Min arbejdsplads: Gudenådalens Fysioterapi

Hvad førte dig til Gudenådalen?
Jeg har været indlejer på klinikken i 10 år. Min kone og jeg blev færdige i 2001, hvor det var svært at finde job, så vi rejste begge til Island for at arbejde. Mens vi var dér, fik min kone så en henvendelse fra Paraplegifunktionen i Viborg, hvor hun tidligere havde været i praktik. Jeg skrev så en ansøgning her til klinikken, og ugen efter var jeg ansat. Og så har jeg ikke prøvet andet siden. Jeg kunne da godt indimellem ønske, at jeg havde haft et forløb, hvor jeg havde prøvet alt muligt, og jeg har da også overvejet at skifte, men jeg tror ikke, at jeg ville kunne finde noget, der var lige så godt. Jeg trives på en klinik frem for på et sygehus og sætter pris på friheden til selv at bestemme; undersøge og lægge behandlingsplan. Her er ikke noget med, at patienten ikke lige er der, fordi en læge var vigtigere.

Du ville have endnu mere frihed, hvis du fik din egen klinik….
Jeg kunne godt tænke mig at få egen klinik, men der ville følge et større ansvar med. Som indlejer slipper man for de ting, der ligger udenom, og man kan koncentrere sig om patienterne, samtidig med, at man har friheden. Jeg skal ikke spørge om lov, hvis jeg vil holde fri til et eller andet, og jeg bestemmer stort set selv min arbejdstid. Jeg kan lægge mine timer, næsten som jeg vil, bortset fra, at jeg skal være her to dage til klokken 17.

Du og klinikkens andre indlejere indstillede klinikken som ”Årets Klinik” i Praktiserende Fysioterapeuters priskonkurrence – hvorfor?
Vi synes, at vi har en drøngod klinik. Ikke sådan at forstå, at vi føler os fantastisk meget bedre end andre klinikker, men vi har en rigtig god arbejdsplads. Vi passer godt sammen og er alle sammen mennesker med meget gang i. Og så har vi Niels-Bo - som den meget faglige - der afholder kurser, indfører udvidet rygudredning og er engageret i indsamling af data til NIP-projektet og registreringsprojekt. Vi har haft mange kurser på her på klinikken, for eksempel med Paula van Wijmen fra New Zealand og Ann Cools fra Belgien. Men det sociale er lige så vigtigt; vi prioriterer at have tid sammen og sørger altid for at holde fælles frokostpause. De sidste fire år har vi hver mandag haft pilates sammen. Vi starter en halv time før frokost og tager også lidt af frokosttiden. Det startede med, at vi lige skulle introduceres til, hvad pilates var, og så blev vi ved. Det gør jo godt, og så får vi grinet af og er sammen om noget, der ikke handler om patienterne. Vi er også gode gode til at feste sammen, for eksempel fik vi 10 flasker af Jyske Bank , fordi vi var blevet ”Årets Klinik”, og i stedet for at dele dem, holdt vi fest hjemme hos Anne-Marie og Nils Bo en fredag efter arbejde med tre-retters menu til vinen.

Afgør I selv, hvilke kurser, I vil tage?
Ja vi bestemmer selv, og vi betaler selv. Men det er en klinik med faglige ambitioner, så det forventes, at man følger det, der er god praksis. Det er ikke sådan, at vi bliver mødt med et krav om for eksempel fire kurser pr. år, men vi skal ikke troppe op med ultralyd og varme pakninger. Her er ikke en fælles strategi for efteruddannelse, og vi kan stort set tage de kurser og introducere de værktøjer, vi har lyst til, så længe det ikke nærmer sig healing eller irisanalyse. Jeg skal af sted på akupunkturkursus til efteråret, fordi akupunktur er et tilbud, vi mangler på klinikken.

Hvad er det bedste ved dit arbejde?
Variationen. Jeg ser rigtigt mange forskellige problemer og patienter. Du har både hemiplegikeren, som du ser udvikle sig langsomt gennem årene og som du kommer til at kende ret godt (8-10 år), og så har du det akutte nakkehold, som du hurtigt får hjulpet videre og måske kun ser en enkelt gang eller to. Og selvom nogle symptomer ligner hinanden, kan patienterne have vidt forskellige udgangspunkt for at forstå og håndtere den situation de er havnet i.

”Årets Klinik” er tænkt som rollemodel for andre klinikker. Hvad synes du, at man skal kopiere fra jeres?
Der er mange ting at kopiere. Vi prøver at have en høj faglighed og følge med i hvad der er god praksis. Vi prioriterer undersøgelse og udredning højt; derfor sætter vi en time af til første konsultation. Vi vil leve op til overenskomsten med både Danske Regioner og Danske kommuner. Vi vil gerne behandle vores patienter, men vil ikke overbehandle. Vederlagsfrie patienter vil vi hellere have til at træne end få passiv behandling. Vi synes, at det er spændende og deltage i projekter med dataindsamling og håber, at det kan bidrage til at udvikle fysioterapien.

Med prisen fulgte 10.000 kroner. Hvad har I brugt pengene til?
Vi har ikke brugt pengene endnu, men vi ved at arrangere to kursusdage, hvor der skal komme en psykolog og gøre os bedre til at kommunikere med vores patienter. Det skal både gælde for os fysioterapeuter og vores to sekretærer. Kommunikation er trods alt en ret vigtig del af behandlingen som vi måske nogle gange glemmer at forbedre os indenfor.