Hvem er vi?

Gamle hierarkier er sejlivede, og allerede som studerende træder vi ubevidst ind i dem. Der er nemlig ret tydelige forskelle på profilerne af studerende på forskellige uddannelser. Det mener forskningsdirektør Søren Gytz Olesen, der i bogen ”På vej til professionerne” også tegner et portræt af den ”typiske” fysioterapeutstuderende.

Din far har et godt job. Du er relativt flittig med dine studier og regner da bestemt med at blive ved med at bruge din uddannelse lang tid fremover. Det skal du nu også gerne have lyst til, for faktisk er du en ret ung studerende, i hvert fald sammenlignet med dem, der vil være lærere eller ergoterapeuter. Du har rimeligt pæne karakterer med dig; til gengæld er du ikke vanvittigt interesseret politik, og når du tænder for tv, lander du oftere på ”Paradise Hotel eller” hos ”De unge mødre” på TV4 end midt i aftenens ”Deadline” på DR2. Det er ikke helt usandsynligt, at du er en mand. Og naturligvis er du interesseret i krop og motion.

Kan du genkende dig selv i ovenstående? Jamen, så til lykke! Så er du nemlig en ”typisk” fysioterapeutstuderende – i hvert fald hvis man tegner et af den slags billeder, der naturligvis langt fra favner alle nuancer.

Når det alligevel er interessant at forsøge sig med et rids af den gennemsnitlige studerende på professionsuddannelserne i Danmark, så handler det blandt andet om, at professionerne og dermed de mennesker, der arbejder i dem, er helt centrale for det danske velfærdssamfund. Det er umuligt at forestille sig et Danmark uden dem, og derfor giver det mening at finde ud af, hvem de mennesker, der gemmer sig i kitlen eller bag en titel egentlig er, mener Søren Gytz Olesen, ph.d., forskningsdirektør på VIA University College i Aarhus og en af de to forfattere til bogen ”På vej til professionerne; Rekruttering, identitet og professionsstrategier blandt studerende ved danske professionsuddannelser 2010”.

”Vi får et indblik i de kulturer, der præger de studerende på professionsuddannelserne og de sociale mønstre i rekrutteringen til uddannelserne. Det er interessant at se, hvor relativt tydelige mønstrene er. Og at de hierarkier, der præger samfundet generelt – altså at dem med akademiske uddannelser, fx læger eller jurister, vurderes som øverst og finest – er så tydelige, og at det hierarki etableres så tidligt. Allerede som studerende ved du godt, hvor prestigen ligger; i hele uddannelsessystemet, men også blandt professionerne. Det er for eksempel min fornemmelse, at det anses for finere at være fysioterapeut end ergoterapeut”, siger Søren Gytz Olesen.

Hvor forskellige er faggrupperne?
For forskerne har det været et ønske at forstå, hvem fremtidens professionelle - dem der skal yde den offentlige service og kvalitet, som er afgørende for udviklingen af den danske velfærdssamfund - er. De professionsprofessionelle er centrale aktører i forhold til at nå de målsætninger, politikerne har fastlagt, og et af kravene er i dag evnerne til at indgå i tværfaglige samarbejder. Men hvem er de fysioterapeuter, der skal samarbejde med socialrådgiverne i de kommunale forvaltninger? Hvordan ser deres profil ud? Og er faggrupperne så forskellige, at det endda kan være svært at samarbejde?

Det korte svar er nej. Danmark er i forhold til de fleste andre lande præget af stor lighed. Alligevel er det, mener Søren Gytz Olesen, slående, at professionerne, der naturligvis er skabt på baggrund af forskellige arbejdsopgaver og har forskellige professionelle udfordringer, også har så relativt forskellige kulturer.

”Professionsuddannelserne er karakteriseret ved forskellige værdier og normer og er som sådan befolket med forskellige udsnit af den danske befolkning. Men især sundhedsuddannelserne har en interessant profil i forhold til dedikationen til studiet og professionen. Det er på disse uddannelser, vi ser en stærkere interesse for uddannelsernes faglige indhold, målt på hvor mange timer de studerende bruger på studiet om ugen, og om de forventer at forblive i professionen. Fysioterapeutstuderende brænder ikke totalt igennem, når det handler om at bruge tid på studiet, men i forhold til for eksempel lærerstuderende, pædagogstuderende og socialrådgiverstuderende er de flittigere,” siger Søren Gytz Olesen.

