Portræt: Verden ifølge Emma

DET ELEGANTE STEINWAY-FLYGEL i stuen er som født til den klassiske københavnerlejlighed med høje hvide paneler, moderne designermøbler, masser af lys og kun et minuts gang fra Kongens Nytorv. Enkelt og stilfuldt. Nøjagtig som lejlighedens beboer har man lyst til at sige.

Bag hoveddøren bor formand for World Confederation for Physical Therapy, WCPT, fysioterapeut Emma Stokes, og hendes mand John Nolan. De er begge fra Irland. Omtalte sorte flygel var det første møbel, parret investerede i, da de rykkede teltpælene op og flyttede fra Dublin til København for fem år siden: “Vi købte det lige ovre i Bredgade, og det var noget besværligt at få op på 4.sal“.

Heldigvis har Emma og John ikke nogen planer om at flytte, så flyglet bliver, hvor det er. De elsker nemlig at bo i København.

“Jeg fulgte sådan set med John i 2011, da han fik et attraktivt job i København (John Nolan er ansat på Steno Diabetes Center og som professor på Københavns Universitet, red.), men jeg er virkelig glad for at have mit andet hjem i København i dag. Det er næsten som at være hjemme i Dublin, f.eks. sådan en doven lørdag formiddag, hvor familier tager en tur til byen og tøffer rundt i de små gader og nyder det stille og roligt. De skal egentlig ikke noget. På den måde er København ikke ”Det fantastiske, når man samarbejder med kolleger internationalt, er jo, at man kan lære så meget af hinanden.” så hektisk som andre storbyer, men herligt afslappet”, siger Emma Stokes.

Hun kan godt finde på at starte lørdagen med et par timers træning nede i Arndal Spa, der ligger i stueetagen i den ejendom, hun bor i. I Dublin mødes hun også med en personlig træner mindst én gang om ugen “for at være sikker på, at jeg får det gjort”, som hun siger.

“Som fysioterapeut ved du udmærket godt, hvad du skal gøre, og hvilken form for træning der er vigtig at få lavet. Men vi har jo alle sammen vores motivationsproblemer og tætpakkede kalendere, der gør, at vi springer over, hvor gærdet er lavest eller ikke får trænet, og det går jo ikke”, siger hun og poserer foran flyglet til ære for fotografen.

“Det er ikke mig, der spiller på det, men John. I år havde vi en masse af vores danske venner til et stort traditionelt julearrangement, hvor vi spiste julemad og spillede danske julesange. Jeg er helt vild med, hvad er det nu den hedder…’Glade jul’”, siger hun anerkendende, sådan som man bliver naturligt god til af at færdes i et internationalt miljø som WCPT, hvor det er god tone at lægge mærke til andre nationaliteters bedste træk og rose dem.

Emma Stokes er tydeligt stolt over at være formand for sit fags vigtigste beslutningsorgan og for, forhåbentlig, i kraft af sit formandskab at bidrage til de store banebrydende overskrifter om WCPT i fremtidsavisen. Hun blev formand for organisationen i 2015 efter fire år som næstformand.

“Selvfølgelig er der forskel på, hvordan man opfatter patienter, henviser og behandler sine borgere i f.eks. Canada og Ukraine. Men det fantastiske, når man samarbejder med kolleger internationalt, er jo, at man kan lære så meget af hinanden. Der er altid nogen, der har gået vejen før én, og som har erfaringer, man kan bruge til noget. Tag f.eks. bare Danmark og Irland, som jeg synes, er ret sammenlignelige, hvad angår befolkningstal og demografi. Alligevel er de to lande meget forskellige, hvad angår antallet af fysioterapeuter. Danmark har langt flere fysioterapeuter pr. indbygger, og både Irland og andre dele af verden kan lære af det, som Danske Fysioterapeuter har gjort for at profilere fysioterapi”.

Emma Stokes er generelt meget begejstret for den skandinaviske model. Hun understreger flere gange, at ’danske borgere godt nok får meget sundhed for deres skattekroner’ på en måde, så man bliver helt glad af ikke bare at være i selskab med hende, men for at være dansker med adgang til et så unikt sundhedssystem.

Ikke et job, man får løn for

Emma Stokes pendler mellem København og Dublin, hvor hun stadigvæk er fuldtidsansat på Trinity College Dublin (TCD) som forsker og underviser.

