Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Antibiotika mod rygsmerter

Infektion i rygsøjlen er mulig årsag til kroniske rygsmerter, viser ny dansk forskning. Fysioterapeut, ph.d. Hanne Alberts resultater har givet genlyd verden over.
Hanne Alberts og og Joan Solgaards studier viser, at kroniske smerter efter discusprolaps i mange tilfælde skyldes en lavvirulent infektion med bakterien Propion Acne.

Kroniske rygsmerter efter en diskusprolaps behøver ikke længere være en livstidsdom. Ny epokegørende dansk forskning viser, at de svære smerter ofte med held kan kureres med en antibiotikakur.

Et smertehelevede

Modic-forandringer er betegnelsen for mikrobrud i rygsøjlen. Forandringerne er en slags knogleødem, som heler af sig selv i løbet af 10-12 år. Tidligere mente man, at disse ødemer var smertefri.

”I dag ved vi, at disse ødemer gør rygpatienters liv til et smertehelvede,” siger Hanne Albert.

Hun og Joan Solgaard gik tilbage i 2005 - trods stor faglig modstand - i gang med at behandle en gruppe kroniske rygpatienter med antibiotika. Anerkendelsen kom, da resultatet af deres første klinisk kontrollerede lodtrækningsforsøg i starten af maj blev offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift European Journal of Spine.

Forsøget viser, at antibiotikabehandlingen til manges overraskelse har effekt. Tre måneders antibiotikakur resulterer i betydelig smertereduktion hos 80 pct. af patienter med kroniske rygsmerter. Samtidig bedres deres daglige funktionsevne markant. I placebogruppen sås derimod ingen effekt. Samtlige forsøgsdeltagere var blevet MR-scannet og alle havde fået påvist Modic-forandringer efter en diskusprolaps.

Siden resultatet blev kendt, har Hanne Albert, der til daglig også er lektor på Syddansk Universitet, SDU, haft travlt med at tale med journalister fra hele verden.

”De hvide plamager ændrede mit liv”

En del patienter med mikrobrud i rygsøjlen kan kureres med antibiotika. Resultatet må ikke føre til ukritisk brug af antibiotika mod rygsmerter, siger lektor Hanne Albert, der har måttet kæmpe i 12 år for at få sin opdagelse anerkendt

”Ja, Hanne, det går fint. Nu har jeg ikke ondt i benene mere. Men jeg har frygtelig ondt i ryggen.”

Patienten kom til 1 års opfølgning efter konservativ behandling for en diskusprolaps, og nu burde han i princippet være smertefri. Den borende smerte sad inde midt i svajet i lænderyggen.

Vi er tilbage i 2001 og fysioterapeut Hanne Albert er i gang med at skrive sin ph.d.-afhandling om konservativ behandling af patienter med diskusprolaps. Konservativ behandling = rygøvelser.

Hun har i forbindelse med sit forskningsprojekt på det daværende RygForskningsCenteret, Rygcenter Fyn i Ringe, fået MR-scannet en gruppe rygpatienter – før og efter deres behandling for diskusprolaps. Hun bider mærke i et mønster hos patienterne.

Mange er blevet smertefri i benene, til gengæld har de svære smerter midt i lænderyggen, og samtidig afslører MR-scanningen nogen mystiske hvide klatter, som sidder ovenfor og nedenunder den tidligere prolaps.

De mystiske hvide pletter på rygsøjlen bliver ved med at rumstere i Hanne Alberts hovede. Måske kan noget af forklaringen på rygpatienternes kroniske smerter ligge her.

”De hvide plamager ændrede mit liv,” siger hun i dag, hvor hun kan glæde sig over berømmelsen efter et radikalt nyt forskningsresultat, som måske vil ændre hverdagen for rygpatienter verden over.

Men tilbage til begyndelsen, hvor Hanne Albert gik på jagt efter en forklaring. Forklaringen fandt hun hos rygcenterets radiolog Joan Solgaard, som kunne fortælle, at de hvide klatter var såkaldte Modic-forandringer eller mikroskopiske knoglebrud i rygsøjlen.

Ifølge alle lærebøger i radiologi var forandringerne ikke fobundet med smerte og ville gå over af sig selv i løbet af 10-12 år.

”Rationalet var, at Modic-forandringer var meget hyppige, altså gav de ingen smerter. Man havde bare glemt at spørge patienterne, ” fortæller Hanne Albert.

Et frugtbart parløb

Modic-forandringer kan bedst sammenlignes med knogleødemer, og når de er lokaliseret andre steder i kroppen i f.eks. hofter, knæ og ankler er de kendt for at være særdeles smertefulde.

Joan Solgaard og Hanne Albert blev hurtigt enige med sig selv om, at ødemerne i rygsøjlen også måtte gøre ondt på patienterne. Og den erkendelse blev startskuddet på et frugtbart forskningsparløb mellem radiologen og fysioterapeuten.

Hanne Albert begyndte systematisk at undersøge sine rygpatienter for Modic-forandringer.

