene, mens andre går fri. Desuden var vi interesserede i at finde ud af, hvordan patienterne har det efter brisement på sigt”, fortæller Anna Livbjerg.

Der blev indsamlet data fra Dansk Knæalloplastik Register (DKR), der har registreret data på den enkelte patient fra før (evt. tidligere operationer), under og efter operationen. I data fra registeret indgår The American Knee Society Score (KSS), der omfatter oplysninger om smerter, instabilitet, bevægelighed, trappegang, gangdistance og brug af hjælpemidler.

Patienterne i studiet blev ringet op og spurgt, om de havde deltaget i informationsmøde inden operationen og gennemgået et superviseret genoptræningsforløb. Patienterne fik desuden sendt et spørgeskema med spørgsmål til smerter, knæfunktion og livskvalitet. ”De fleste besvarede spørgsmålene, men desværre var der otte patienter, der ikke ønskede at være med. Flere af dem angav årsagen som manglende overskud”, siger Sara Frøkjær.

Informationsmødet er vigtigt

Det viste sig, at mange af de patienter, der ikke havde deltaget i et informationsmøde inden en TKA-operation, havde fået ledstivhed og behov for brisement forcé. Desuden havde de yngste og patienter, der tidligere havde gennemgået en knæoperation, også større risiko for at få foretaget brisement forcé efter en TKA.

”Informationsmødet forbereder patienterne til det postoperative forløb, de lærer hvordan de skal håndtere deres smerter, får introduceret øvelser og får at vide, hvor langt genoptræningsforløbet bliver, og hvordan de vil have det i perioden efter operationen. Her kan de komme til at stille spørgsmål og møde andre i samme situation”, fortæller Sara Frøkjær. Og det er ikke nok at informere patienterne med en pjece eller dvd, mener de to prisvindere. ”Alle får en pjece, men den kan opfattes individuelt, og man kan forestille sig, at de færreste tager kontakt til fysioterapeuten eller sygeplejersken, hvis der opstår tvivl”, mener Anna Livbjerg.

Informationsmødet er en del af det aktive patientforløb og er med til at gøre patienterne ansvarlige, og dette projekt viser, at det kan være med til at nedsætte risikoen for ledstivhed efter operationen. På Friklinikken Frederikshavn varer informationsmødet godt tre timer og er et standardtilbud til patienterne og deres nærmeste pårørende. Her orienterer det tværfaglige personale, som er i kontakt med patienten under indlæggelsen om forløbet og om, hvordan patienterne skal forholde sig før, under og efter indlæggelsen.

Ledstivheden i knæet kommer hurtigt efter operationen, og oftest inden patienterne påbegynder en genoptræning. Derfor er det vigtigt at orientere patienterne om, hvordan de kan forebygge problemet inden operationen. Det er også ifølge Sara Frøkjær og Anna Livbjerg vigtigt at have ekstra opmærksomhed på de patienter, der tidligere har gennemgået en operation i samme knæ. ”Vores projekt tyder på, at det bør overvejes at udarbejde faste kriterier for, hvornår patienterne skal tilbydes genoptræning. Det er oplagt at give patienter, der tidligere har været opereret i samme knæ, en genoptræningsplan. Med et tidligt fokus på forebyggelse af komplikationer vil man muligvis kunne fange symptomerne på adhærencer i opløbet”, siger Sara Frøkjær.

I projektet undersøgte Sara Frøkjær og Anna Livbjerg, om superviseret træning havde effekt på det efterfølgende forløb, men det viste projektet ikke, at det havde. ” Mange af patienterne fik ikke tilbudt genoptræning efter udskrivelsen. Denne tendens så vi i både case- og kontrolgruppen.””, siger Anna Emilie Livbjerg.

Selvom nogle af patienterne får komplikationer efter en TKA og skal igennem brisement forcé, viste Anna Livbjerg og Sara Frøkjærs studie, at patienterne har en god prognose. Der var således ikke forskel på de to grupper patienter, når de så på parametre som funktion, smerte og livskvalitet. Denne information kan fysioterapeuterne bruge til at berolige de patienter, der genoptrænes efter en brisement forcé.

Perspektiver for andre patientgrupper

”Vi er ikke i tvivl om, at en grundig information giver patienter en tryghed og viden, de kan drage nytte af i forbindelse med en operation. Derfor tror vi, at informationsmøder generelt kan være en fordel for mange andre patientgrupper end dem, der gennemgår en TKA-operation”, siger Sara Frøkjær.

Overlæge, dr. Med. Ole Simonsen mener, projektet er en øjenåbner: ”Vi har ikke tidligere været klar over, at psykologiske faktorer spiller en så stor rolle for bevægeindskrænkningerne i knæet efter operationen. Nu ved vi, at indsigt, tryghed og forståelse af, hvad der er sket med knæet under operationen, kan få patienterne til at overvinde smerterne og bruge knæet”.

Ole Simonsen er tilknyttet Friklinik Frederikshavn, som er en del af ortopædkirurgisk afdeling på Ålborg Sygehus, og det er patienter herfra, der indgår i undersøgelsen. Han mener, at projektet understreger, at der i fremtiden skal langt mere fokus på den sundhedspædagogiske indsats. ”Det er også glædeligt, at langtidsprognosen for patienter, der får en brisement forcé, er god. Nu mangler vi at finde ud af, hvad det er, der gør, at nogle patienter får denne stivhed, og hvordan man forebygger og behandler bedst”, siger Ole Simonsen.

På Frederikshavn Sygehus er informationsmødet et standardtilbud inden operationen, men ikke alle tager imod tilbuddet. Denne undersøgelse har ifølge Ole Simonsen betydet, at man i højere grad opfordrer patienterne til at komme til mødet og planlægger således, at alle får mulighed for at deltage..”Resultaterne fra dette projekt er så betydningsfulde, at jeg har opfordret Anna og Sara til at oversætte artiklen og få den publiceret i et internationalt tidsskrift. Jeg mener også, de bør præsentere resultaterne på Dansk Ortopædkirurgisk Selskabs efterårsmøde”, siger Ole Simonsen.