Far har et godt job
Sammenligner man velfærdsprofessionerne, både dem på professionsniveau og dem på universitetet, er flere mønstre tydelige. For det første er det karakteristisk for professionsbacheloruddannelserne, at de rekrutterer ældre studerende end universiteterne. Og kigger man samlet på sundhedsuddannelserne på professionshøjskolerne, så skiller de fysioterapeutstuderende sig igen ud ved at have en større andel af fædre med en lang uddannelse og et job blandt de højere funktionærer. I hvert fald hvis man sammenligner dem med sygepleje- og ergoterapeutstuderende.

Desuden er de yngre end dem, der vil være for eksempel ergoterapeuter og lærere. Og de har en større andel af mænd på uddannelsen, nemlig 32 procent, mens kun 7 procent af de ergoterapeutstuderende har maskulint fortegn. Desuden har de kommende fysioterapeuter højere adgangskarakterer end både lærerstuderende og ergoterapeutstuderende.

”Man kan jo kun gætte på forklaringen, men det kunne handle om et større element af privat virksomhed, lige som at fysioterapeuterne har fået en ny niche inden for professionel sport. Det kunne forklare den større konkurrence om pladserne og de flere mænd,” siger Søren Gytz Olesen.

Til gengæld halter det gevaldigt med interessen for politik! Kun 4 procent af de fysioterapeutstuderende er meget interesseret i politik, og 33 procent angiver at være noget interesseret. Sammenlignet med for eksempel lærerstuderende, så er 16 procent af de disse meget interesseret i politik. Kun 9 procent af de fysioterapeutstuderende læser ofte dagbladet Politiken eller dagbladet Information – mod 23 procent af de socialrådgiverstuderende og 20 procent af de lærerstuderende. Til gengæld hitter ”Paradise Hotel” på TV3 og ”De unge mødre” på TV4, i hvert fald når alternativet hedder ”Deadline” på DR2. Det ser kun tre procent ofte, mens 15 procent kigger med på livets gang i Paradis og blandt babyer og teenagemødre.

Klogere på os selv og andre
”Alt i alt kan man konkludere, at fysioterapeutstuderende er rekrutteret fra en tryg social baggrund, at de er dedikerede i forhold til deres studium og profession, mens de i lavere grad engagerer sig i samfundsspørgsmål”, siger Søren Gytz Olesen, der understeger, at han ikke lægger nogen vurderinger ind over, om det er finere at tænde for det ene eller det andet program.

”Pointen i at trække disse livsstilsindikatorer frem er at illustrere, hvordan også de symbolske ressourcer, som smag for musik, litteratur og medier, spiller sammen med de studerendes sociale baggrund og forældrenes status. De unge, der vælger de prestigefyldte uddannelser til jurist, psykolog, journalist og læge, er også er begunstiget socialt hjemmefra; og det er dem, der i højere grad læser Politiken og Information, lytter mere til den smalle musik, som eksempelvis Stravinskij og Miles Davis, og interesserer sig mere for politiske spørgsmål. Det er de samme unge, som også vægter status og indtægt højere, end man gør i professionerne til lærer, sygeplejerske, pædagog og socialrådgiver. Det er på den måde det moderne velfærdssamfunds klassedeling fungerer: På overfladen ligner vi hinanden, men det dækker over væsentlige kulturelle forskelle i værdier, normer og valg af livsstil,” siger Søren Gytz Olesen.

For ham er det tankevækkende at overveje, hvilken betydning forskellene i kulturer har for eksempelvis vores succes som tværfaglige samarbejdspartnere. Ville vi endda have en større forståelse for ”de andre”, hvis vi kendte deres baggrund og præferencer bedre?

”Det er interessant at studere profiler for at blive klogere på hinanden, og måske kan grunden til, at vi indimellem taler forbi hinanden, også findes her. Hvis vi bliver mere bevidste om, hvordan andre tænker, kan vi måske også blive bedre til at arbejde sammen,” siger Søren Gytz Olesen.