“Det er vildt, at man ikke gør mere for de mennesker"

Hvad handler jeres bachelorprojekt om?

Vi har lavet en kvalitativ undersøgelse af patienter, som var i behandlingstilbud på grund af dysfunktionel vejrtrækning på Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg. Man mener, 5-11 procent af befolkningen har lidelsen, bredt fordelt over alder, køn og befolkningsgruppe. De fleste af dem, vi talte med, var henvist på grund af astmaanfald. Nogle havde været igennem udredning for hjertet, lungerne eller mave-tarmsystemet, fordi man ikke var klar over, at symptomerne skyldtes et dårligt åndedrætsmønster. Der gik typisk mange måneder, inden de fik tilbudt fysioterapi.

Hvad gik behandlingstilbuddet ud på?

Hvis man har dysfunktionel vejrtrækning, har man et uhensigtsmæssigt vejtrækningsmønster. Man bruger blandt andet ikke de primære åndedrætsmuskler i det omfang, man bør. Så de fik rådgivning og patientuddannelse foruden vejrtrækningsøvelser, som de skulle fortsætte med hjemme. De fik 2-3 behandlinger hver.

Hvad fik de ud af behandlingen? Havde den effekt?

Det var forskelligt. Nogle syntes, at det havde ændret deres liv. De mente slet ikke, at de kunne leve uden det og kunne ikke forstå, at de ikke havde fået det før. Andre syntes, det var udmærket, men at det ikke gjorde den store forskel. Det sjove er, at da vi talte med dem et halvt år efter, forløbet var afsluttet, var alle fortsat med at træne deres vejrtrækning dagligt. Der var rigtig god compliance. De fortalte også, at de pludselig kunne gå en tur, gå på trapper eller lege med deres børnebørn på gulvet uden at blive forpustede. Så på den måde kunne vi høre, at der var sket en stor ændring hos dem alle sammen.

Hvordan oplevede de fysioterapien?

Patienterne fortalte, at fysioterapeuterne brugte meget tid på anamnesedelen. De spurgte ind til patienternes livshistorie, og det blev de positivt overraskede over. Det betød, at de følte sig hørt. Derudover fik terapeuterne vist dem, at der er en sammenhæng mellem den måde, de trækker vejret på og ting, de har oplevet i deres liv. På den måde er de blevet klogere på sig selv. De har fået en ny bevidsthed om deres vejrtrækning og dens betydning for deres tilstand. Ingen af dem er sluppet helt af med vejrtrækningsproblemerne, men de er blevet bedre til at håndtere dem. De føler, de har genvundet kontrollen over åndedrættet. Flere af dem har reduceret deres brug af astmamedicin.

Er der noget, der har overrasket jer?

Vi synes, det er vildt, at man ikke gør mere for mennesker, der har vejrtrækningsproblemer, for det er ret oplagt at tilbyde fysioterapi. De bliver mere selvhjulpne og mindre afhængige af sundhedsvæsenet. Mange af dem er kastebolde i systemet i årevis. Medicinen er også dyr og en udgift, der varer ved. Fysioterapi er en ret billig behandling i sammenligning. Men tilbuddet findes kun få steder i landet, og det er ofte på sygehusene. Åndedrætstræning er så simpelt, og det virker godt, så de fleste fysioterapeuter bør kunne varetage det.

Se Maja Munksgaard Holm og Sofie Neldeberg Nielsen få overrakt deres pris på Fagkongres 2022