Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Kunsten at bruge en klinisk retningslinje

LEDER / Videndeling, samarbejde med andre sundhedsfaggrupper samt sikring af, at samfundets ressourcer bliver brugt bedst muligt. Det skal de kliniske retningslinjer skal hjælpe med at løse, mener Tina Lambrecht, formand for Danske Fysioterapeuter.

Patienterne skal have den bedste behandling. Vi skal dele viden og samarbejde med andre sundhedsfaggrupper. Og så skal vi sikre, at samfundets ressourcer bliver brugt bedst muligt. Det er kort fortalt den opgave, som de kliniske retningslinjer skal hjælpe os med at løse.

De seneste år har Sundhedsstyrelsen fået udviklet omkring 50 nationale kliniske retningslinjer. 20 af retningslinjerne er relevante for fysioterapeuter. Derfor er Danske Fysioterapeuter og Dansk Selskab for Fysioterapi også indgået i en række arbejds- og referencegrupper under Sundhedsstyrelsen og har på den måde bidraget til at udvikle mange af de kliniske retningslinjer.

Vi har med andre ord fået nogle gode værktøjer, og fysioterapeuter i kommuner, på sygehuse og i praksissektoren er godt i gang med at lære at bruge dem. Vi ved af erfaring, at den slags tager tid og tilvænning. Derfor har vi valgt at gøre en særlig indsats for at få implementeret de kliniske retningslinjer.

De seneste måneder har vi været rundt på et stort antal arbejdspladser i kommuner og sygehuse og fortalt, hvordan man kan bruge de kliniske retningslinjer til at evidensbasere den behandling og træning, vi tilbyder patienterne. Det har vi gjort i samarbejde med KL, FOA og Sundhedskartellet. Rigtig mange arbejdspladser har taget imod tilbuddet, og vi har været rundt i det meste af landet, fra Tønder til Thisted, og fra Frederiksberg til Fredericia.

Og siden årsskiftet har Enhed for Kvalitet, som vi etablerede sammen med KL og Danske Regioner som en del af overenskomsten på praksisområdet, sat fokus på den vederlagsfri fysioterapi. Her er det i første omgang klinikkerne i Region Hovedstaden, der er indgået i arbejdet med at kvalitetssikre behandlingen ved hjælp af kliniske retningslinjer. Enheden for Kvalitet har bl.a. udarbejdet pixi-udgaver af kliniske retningslinjer for sklerose, cerebral parese og erhvervet hjerneskade.

Tilbagemeldingerne fra de praktiserende fysioterapeuter, der har benyttet pixi-udgaverne, er meget positive. I en travl hverdag er de en stor hjælp til at få implementeret de kliniske retningslinjer. De kommende måneder vil klinikkerne i andre regioner få tilbud om besøg fra Enheden for Kvalitet.

Der har været stor interesse og engagement fra fysioterapeuter over hele landet. Såvel i kommuner, som på sygehuse og i praksissektoren. Det viser, at fysioterapeuter har forstået behovet for at sikre en høj og ensartet kvalitet, og i de bestræbelser er de nationale kliniske retningslinjer et nødvendigt og godt værktøj.

Sundhedsstyrelsen og Center for Kliniske Retningslinjer har flere gange rost fysioterapeuters vilje og evne til at få udviklet og implementeret de kliniske retningslinjer. Og jeg er ikke i tvivl om, at vi også på det her område allerede har taget et stort skridt i retning af at kvalitetssikre den fysioterapi, som vi tilbyder borgere og patienter.