Vi viser forældrene, hvordan barnet kan finde ro

Pladsen i livmoderen bliver med tiden trang. Forsøger barnet at strække sig, yder den trygge fosterhinde en naturlig modstand.

Og netop barnets strækkebevægelser i maven er afgørende for, hvordan fysioterapeuterne på Regionshospitalet Viborg behandler deres yngste patienter. Det gælder, når de vejleder forældre i at lejre og håndtere deres barn på måder, som understøtter den motoriske udvikling og dermed stabiliserer nervesystemet.

Fysioterapeuterne Bodil Hindbo Andersen og Tove Westmark har haft fokus på sammenhængen mellem børns nervesystem og lejring, stort set lige siden de begyndte at arbejde med børn på hospitalet i 2001. Bodil Hindbo Andersen har sin gang på afsnittet for børn og unge, mens Tove Westmark er den primære fysioterapeut på neonatalafsnittet.

“Det er vigtigt, at vi gennem lejring hjælper det for tidligt fødte barn med at efterligne den tid, som barnet er gået glip af i maven,” siger Tove Westmark, der har været på en tværfaglig uddannelse inden for den internationale standard NIDCAP, som blandt andet handler om at støtte og lejre det for tidligt fødte barn, så det passer til barnets individuelle udvikling.

Hvert år kommer omkring 60.000 børn til verden i Danmark. Cirka seks procent er såkaldt ekstremt, meget eller moderat tidligt fødte børn, viser de senest offentliggjorte tal fra Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte. Derved går de glip af en vigtig udvikling i fosterstadiet i den sidste tid i livmoderen.

I tredje trimester af graviditeten eksploderer antallet af iltkrævende muskelfibre, hvilket gør barnet i stand til at holde en stilling i længere tid. Her bruger barnet cirka 20 procent af sin tid på at forsøge at strække sig og derved træne evnen til bedre at kunne holde hovedet, trække vejret, synke og sutte, når det engang bliver født. I den resterende tid sover barnet i fosterstilling.

Yderstillinger skaber ubalance

Bliver barnet født for tidligt, er musklerne ofte mere hypotone end hos børn født til tiden. Synsudviklingen er til gengæld begyndt tidligere end planlagt, fordi den bliver sat i gang ved fødslen. Det betyder, at barnet pludselig stimuleres af udefrakommende sanseindtryk i de uger, som ellers skulle have foregået i mørke og ro og til lyden af mors stemme. Risikoen for overstimulering bliver ikke mindre af, at barnet sover på ryggen, fortæller fysioterapeuterne.

I dag anbefaler Sundhedsstyrelsen, at forældre altid lægger deres spædbarn til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven eller siden, er der nemlig en stærkt øget risiko for vuggedød, skriver styrelsen i pjecen ‘Sunde børn’.

Ryglejring kan til gengæld give andre udfordringer, fortæller fysioterapeuterne. For efter fødslen er strækkereaktionen fortsat dominant. Når barnet sover på ryggen, har ryggen en tendens til at bøje bagud som en flitsbue, og nakken vil også søge bagud. Armene bevæger sig væk fra kroppen, bøjer og drejer udad i en form for overgivelsesstilling. Alt sammen i et forsøg på at møde modstand fra omgivelserne. Og den slags yderstillinger kan gøre det svært for barnet at skærme sig for de mange nye stimuli og derved at falde i søvn og finde ro.

“Det kan vi se helt fysisk ved, at barnet bliver mere uroligt, og huden skifter farve. Det er et tegn på, at barnet har stofaktivitet i det sympatiske nervesystem, der sætter gang i en kamp-flugt-mekanisme i kroppen. Pulsen, blodtrykket og respirationsfrekvensen stiger, og barnet er i ubalance,” siger Tove Westmark.

Fysioterapeut Bodil Hindbo Andersen nikker. Hun har taget fokusset på lejring med sig i sit arbejde med de børn, der er født til tiden. For selvom denne gruppe har mere stabilitet i truncus, så kan de stadig have stor gavn af at efterligne fostertilværelsen. Hun møder for eksempel mange børn, der bliver indlagt igen, fordi de skriger og ikke kan sove om natten. Forældrene er ofte udmattede og afmægtige, når de møder fysioterapeuten på hospitalet.