“Jobbet som formand for WCPT er ikke et job, man får løn for. Det er en ære. Så jeg arbejder ved siden af og er meget afhængig af, at mine kolleger i Dublin bliver ved med at ’cut me some slack’, som de har gjort indtil nu“, siger Emma Stokes, der har fejret 25 års jubilæum som fysioterapeut og også kan skrive 16 års erfaring med internationalt samarbejde på sit cv. Det sidste, tror hun, har været en væsentlig grund til, at hun også er faldet så godt til i Danmark.

“Før WCPT var jeg repræsentant for Irish Society of Chartered Physiotherapists (ISCP) og har deltaget i et hav af internationale kongresser. Da John og jeg flyttede til Danmark, kendte jeg allerede flere danske fysioterapeuter i forvejen, blandt andre var den tidligere formand for Danske Fysioterapeuter Johnny Kuhr en af mine gode venner. Han og hans kone var i høj grad med til at integrere mig og John”, fortæller Emma Stokes, som lige er ankommet fra Dublin og har presset interviewet ind fredag eftermiddag, før hun skal gøre klar til en større middag med vennerne.

Kalenderen har ikke mange tomme linjer. At få en aftale om interview er en udfordring, der kræver adskillige mails mellem diverse sekretærer, tjek og gen-tjek og tålmodighed. Det professionelle ved Emma Stokes er, at når hun så åbner døren, fordi man har en aftale, så er hun 100 procent til stede og klar til at svare på stort og småt. Som for eksempel hvorfor det lige var fysioterapi, hun satsede på som karrierevej:

“Jeg har altid elsket sport, helt fra jeg var barn. Jeg besluttede ret tidligt, at jeg ville være fysioterapeut, fordi jeg havde en klar fornemmelse af, at det var et fag, hvor man virkelig kunne forandre andre menneskers liv til det bedre. Det tror jeg stadig. Da jeg deltog i min første internationale kongres i 1998 i Portugal i Estoril, vidste jeg så oven i købet, at det ville blive det store billede, jeg ville fokusere på. På det møde fik jeg det sådan: Okay, nu er jeg hjemme! Der bliver automatisk lidt højere til loftet, når du taler fag og profession med dygtige kolleger fra andre lande. De små ting fortoner sig lidt i de store linjer, og det er godt. Selvfølgelig kan man være uenig også på internationalt plan, men generelt er det mere noget med at opleve en kollektiv styrke, hvor man står sammen om at påvirke agendaen og de sundhedspolitiske valg i de allerhøjeste beslutningsorganer og skabe en kollektiv platform”.

Alle skal have mulighed for at møde fysioterapi

Emma Stokes’ rolle som international blæksprutte rækker ud til både Asien, den tidligere østblok med lande som Bosnien og Ukraine, samtidig med at hun kender den fysioterapeutiske praksis på den anden side af jorden i New Zealand og Australien.

“Jeg har f.eks. netop besvaret nogle mails fra Bosnien, hvor man er i gang med en faglig rejse, hvor man skal finde ud af alt det her med tilskud, og her kan de have gavn af WCPT som organisation og rygstøtte, fordi vi ligger inde med viden om, hvordan man har løst problemerne i f.eks. Canada og andre steder i verden, hvor man er kommet videre med fysioterapi som fag”.

“Et andet sted, hvor WCPT også spiller en væsentlig rolle og kommer til at gøre det i endnu højere grad fremover, er i forhold til at få en ensartet fysioterapi over hele verden. Det er selvfølgelig ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden, for i dag kan du ikke engang bruge den uddannelse, du får i Irland til at praktisere i Danmark, eftersom reglerne og uddannelseskravene er så forskellige. Men et skridt på vejen er at sikre, at der f.eks. er nogle kernekompetencer, som skal være til stede, for at man kan kalde sig fysioterapeut. Også adgangskravene til uddannelsen er et område, vi er optagede af – for hvad skal man kunne, og hvilken uddannelsesmæssig baggrund skal man have for at blive optaget på studiet i det hele taget?”, siger Emma Stokes, der har mange ønsker for sit fag – og for sit eget arbejde.

“Min drøm er, at alle skal have mulighed for at møde fysioterapi i deres livsverden. Det er det altså ikke alle, der kan i dag. Femten år fra i dag ser jeg gerne fysioterapi som en slags nøglefaktor i forhold til verdens sundhed. Det er store ord, men det er ikke urealistisk, hvis vi netop bruger kræfter på at lave løsninger og holdbare sundhedsmodeller, som vi kan arbejde 100 procent indenfor. Jeg kan godt lide tanken om, at vi har indflydelse i vores respektive lande og hjælper hinanden på den måde og er indbyrdes forbundne”.

