Vi skal passe på med blindt at jagte flere og flere arbejdspladser

Vores fag er under pres ift. basale løn- og arbejdsvilkår, men også på grund af en tiltagende ændring af, hvad samfundet bruger fysioterapeuter til. Er det vores opgave at lukke hullerne i den personalemangel, vi ser flere steder i sundhedsvæsenet, selvom det ligger langt fra vores kerneopgaver, og i mange tilfælde er langt fra det, vi er uddannet til?

Samtidig er vi vidner til en stigende konkurrence fra andre professioner som kiropraktorer og osteopater, der dygtigt har fortalt borgerne, samfundet og forsikringsselskaber en historie om, at de er noget særligt. Deres honorarer og arbejdsopgaver afspejler, at professionernes manglende evidens ikke er nogen hindring for at skaffe sig langt bedre vilkår, end vi fysioterapeuter har. Konsekvensen er til at føle på i hverdagen, når en person med hold i nakken skal vælge mellem os fysioterapeuter eller et kiropraktisk/osteopatisk alternativ.

I min optik har vores egen historiefortælling ikke den samme gennemslagskraft. Et eksempel er vores haltende honorarer og den manglende anerkendelse af vores egen specialistordning.

Vi skal passe på med blindt at jagte flere og flere arbejdspladser, på bekostning af vores faglighed. Vi skal i stedet for arbejde på at positionere os via vores stærke, faglige profil. Derigennem kan vi påvirke sundhedsvæsenets og samfundets opfattelse af værdien af vores arbejde.

Jeg mener, at vi er kommet til et punkt, hvor vi med åben pande bør tage en diskussion om, hvilke arbejdsopgaver vi kan og vil løse og samtænke det med et langt mere strategisk arbejde med at fortælle historien om værdien af fysioterapi. Hvor godt vi løser det, kan direkte måles på hvilke arbejdsopgaver, vi løser, og hvad vi får for arbejdet sammenlignet med andre professioner. Der er plads til forbedringer.

Skrevet af:

Mark Bjerre Ebbesen
Klinikejer
Formand for Erhvervsnetværket for Frie, Praktiserende Fysioterapeuter.