Hvordan sikrer vi den høje fysioterapeutiske faglighed og kvalitet?
Hvordan former fremtidens sundhedssektor sig, og hvilken rolle spiller vi som fysioterapeuter i en fremtid, hvor mangel på sundhedsprofessionelle kan få betydning for kvaliteten?
Som mangeårig tillidsrepræsentant i Region Hovedstaden har jeg fulgt udviklingen af patientforløb og behandling tæt.
Dette både inden og efter kommunalreformen, som bød på store ændringer af patientforløb. Hospitalerne har været gennem årelange effektiviseringsbesparelser, fusioner og omprioriteringer, og mange årsværk er tabt på landevejen.
Kommunerne har skullet omstille sig og opruste til en stadigt stigende opgave med genoptræning og forebyggelse af sygdomme hos borgerne.
Udviklingen er gået mod kortere og mere effektive forløb i begge sektorer, men er kvaliteten fulgt med?
Hvad diskuterer vi?
Manglen på sundhedsprofessionelle blandt sygeplejersker, sosuer og læger vil lægge pres på fysioterapeuters roller i flere sektorer, både nu og i fremtiden.
Leverer vi i dag et lige så godt produkt som før, eller har effektiviseringer og besparelser haft betydning for patienternes/borgernes mulighed for at genvinde funktionsevne og livskvalitet?
Jeg siger ikke, at alt var bedre i gamle dage, for jo, vi er blevet klogere og arbejder mere evidensbaseret. Men er arbejdsglæden fulgt med? Og er kvaliteten høj nok for patienterne?
Vi ser ind i en fremtid, hvor mangel på visse sundhedsprofessionelle, som f.eks. sygeplejersker, sosuer og læger, kan spille en afgørende rolle for, hvordan vores patienters og borgeres forløb bliver.
På hospitalerne er der allerede i dag store udfordringer med at fastholde og rekruttere flere faggrupper, og flere ledelser ser muligheden for at give fysioterapeuter nye arbejdsopgaver. Men hvordan sikrer vi os, at vi bliver inddraget, således at vi opnår stillinger med høj faglig kvalitet, potentiale for udvikling og medarbejdertilfredshed?
Hvordan får vi sagt fra over for opgaver, vi ikke er uddannede og kompetente til?
Skal vi ikke starte med at byde ind på opgaver, hvor vi som terapeuter kan give et kvalitetsløft og samtidig eventuelt aflaste en anden faggruppe med opgaver, der giver faglig mening for patienter/borgere? F.eks. større tilstedeværelse og flere specialiserede opgaver i landets akutmodtagelser. Ligesom vi kunne byde ind på alle sundhedsfremme- og forebyggelsesopgaver i kommunerne.
Jeg tror, at alle disse spørgsmål skal besvares i tæt dialog mellem flere interessenter i sundhedsvæsenet.
Politikere, direktioner og lokale ledelser skal invitere os tidligt ind i processerne, så vi får drøftet faglig kvalitet, tværfaglighed, kompetencer og uddannelsesniveau samt fastholdelse og medarbejdertilfredshed.
Vi fysioterapeuter skal turde tage lokale initiativer, der, hvor de åbenlyse muligheder byder sig.
Vi skal gøre det klart for politikere og beslutningstagere (ledelser), hvilke opgaver der med største selvfølgelighed skal løftes af fysioterapeuter.
Vi skal belyse de regionale forskelle i fysioterapeuters opgaveløsning og involvering i patientforløb med gode eksempler på, hvor fysioterapeuter spiller en vigtig rolle til gavn for hele forløbet.
Skrevet af: Anders Breinholt Nielsen
Medlem af hovedbestyrelsen.
TR og fysioterapeut på Herlev-Gentofte Hospital.
Medlem af TR-rådet, og bestyrelsen i Region Hovedstaden.