“I dag er der store huller i sundhedsudbuddet globalt set, men udsigten er god. Det handler om fortsat at placere os selv i en central rolle og blive ved at gøre politikere og eksperter opmærksomme på, hvad fysioterapeuter rent faktisk kan. Og det er ikke så lidt. Når vi er fagligt dygtige, er vi vanvittigt dygtige. En erfaren fysioterapeut, der arbejder evidensbaseret, ved altså betydeligt mere om rehabilitering end en ung reservelæge, som kun kan det store billede. Vi kan nørde os ned i detaljen og være meget specifikke i forhold til bevægeapparatet, men også i forhold til forebyggelse. Jeg ville ønske, at det over hele verden var fysioterapeuter, man blev henvist til i en eller anden forebyggelsesmodel, så fysioterapeuter så flere patienter før lægerne. Jeg tror vi kunne forkorte ventelisterne på den måde, fordi vi ville sortere mange fra tidligere i processen - i stedet for at gå den anden vej rundt, så man først skal til lægen”.

Et af de områder, fysioterapeuter i fremtiden burde sætte sig på, er ifølge verdensformanden smertebehandling og -udredning.

“Det kunne være herligt, hvis man placerede fysioterapeuterne i en nøgleposition i endnu højere grad end i dag. Så vi var dem, der tog os af smertepatienter, f.eks. i rehabiliteringsforløb, både når det gælder livsstilssygdomme som f.eks. kræft og andre sygdomme og i forhold til akutte skader på bevægeapparatet. Smerte er et kæmpestort område, hvor netop den multidisciplinære erfaring, fysioterapeuter har, vil kunne gøre en stor forskel. Smerte og bevægelse hænger uløseligt sammen. Og vi ved, at netop bevægelse har stor betydning for smerteoplevelse – og rent fysiologisk for helingsprocesser i kroppen”.

Egenskaber som Pippi Langstrømpe

En af forudsætningerne for at styre spillet er, at man har viden.

“Fysioterapeuter er heldigvis af natur videbegærlige og optagede af evidens. I de senere år har vi taget et skridt, som kan få stor betydning i fremtiden, fordi vi ikke længere er så meget på ’hands on’ og ’behandling’ af patienterne. Vi har fået en langt mere coachende og støttende rolle, hvor patienten definerer langt mere, og vi supplerer med redskaber til at opbygge deres sundhed. En af de ting, vi gerne vil, er at gå til patienterne på nye måder, fange dem, før de bliver syge ret beset, eller andre steder end i dag. Indtil nu har det været en trebenet kombination af fysisk træning, manuel terapi og medicinsk træning/behandling, og det skal vi naturligvis fortsat tilbyde. Men der hvor der kan være vækst, er ved hjælp af coaching og empowerment, hvor man inddrager patienterne på en helt anden måde. Det nye er at slippe det her med, at ’nu jeg skal redde dig som patient’. Når fysioterapeuter virkelig, virkelig ønsker at hjælpe, så gælder det om at lytte til patienten – og lytte på en ny måde. Dér, når man bevæger sig uden for komfortzonen, sker der noget. Som jeg ser det, så er udfordringen de kommende år, at vi kommer til at møde en ny slags patienter – og det kræver selvfølgelig nye fysioterapeuter! ”

Da Emma Stokes blev valgt som formand, fik hun en masse gaver heriblandt et eksemplar af ’Pippi Langstrømpe’ med en opfordring til at være ’modig, fantasifuld og ansvarlig’, som Pippi er det.

“Mine svenske kolleger, som gav mig bogen, siger det egentlig så fint: De ’nye’ fysioterapeuter er efter min mening først og fremmest ansvarlige i forhold til patienterne, deres fag og det omgivende samfund. De er også innovative og fantasifulde og med til at styre udviklingen, og endelig er de modige og går i front, og giver folk lyst til at tage hånd om deres helbred”.

WCPT

Verdenssammenslutningen af fysioterapeuter, World Confederation for Physical Therapy (WCPT), repræsenterer flere end 350.000 fysioterapeuter verden over, fordelt på 111 medlemsorganisationer. WCPT søger at fremme fysioterapi og global sundhed gennem samarbejde på tværs af lande og regioner. WCPT afholder verdenskongres hvert fjerde år, næste gang i Sydafrika 2.-4. juli 2017. Europaregionen afholder kongres 11.- 12. november 2016 i Liverpool. Følg Emma Stokes’ arbejde som formand for WCPT på www.wcpt.org/presidents-blog