”Jeg undersøger, om jeg kan finde en somatisk årsag til, at de har ondt”

Hvad laver du?

Jeg er ansat i en konsulentstilling på Psykiatrisk Center Sct. Hans cirka 20 timer om ugen. 16 timer om ugen behandler jeg de ansatte på hospitalet. Tre timer om ugen behandler jeg de indlagte patienter på den retspsykiatriske afdeling. Og cirka en time om ugen yder jeg ergonomisk rådgivning til de forskellige afdelinger. Jeg fortæller om at indrette arbejdspladser og står for at købe hjælpemidler.

Hvordan bruger du din fysioterapeutiske faglighed?

Jeg bruger meget manuelle teknikker som bindevævsmassage, ledmanipulation og -mobilisering, men også laser, kinesiotape og øvelsesterapi. Jeg laver træningsprogrammer og rådgiver om træning. Det vil sige, hvor meget de skal bevæge sig, og hvilken slags træning de skal lave. Og så bruger jeg meget tid på at diagnosticere og opbygge relationer med særligt de indlagte patienter. Så jeg kommer hele vejen rundt.

Hvad hjælper du de ansatte med?

Det er mest problemer med lænden, ryggen, skulder, nakke og hovedpine. Det er de klassiske symptomer, som man også ser i en klinik. Der er også nogle, som døjer med kroniske spændinger og smerter. Uanset om det er kommet i fritiden eller på arbejdet, så behandler jeg det. Hvis det er akut, så har man førsteprioritet til at komme ind til mig. Jeg behandler alt personale her på stedet. Det er alt fra vagter, service- og rengøringspersonale til sygeplejersker, overlæger og plejepersonale.

Hvad hjælper du de indlagte med?

Det kan være alt muligt. De indlagte har ofte nogle meget traumatiske historier bag sig. Det kan være følger efter skudsår, brækkede arme og ben. Der er mange, som har trænet og er meget stærke, men som mangler stabilitet omkring skulderbladet. Det ser jeg ofte. Det kan også være spændinger, som er kommet, efter de har været psykotiske eller haft et traume. Når en patient har ondt i sit ben, kan man være tilbøjelig til at tænke, at det er psykisk, fordi det er en retspsykiatrisk afdeling. Så jeg undersøger, om jeg kan finde en somatisk årsag til, at de har ondt. Det kan jeg tit.

Kan du give et eksempel?

Der var en patient, som havde rigtig ondt i sin skulder. Han var meget nervøs for, om smerterne var noget, han bildte sig ind. Personalet på afdelingen kunne ikke fortælle ham, hvad det var. Så jeg undersøgte ham og fandt ud af, at han havde en muskulærubalance omkring sit højre skulderblad. Det blev han rigtig glad for. Jeg vejledte ham i, hvordan han skulle træne. Han var meget flittig, og da han havde trænet sin skulder op, forsvandt hans smerter.

Hvordan er det at arbejde med den type patienter?

De er for syge til at sidde i et normalt fængsel. Så de er medicinerede og kan være ude af balance. Det kan være svært at sætte et kontinuerligt behandlingsforløb i gang. Men det er rigtig spændende. Jeg arbejder meget med at opbygge en god relation til patienterne. Så når jeg kommer, er de positive og ved, at jeg vil dem det godt. Det er en god metode til at få noget behandling i gang og motivere dem til at træne mere. De føler sig trygge ved mig. Derfor tror jeg aldrig, jeg har følt mig utryg. For de er også vældig medicinerede.

Hvilke udfordringer er der?

Motivation til at træne er den allerstørste udfordring. De psykiatriske patienter døjer meget ofte med øget vægt. Dels på grund af medicin, der kan øge deres vægt, men også på grund af deres kost. Samtidig kan medicin virke demotiverende for at røre sig. De manuelle behandlinger og massage er en god indgang til at få dem motiveret. Men der skal arbejdes meget med deres motivation. Det gælder i øvrigt også de ansatte.