Skidt, men ikke helt så skidt som først frygtet

I den kommende uge vil et flertal i Folketinget gribe ind i konflikten mellem de praktiserende læger, PLO og regionerne.

Lovforslaget er desværre båret af den grundholdning, at der bør være mere kontrol og mere styring til for at have en velfungerende praksissektor, og at denne styring og kontrol skal gennemtvinges ved lov.

Med den grundpræmis sætter lovforslaget mange års samarbejde om og udvikling af det allernæreste sundhedsvæsen over styr. Lovforslaget forkaster ganske enkelt den måde, hvorpå overenskomsterne på praksisområdet hidtil har udviklet sig: I enighed mellem parterne.

I samarbejde med de øvrige praksisorganisationer har vi rettet henvendelse til politikerne for at appellere til, at de står vagt om aftalesystemet og dermed også de mange, mange fordele, som det giver patienter og samfund.

Helt galt er det, at regeringen i et baggrundsnotat gør sig overvejelser om, hvordan PLO ’s forhandlingsret helt kan fjernes, hvis PLO i fremtidige overenskomstforhandlinger ikke er tilstrækkeligt imødekommende over for regeringens og regionernes krav.

For det er klart: Hvis de praktiserende læger bliver udsat for urimeligt pres, hvordan går det så ikke de øvrige praksisområder?

Når det så er sagt, så er der grund til at glæde sig over, at Danske Fysioterapeuter fik en væsentlig indrømmelse, da lovforslaget var i høring.

Det oprindelige forslag lagde nemlig op til at afskaffe det paritetiske system, dvs. det system, der sikrer, at der sidder fysioterapeuter med ved bordet, når samarbejdsudvalg og landssamarbejdsudvalget skal tage stilling til sager om bl.a. omsætningsloft og klinikplacering.

Dette ville indebære en markant forringelse af retssikkerheden for de praktiserende sundhedspersoner, fordi myndighederne alene får ret til at beslutte i sager om fortolkning af overenskomsten.

I sit høringssvar til Sundhedsministeriet og i dialogen med politikerne i Folketinget er Danske Fysioterapeuter kommet med flere eksempler på, hvordan samarbejdsudvalg har omgjort regioners beslutninger.

For eksempel en sag, hvor en region uberettiget havde givet en fysioterapeut et nyt omsætningsloft. Landssamarbejdsudvalget besluttede at udtale en kraftig misbilligelse af regionens behandling af sagen, fordi omsætningsloftet var op til 500.000 kr. for lavt.

Hvis lovforslaget ikke var blevet ændret, så havde fysioterapeuter været nødt til at gå rettens vej for at få omgjort den slags beslutninger. Det ville koste både tid og mange penge.

Derfor er vi i Danske Fysioterapeuter tilfredse med, at regeringen har lyttet til vores indvendinger.

Det var klogt at ændre lovforslaget og bevare den ligelige repræsentation i samarbejdsudvalget.

Men vi er fortsat inderligt imod, at der overhovedet bliver grebet ind. Det er en uskik, der udhuler ejerskabet til udviklingen i sektoren blandt de direkte involverede sundhedspersoner. Og derfor bør Folketinget afholde sig fra et indgreb.

Tina Lambrecht
Formand for Danske Fysioterapeuter