“Mange forældre tolker strækkereaktionen som en bevidst, villet bevægelse og støtter ikke barnet i at komme i en midtstilling, fordi de frygter at bryde dets autonomi. Men det kan give flere fysiske forandringer og udfordringer. Kraniet kan blive skævt, og barnet kan få en favoritside, hvor det ikke selv kan dreje hovedet i modsatte retning. Det kan i sidste ende give en sidebøjning af rygsøjlen og påvirke kravlemønsteret,” siger Bodil Hindbo Andersen.

Når barnet ofte søger bagover med hovedet, kan det også blive vanskeligt at lave kontrabevægelsen selv. Vævet i nakken forkortes, og barnet kan få sværere ved at sutte, synke, finde ro ved brystet og ikke mindst falde i søvn på grund af visuel overstimulering og uro.

Det kan også få konsekvenser på længere sigt, tilføjer Bodil Hindbo Andersen:

“Hvis nakken er spændt og ikke bevæges fremad, kan det påvirke vagusnerven, som styrer fordøjelsen. Og hvis bagsiden af kroppen dominerer, bliver forsiden svagere. Det kan gøre det svært for barnet at sidde, stå og gå stabilt, fordi det ikke har udviklet et symmetrisk bevægemønster.”

Tove Westmark viser en god bærestilling, hvor barnet får støtte til nakken. Foto: Agata Lenczewska-Madsen.

Tydelig klinisk effekt ved sidelejring

På Regionshospitalet Viborg stimulerer de sanser og motorik så tidligt som muligt ved at hjælpe barnet ind i en fosterstilling på siden. Det har en tydelig klinisk effekt, fortæller fysioterapeuterne.

“Barnet finder ro og tryghed. Hudens farve normaliseres, og blodet går til organerne. På de monitorerede børn kan vi også måle, at sidelejringen får barnet over i det parasympatiske nervesystem, der bremser kamp-flugt-mønsteret. Pulsen falder, iltmætningen i blodet stiger, og respirationsfrekvensen normaliseres. Indimellem kan vi også høre tarmlyde som et tegn på, at fordøjelsen påvirkes af parasympatisk kemi,” siger Bodil Hindbo Andersen.

Fysioterapeuterne vejleder forældrene til at lejre barnet op ad kanten eller i hjørnet af vuggen, sengen eller liften. Benene samles, og knæene bøjes blidt i retning af maven. Nakke og ryg skal runde som et J. Hovedet guides blidt til som minimum at være i forlængelse af kroppen, men gerne med hagen i retning af brystet som i en fosterstilling. Så når barnet prøver på at strække sig, imiterer lejringen livmodervæggens modstand på ryg og nakke. Armene samles foran kroppen, og hænderne lægges op til barnets ansigt. Får barnet ikke samlet armene foran kroppen, kan vævet mellem skulderbladede blive stramt og derved påvirke finmotorikken.

“På den måde inviterer jeg barnet til at komme ind i et fleksionsmønster, der hjælper med at skabe balance og tryghed. Så kan den lille fokusere på at hvile, vokse og fordøje,” siger Tove Westmark.

“Når barnet gentagne gange lægges på samme måde med rolige hænder, bliver det langsomt trygt ved at mærke sig selv. Det bliver lettere at trøste og kan sove uden at få indtryk fra omgivelserne,” tilføjer Bodil Hindbo Andersen.

Fysioterapeuterne på Regionshospitalet Viborg har hentet inspiration fra et amerikansk studie, hvor forskerne hver tredje time skiftede børnenes stilling mellem ryg-, mave- og sidelejring, hvilket resulterede i, at børnene i højere grad kunne regulere deres egen krop.

For 15 år siden var Tove Westmark desuden en del af et tværfagligt landsdækkende projekt for neonatalafdelingerne, der skulle lave retningslinjer om lejring af det for tidligt fødte barn. Projektet med de nationale retningslinjer blev imidlertid sparet væk, men på Regionshospitalet Viborg har de haft et tværfagligt fokus på lejring lige siden.

“Vi håber, at der i fremtiden igen kan blive arbejdet på nationale retningslinjer og komme meget mere forskning på området, så vi som faggruppe kan komme til at stå stærkt på en fælles faglighed,” siger Tove Westmark.

