”Det giver rigtig god mening, at vi arbejder kropsligt”

Hvor arbejder du?

Jeg arbejder som fysioterapeut på Baunegård, som er et behandlingshjem i Værløse. Vores målgruppe er 8-18-årige med autisme. Ud over autisme så har vores beboere et væld af tillægsdiagnoser som stress, angst, ADHD, OCD og andre psykiske lidelser. Mange af dem har været på børnepsykiatrisk afdeling. Nogle har været i andre tilbud, før de kommer hen til os, og andre kommer hjemmefra.

Hvordan ser din arbejdsdag ud?

Jeg har primært eftermiddags-, aften- og døgnvagter. Alle beboerne har et skoletilbud og en fast struktur, som de følger med badetider, måltider, tøjvask og så videre. Jeg har stor frihed til at planlægge min arbejdsdag uden om den faste struktur. Der er ikke to vagter, der er ens. Jeg har mulighed for at tage et enkelt barn eller en gruppe ud for at lave en aktivitet. Vi har en meget høj grad af inaktivitet og isolation på værelserne. Så det er en del af deres socialtræning at være fysisk aktive sammen.

Hvad er dine opgaver?

Jeg er ansat som fysioterapeut, og derudover indgår jeg også i en del af normeringen. Det vil sige, at jeg også har pædagogiske opgaver som at handle ind, spille spil og hjælpe dem med at strukturere deres hverdag. De har ikke haft fysioterapeuter ansat i organisationen før. Det vil sige, at vi er midt i en kulturændring, hvor vi er i gang med at implementere terapeutiske tiltag og snakke om, hvorfor det er rigtig godt at have kropsterapeuter ansat. Så det er en proces.

Hvordan bruger du din fysioterapeutiske faglighed?

Jeg laver sanseprofiler og observationsark. På baggrund af det laver jeg f.eks. stress- og angstreducerende interventioner og arbejder på at forbedre deres søvn. Jeg sætter også aktiviteter i gang. Det kan være alt fra svømning, stikbold og bowling til klatrebaner og cykelture. Ud over det observerer jeg meget. Jeg observerer deres motoriske planlægning, og hvordan de udfører og indlærer bevægelser, f.eks. hvordan de går op og ned ad trapper. Derudover laver jeg også manuelle behandlinger som massage og ballstick-massage. Det er en ret bred vifte.

Hvordan er det at arbejde med børn og unge med autisme?

Det er rigtig spændende. Det er børn og unge, som er udfordret på mange områder og har brug for meget støtte og hjælp. Rent fysioterapeutisk synes jeg, at det giver rigtig god mening, at vi arbejder kropsligt med dem. Vi kan se, at børnene trives bedre, når vi laver interaktioner og interventioner. De får det bedre, og deres mentaliseringsevne forbedres. Der ligger en meget stor opgave i at lære dem at begå sig socialt og forstå omverdenen omkring dem. Så det er enormt givende og meningsfyldt.

Kan du give et eksempel?

En af de unge har været udfordret af tics, lyde og et højt stress-niveau. Om eftermiddagen og inden sengetid får han ballstick-massage. Efter det har han meget nemmere ved at gå op på sit værelse, falde til ro og falde i søvn. Så hans søvnkvalitet er blevet bedre. Der er mange af dem, der lider af hudsult, så berøring har en stor effekt. Et andet eksempel er fra før corona, hvor vi bookede en hal og spillede stikbold, hockey og fodbold. Børnene og de unge begyndte at interagere bedre socialt, efter vi havde været afsted tre-fire gange. Vi kunne se, at de fik en bedre forståelse for hinandens forskelligheder.