Odds-ratio for at have svære rygsmerter, når man samtidig har Modic-forandringer, viste sig at være 6,1. Har man Modic-forandringer er risikoen for svære rygsmerter altså mere end seksdoblet.

Resultatet udløste i 2005 en pris for bedste videnskabelige præsentation fra det ansete videnskabelige tidsskrift European Journal of Spine.

Ved et tilfælde faldt de to forskere over en artikel skrevet af den engelske ortopædkirurg A.Stirling. Ortopædkirurgen havde i forbindelse med operationer for diskusprolaps isoleret nucleus-materiale fra den bløde kerne i diskus og opdaget, at 53 pct. af disse var inficeret med bakterien Propion Acne.

”Propion Acne er en anaerob bakterie, der trives uden ilt. Den er endvidere lavvirulent, hvilket vil sige, at den har svært ved at formere sig. Bakterien findes normalt i bunden af vores hårfollikler og i munden. På indersiden af kinderne, i vores gummer. Bakterien kommer ud i blodstrømmen i forbindelse med tandbørstning.

Hvis en person har en inflammation omkring en discus, vil det inflammerede væv være et idéelt vækstmiljø for acne-bakterien. Med tiden vil den ubehandlede infektion udvikle sig til et knogleødem, som kan ses som hvide plamager på MR-scanning,” fortæller Hanne Albert.

Fra ordet infektion var der ikke langt til at tænke tanken: Antibiotika. Hvis Modic-forandringer virkelig skyldtes en infektion, kunne de måske kureres med antibiotika?

Kollegerne tog sig til hovedet

Hanne Albert fortæller, at der var udbredt modstand mod idéen blandt kollegerne.

”De, der ikke tog sig til hovedet, rystede på det,” husker hun.

Trods modstanden lykkedes det hende alligevel at skaffe finansiering og stable et pilotprojekt på benene med 32 rygpatienter med kroniske smerter. Samtlige fik en enkeltdosis antibiotika i 90 dage. Herefter blev de MR-scannet.

Til Hanne Alberts store glæde og overraskelse viste det sig, at 60 pct. af patienterne blev raske eller fik det mærkbart bedre. Der var færre smerter og forbedret funktionsniveau målt ved Roland Morris’ skema (internationalt skema til vurdering af ændringer i funktionsniveau hos patienter med lændesmerter).

Det gav samtidig Hanne Albert og Joan Solgaard mod på at gå i gang med et klinisk kontrolleret forsøg. Men igen måtte de selv slås for deres idé.

”Det tog mig halvandet år at skaffe penge nok. Jeg søgte 77 fonde og fik penge fra de syv,” fortæller Hanne Albert.

162 kroniske rygpatienter blev ved lodtrækning delt i to grupper. Den ene halvdel blev i tre måneder behandlet med en kombination af amoxicillin og clavulansyre mens den anden gruppe fik placebo (kalktabletter).

Resulatet af forsøget viser, at tre ud af fire patienter har fået deres smerter væsentligt reduceret og en stærkt forbedret, daglig funktionsevne. Rygpatienterne i placebogruppen opnåede derimod ingen ændring i deres symptomer.

Et radikalt paradigmeskift

Konklusionen lå allerede klar for tre år siden, men publiceringen lod vente på sig. Måske fordi emnet var kontroversielt. Ventetiden betød, at forskerne befandt sig i et svært etisk dilemma. De så patienter lide, de havde en mulig kur, men kunne ikke benytte deres viden i behandlingsøjemed, før resultatet var anerkendt officielt.

I maj blev konklusionen så endelig offentliggjort i European Journal of Spine. Det har været en kollosal æresoprejsning for de to danske forskere, der nu bliver kontaktet af kolleger fra nær og fjern, som ønsker at eftergøre deres undersøgelse.

”Der er tale om et radikalt paradigmeskift i vores måde at behandle den her type patienter på. Modic-patienterne er de patienter, der har det sværest. De har smerter døgnet rundt. 70 pct. af dem kan ikke vende sig i sengen uden at vågne, fordi bare det at vende sig er  med stærke smerter. De lider og har ofte kun udsigt til førtidspension og et fortsat liv i smerter. De kan ikke hjælpes med intensiv træning endsige rygøvelser.

Det er fantastisk, hvis vi kan hjælpe dem med en antibiotikakur. Den er tilmed billig og stort set uden bivirkninger,” siger Hanne Albert.

Hun understreger, at hendes forskning ikke må føre til, at læger bare udskriver antibiotika til patienter med ondt i ryggen.

”Antibiotikabehandling er forbeholdt kroniske rygpatienter med Modic-forandringer, som er fundet ved MR-scanning.”

Forskerne går i nær fremtid i gang med et forsøg, hvor de vil undersøge, om den alvorlige form af diskusdegeneration, kaldet osteokondrose, også kan skyldes en ubehandlet infektion i ryggen.

Sygdommen kaldes populært for slidgigt, men da sygdommen også ofte rammer yngre mennesker, er der ikke tale om slidgigt i traditionel forstand.