”Min største opgave er at give løberen tryghed under konkurrencen”

Hvad laver du?

Mit primære job er på en fysioterapeutisk klinik. Ved siden af arbejder jeg med elite- og ekstremsportsudøvere. Jeg har bl.a. arbejdet med ultraløberne Stine Rex, Peter Lund Torjussen og Morten Klingenberg. Et ultraløb er et løb uden øvre grænse, som f.eks. Spartathlon, som er et 246 kilometer løb fra Athen til Sparta.

Hvordan arbejder du med dem?

Min rolle begynder fra ti til fire måneder før en konkurrence. Jeg foretager først en grundig anamnese og vurderer, om kroppen kan blive klar. Derudover hjælper jeg med en kost- og træningsplan, og så er jeg på sidelinjen undervejs, hvis der f.eks. kommer noget overbelastning. Den personlige relation er vigtig. Udøveren bliver maksimalt presset under konkurrencen på grund af søvnmangel, smerter og udmattelse, så det er vigtigt, at jeg kan aflæse vedkommende for at hjælpe bedst muligt. Omvendt skal udøveren have fuld tillid til mig.

Hvad er vigtigst under selve konkurrencen?

Jeg plejer at sige, at jeg skal være forberedt på alt det, der kan gå galt. Derfor har jeg to store kufferter med i følgebilen, hvis det er et ultraløb. De indeholder mad samt alle mulige remedier; tape, plaster, vitavrap, laserapparat mm. Min største opgave er at give løberen tryghed under konkurrencen. Tag f.eks. ultraløber Stine Rex. Hvis hun under et løb siger til mig, at hun kan mærke noget, der gør ondt et sted, så er det min opgave at vurdere det. Jeg vil måske sige, at vi skal afvente et par timer og se, om det stadig generer hende. Så stoler Stine på min vurdering og skal ikke tænke mere på det og kan løbe videre – også selvom det måske gør lidt ondt. Ser jeg noget anderledes på hendes løb, stopper jeg hende selvfølgelig og undersøger, hvad der kan gøres. Det handler primært om at dulme smerte og minimere skadesrisiko.

Er du som fysioterapeut tryg ved, at de presser deres krop så meget?

De her mennesker har trænet i mange år og har en meget høj vævstolerance. De holder virkelig godt øje med deres kroppe og er hele tiden opmærksomme på, hvordan de bedst muligt kan passe på den. Så det er jeg helt tryg ved. Og så gør udøverne jo det, de allerbedst kan lide i hele verden. Jeg tror, at der er en vis sundhed i at gøre noget, man bliver glad af.

Hvad er vigtigt i et arbejde som dit?

Man skal i hvert fald elske sport og kunne lide at arbejde meget og på skæve tidspunkter. Det er ikke et otte til seksten-job, men nærmere en livsstil. Og man er nødt til at have fleksibilitet i sit liv, så man kan være der, når udøverne har brug for en.

Hvad er det bedste ved jobbet?

Det allerfedeste er at kunne hjælpe udøverne til at nå deres mål. Også når det kræver, at arbejdet går ud over det, der var planen. Jeg har f.eks. været med til at lave en interimistisk sål til en ultraløber, så vedkommende kunne løbe videre. Og til et af verdens hårdeste løb, Badwater Ultramarathon på 217 km i Californien, hvor temperaturen ikke kom under 44 grader, endte jeg med selv at løbe 100 kilometer af turen med udøveren. Det var bestemt ikke en del af planen, men det var det, han havde brug for, så det blev en af de vildere opgaver.