Bodil Hindbo Andersen (tv) og Tove Westmark (th) har haft fokus på børns nervesystem, siden de begyndte at arbejde med børn på hospitalet i 2001. Foto: Agata Lenczewska-Madsen.

Barnet skal trilles og skifte stilling

Men hvordan hænger fysioterapeuternes teknik sammen med de generelle anbefalinger på området?

“Vi går ikke imod Sundhedsstyrelsens anbefalinger, men siger til forældrene, at barnet godt må falde i søvn på siden, hvis de er ved barnet. Så kan de dreje barnet om på ryggen, når det sover, eller når forældrene selv går fra vuggen eller lægger sig til at sove,” siger Bodil Hindbo Andersen.

På samme måde lægger fysioterapeuterne også yderligere vejledning til Sundhedsstyrelsens anbefaling om hud mod hud-kontakt mellem forældre og barn.

“Det, som vi ofte ser, når barnet ligger hud mod hud på maven på mor eller far, er, at barnet glider ud i en frøstilling, hvor nakken flekser bagover til den ene side, og hvor ben og arme spredes ud til siderne. Så når barnet kan klare det respiratorisk, plejer jeg at foreslå, at det også ligger i fosterstilling på siden ved hud mod hud-kontakt. For så har barnet lettere ved at ligge stabilt og orientere sig mod sin midte,” siger Tove Westmark.

På begge afsnit arbejder de desuden hen imod, at barnet skifter stilling mange gange i løbet af dagen, for det giver også en kropsbevidsthed hos barnet om, at det har fire sider.

“Når barnet bliver trillet og håndteret i et roligt tempo flere gange om dagen, giver det en bevægelighed i hele columna og dermed tilhørende fascie- og nervevæv. Barnet får stimuleret taktil- og ledsansen, hvilket styrker udviklingen og mindsker uro. Vi opfordrer forældrene til at bruge trillebevægelsen og den sideliggende stilling, når barnet pusles og vaskes. Når forældrene skal bære barnet til og fra vuggen eller kuvøsen, viser vi, hvordan de kan samle barnet i fosterstilling. Hos os har variationen i lejringerne, hvor barnet også ligger støttet på siden, betydet, at børnene udvikler sig hurtigere – både på kort sigt og lang sigt,” siger Tove Westmark

Den vigtigste opgave er at vejlede forældrene

Generelt arbejder fysioterapeuterne på at få forældrene til at stole på deres egne evner til at berolige deres børn.

“Jeg kalder det ‘hold mig og fold mig’, når jeg vejleder forældrene. Vores fornemste opgave er at få forældrene til at stole på, at de kan stabilisere deres barn til at falde til ro, sove bedre og komme af med afføring,” siger Bodil Hindbo Andersen.

Nogle gange har forældrene, som Bodil Hindbo Andersen møder både ambulant og på afsnittet for børn og unge, tolket Sundhedsstyrelsens anbefalinger, som om barnet slet ikke må ligge på siden. Heller ikke, når det er vågent.

“De bliver lettede og taknemmelige, når de opdager, at de med deres egen ro kan støtte deres barn i at regulere sig selv. For ofte har de prøvet alverdens udstyr, hoppe- og vippeteknikker for at få barnet til at finde ro. Det rører også mig at se, når forældrene med de her enkle redskaber og deres egen ro lykkes med at få det lille barn til at komme i balance,” siger Bodil Hindbo Andersen og tilføjer så:

“Andre gange skal forældrene lige have vejledning et par gange, før de tror på, at teknikken rent faktisk er til gavn for barnet.”

Sådan er det også på afsnittet for syge nyfødte og tidligt fødte, fortæller Tove Westmark.

“Her er det vigtigt med et tæt tværfagligt samarbejde, da forældrene er i krise. De har en grundlæggende frygt for, at der sker deres barn noget. Min første kontakt tilpasses derfor i samarbejde med sygeplejersken. Det handler om at vælge en dag, hvor forældrene magter at få input fra mig, og så giver jeg det helst i små doser. Jeg fortæller blandt andet, at barnet bedst kan efterligne fosterstillingen i sideleje, og at barnet med den rette støtte henter kræfter til at gro,” siger Tove Westmark.

Fysioterapeuternes vejledning om teknikken har betydet, at langt flere forældre kan tage hjem med oplevelsen af, at de med egne rolige hænder kan hjælpe barnet til at falde i søvn og finde ro.