Sådan må det være, når jeg er sådan

43-årige Henrik Fenstoft fra Odense har oplevet det, som altid har været hans største frygt: At komme på sygehus.

For siden han var teenager, har han været mere overvægtig end de fleste, og det toppede med 366 kg, da han måtte indlægges med en slem omgang rosen på maven for halvandet år siden.

"Det er grænseoverskridende, at seks mennesker skal skubbe mig rundt, hver gang jeg for eksempel skal lægges om på siden. Derfor var min største frygt at komme på sygehuset, men nu har jeg affundet mig med, at sådan må det være, når jeg er sådan. Det ændrer ens blufærdighed og rykker ens grænser, for det er du nødt til at indstille dig på og acceptere, når du ser ud som mig," siger Henrik Fenstoft.

Da han skulle indlægges, måtte det foregå med hjælp fra Falck, fordi han befandt sig på 1. sal hos sine forældre og ikke kunne gå ned ad trapperne på egen hånd.

"Jeg kom ikke ret meget ud dengang, men kunne godt stå på benene og gå ud gennem døren. Derefter blev jeg liftet ned ad trapperne," fortæller Henrik Fenstoft.

Falck sendte heldigvis fire erfarne folk ud, og det er altså nødvendigt, understreger han.

"Det var selvfølgelig frustrerende, men Falck-folkene snakkede ikke hen over hovedet på mig, og de involverede mig hele tiden i forløbet. Det var en rar og god måde, for du blev hørt som person, du blev ikke frataget dine rettigheder, og du blev medtaget i processen med, hvordan vi sammen gør det her," fortæller Henrik Fenstoft.

Fysioterapeut hjalp mig tilbage
På sygehuset var han indlagt en måned, før rosen-udbruddet var slået ned. Han fik ikke nogen decideret træning, men fik hjælp to gange til at prøve at komme op at stå med rollator, hvilket ikke lykkedes. Da han blev udskrevet, flyttede han ind i et etplans-rækkehus i Odense, hvor han stadig bor på egen hånd.

I starten fik Henrik Fenstoft dagligt hjemmepleje til morgenvask og lift til rullestol i 1-1½ time to gange i løbet af dagen. Resten af tiden lå han i sengen og var katederbruger. Efterhånden blev der koblet en fysioterapeut på med genoptræning i to timer ugentligt i tre måneder. Begge dele var også noget nyt, som han måtte vænne sig til.

"Når man kommer fra at kunne lave alting selv, er det frustrerende at skulle lægge dit liv over i andre folks hænder. Det er også anstrengende hele tiden at huske på, hvad man skal bede om, når de forskellige personer fra kommunen kommer," fortæller Henrik Fenstoft.

Alt i alt kom han igennem tre kommunale genoptrænings- og et rehabiliteringsforløb, før han atter selv var i stand til at komme op af sengen og bevæge sig rundt med sin særligt forstærkede rollator eller særligt brede kørestol. Kørestolen sidder han for eksempel i, når han laver mad.

Hold jer til jeres fagområder
Henrik Fenstoft har samtidig tabt 100 kg og er godt i gang med yderligere vægttab ved kostomlægning i samarbejde med en kostvejleder. Og han giver gerne et godt råd til fysioterapeuter, der overvejer at bringe vægttab på bane over for en patient.

"Det er fint at snakke om vægttab, men terapeuter skal holde sig til de emner, der er deres fagområder. Du bliver frustreret og gal, hvis nogen forsøger at tale om vægttab, når du kører et forløb med en anden. Min kostvejleder er min sparringspartner på det område," siger Henrik Fenstoft.

Bortset fra det, er han fuldt ud indstillet på at samarbejde med fysioterapeuter. "Fysioterapeuten er den professionelle og skal fortælle mig, hvad jeg skal gøre, og så skal jeg nok gøre det. Hvis de råder mig, skal jeg nok forsøge," siger Henrik Fenstoft.

Han er efter sine oplevelser med sundhedsvæsenet også blevet langt mere afklaret omkring, hvad der skal til fra hans side for at skabe en god dialog med de mennesker, der professionelt hjælper ham på den ene eller anden måde.

"Jeg selv forsøger at være ærlig, sige hvad jeg tænker og være med på det. Men også lytte til, hvad de siger, og heller ikke blive sur, selv om der altid er nogle, der siger noget stødende om ens størrelse, for de er der trods alt for at hjælpe én," siger Henrik Fenstoft.