Aftale om et klinisk professorat i neurofysioterapi er på plads
Der var en, der var to, der var tre, og fra 2014 er der fire fysioterapeutiske professorer på dansk jord.
Søger i udlandet
For at finde egnede kandidater til det kliniske professorat i neurofysioterapi afsøger styregruppen nu skandinaviske og andre europæiske forskningsmiljøer som Holland og England, men der kigges også så langt som til Australien og Canada.
I løbet af den kommende vinter slås stillingen op officielt.
Seneste skud på stammen bliver en klinisk professor i neurofysioterapi ved Aarhus Universitet og Hammel Neurocenter – en stilling, der vil blive besat med en fysioterapeut i løbet af 2014.
Bag aftalen om oprettelsen af det nye professorat står Hammel Neurocenter, Aarhus Kommune, Aarhus Universitetshospital og Danske Fysioterapeuter. Den kliniske del placeres på og finansieres af Hammel Neurocenter, mens Hospitalsenheden Midt, Aarhus Kommune og Danske Fysioterapeuter hver finansierer en tredjedel af forskningsdelen, der har en samlet ramme pågodt 5 millioner kroner i perioden 2014-2018.
Tiden er moden til strategisk fokus på neurologi
Det er ikke første gang, Danske Fysioterapeuter kaster penge i et professorat. Det skete første gang i 2006, da fysioterapeut Ewa Roos blev ansat i et professorat ved Syddansk Universitet, og også ved oprettelsen af et professorat på Institut på Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital i 2009 havde Danske Fysioterapeuter pungen fremme.
Og nu sker det altså igen.
Når Danske Fysioterapeuter vælger at kaste penge efter et klinisk professorat i neurofysioterapi er det, forklarer formand Tina Lambrecht, fordi tiden nu er moden til at udvide det strategiske fokus.
”Tidligere har vi satset på det muskulosketale område, og her har vi fået rigtig meget ud af vores investering. Forskningsenheden på Syddansk Universitet er vokset dramatisk, og den forskning, der kommer ud derfra, har vi kunnetomsætte direkte i politik, når vi eksempelvis er gået ud med budskabet om mindre kniv, mere træning. Og ikke mindst har vi fået den monofaglige kandidatuddannelse, vi så længe ønskede os. På samme måde ønsker vi nu at rykke på et af fysioterapiens andre store områder, det neurologiske”, forklarer hun.
Ny kandidatuddannelse
I kølvandet på aftalen om et klinisk professorat i neurofysioterapi har Aarhus Universitet indledt en dialog med diverse interessenter med henblik på at etablere en kandidatuddannelse i fysioterapi.
Jørgen Feldbæk Nielsen er overlæge dr. med. og klinisk professor i neurorehabilitering og leder af den forskningsenhed på Hammel Neurocenter, hvor det nye professorat skal forankres.
”Det er vigtigt at have forskning, der understøtter den behandling, der foregår, og når vi ser på det fysioterapeutiske landskab og de professorater, der ellers er, mangler den vinkel i forhold til neurofysioterapien”, mener Jørgen Feldbæk Nielsen.
”Neurorehabilitering er kendetegnet ved at være et meget tværfagligt felt, og derfor er det nødvendigt at have alle delelementerne med, også når vi taler forskning”, tilføjer Jørgen Feldbæk Nielsen, der forestiller sig, at det nye professorat vil bidrage til udvikling af kvaliteten på tværs af sektorer.
Der skal forskes mere i borgernes hverdagsliv
Når også Aarhus Kommune har valgt at være medfinansierende i oprettelsen af professoratet, er det, forklarer rådmand for sundhed og omsorg, Dorthe Laustsen (SF), fordi kommunen ønsker at leve op til Sundhedsaftalen, som opfordrer til, at kommunerne medvirker til forskning.
”Det er jo i kommunerne, borgerne lever deres hverdagsliv. Altså er det her, grundlaget for forskningen også bør ligge. Og vi ønsker, at der forskes mere i borgernes hverdagsliv generelt. At den seneste viden overføres og omsættes til eget hjem. Jeg er meget optaget af at udvikle meningsfulde og sammenhæn-gende forløb for på den måde at sikre effektiv ressourceudnyttelse. Heri ligger et stort skjult potentiale, og for at få et højt niveau i forskningen er det oplagt at etablere et tæt samarbejde med Danske Fysioterapeuter”, forklarer Dorthe Laustsen, der mener, at Aarhus qua sin størrelse har et særligt ansvar for at byde ind i fælles regionalt og kommunalt samarbejde.
”Med kommunalreformen fulgte et større ansvar, og det skal vi tage på os. I øvrigt udskrives patienterne tidligere og tidligere, og desuden ønsker vi at være med til at præge forskningen. Hvis vi ikke deltager, får vi ikke indflydelse på, hvad der forskes i, og det ønsker vi fremover”.
Dorthe Laustsen forventer, at investeringen vil give afkast i form af både livskvalitet og samfundsøkonomi og ikke mindst, at kommunens fysioterapeuter vil blive understøttet i den løbende udvikling af deres fag til gavn for borgerne.
”Det her skulle meget gerne betyde, at vi har meget tilfredse borgere og pårørende, som får den bedst kvalificerede og sammenhængende indsats, som er nødvendig for at fortsætte netop deres liv på en meningsfuld måde. Der vil fremover blive stillet meget høje krav fra borgerne til os som kommune, og disse krav skal vi kunne leve op til”, siger Dorthe Laustsen, der selv har prøvet at befinde sig i patientens rolle efter en trafikulykke sidste år efterfulgt af en måned i kunstigt koma og en langvarig genoptræning.
”Det nære sundhedsvæsen og borgernes livskvalitet i hverdagen var også mærkesager for mig før ulykken; men efter at have oplevet mange forskellige aspekter af sundhedsvæsnet på egen krop har tingene fået tilføjet en ekstra dimension. Jeg har oplevet rigtig meget godt, men har også fået ideer til forbedringer.
Og neurofysioterapiområdet trænger helt klart til et løft”, mener rådmanden.
