Børn skal støttes, hvis de skal træne med svær kvalme

Hvad forsker du i?

Jeg forsker i effekten af en superviseret træningsintervention til børn og unge, der er i behandling for kræft. Kræftbehandling til børn har været igennem en rivende udvikling de seneste 30 år, og overlevelsen er steget markant. Den ligger på over 85 procent nu. Vi forsker i, hvordan vi kan mindske bivirkningerne fra behandlingen. Det er f.eks. kemoterapi, steroider og stråler, der ødelægger nerver og celler og gør, at musklerne taber funktion. Det vil vi gerne modvirke.

Hvordan gør I?

Vi vil sammenligne to grupper børn, i alt 128, hvor den ene gruppe får superviseret styrkebetonet træning i børnehøjde en gang om ugen på hospitalet i et halvt år. Hvis børnene skal træne, mens de har svær kvalme, smerter og svimmelhed, skal de støttes og hjælpes. Vi opfordrer dem desuden til at træne 1-2 gange om ugen på egen hånd. Den anden gruppe får et hjemmetræningsprogram, og alle bliver informeret om vigtigheden af at træne. Vores intervention til de små børn indeholder meget leg; vi bruger blandt andet dyrebevægelser, bøvse- og pruttelyde, så det også bliver sjovt og alderssvarende. Undervejs måler vi muskelstyrke, balance og reaktionsevne, og vi tager blodprøver og undersøger knogletætheden.

Hvad håber du, kommer ud af forskningen?

Vi har en hypotese om, at vi med en ret simpel træningsintervention kan bevare og måske øge børnenes fysiske funktion gennem den mest intensive del af deres behandling. Men vi håber også, at de fortsætter med at være aktive bagefter. Der er øget risiko for at udvikle livsstilssygdomme, herunder metabolisk syndrom, i patientgruppen. Vi håber også, at det i sidste ende vil udløse flere ressourcer til fysioterapi, så det kan blive et fast element i behandlingen af kræft.