Skadestue på Slagelse Sygehus: Vi er faktisk rigtig gode til den type diagnoser

Ligesom fysioterapeuter i dag ofte ses på skulderklinikker, figurerer faggruppen også i stigende grad i skadestuernes personaleoversigt. Mangel på læger og sygeplejersker, og en voldsom stigning i patienternes søgning til skadestuerne, har åbnet muligheden for at indlemme fysioterapeuter i skadestuernes stab.

Fysioterapeut Christian Pilely Olsen arbejder til daglig i skadestuen på Slagelse Sygehus og forsvarede i juni sin ph.d., der blandt andet kortlægger, hvilke typer skader fysioterapeuterne særligt tager sig af. Studiet viser, at de hyppigste diagnoser, der behandles af skadestuefysioterapeuter, er ankelforstuvning, kontusion af hånd og håndledsfraktur.

Fysioterapeuterne begyndte helt tilbage i 2012 at blive involveret i arbejdet på skadestuen i Slagelse af en ganske særlig grund.

“Der var flere eksempler på fejl i den behandling, der blev givet til patienter med akillesseneruptur. Når de gav patienterne den særlige støvle på, vendte de kilerne i støvlen forkert, og det opdagede fysioterapeuterne, når de senere kom til behandling hos dem. Selv om fysioterapeuterne ved flere lejligheder italesatte problematikken, blev det ved med at ske, og derfor blev det besluttet, at vi skulle placere nogle timer i skadestuen. Derefter rullede bolden stille og roligt, så vi gradvist blev involveret i flere og flere opgaver,” forklarer Christian Pilely Olsen.

I dag har fysioterapeuterne samme ansvar for undersøgelse, diagnose og behandling som lægerne, når det kommer til skader i over- og underekstremiteterne – og der er nok at se til for fysioterapeuterne.

“Gruppen af patienter, der kommer på skadestuen med en ankelforstuvning, en kontusion af hånden eller en håndledsfraktur er kæmpestor, og derfor giver det god mening at have fysioterapeuter til at tage sig af den opgave, fordi vi faktisk er rigtig gode til at tage os af den type diagnoser,” siger Christian Pilely Olsen.

Faglig treenighed

Christian Pilely Olsen beskriver arbejdsfordelingen mellem læger, behandlersygeplejersker og fysioterapeuter som en treenighed, hvor behandlersygeplejerskerne har særlige kompetencer i at sy og gipse, mens lægerne tager de mere alvorlige tilfælde. Fysioterapeuterne tager sig af de mindre muskuloskeletale skader – sidstnævnte udgør, ifølge Christian Pilely Olsen, langt størstedelen af opgaverne på skadestuen.

“En læge, der undersøger et vrid i anklen, vil typisk kigge efter, om der er sket et brud på en knogle. Hvis det ikke er tilfældet, vil lægen sende patienten hjem med besked om at anvende RICE som behandlingsstrategi,” siger Christian Pilely Olsen, der mener, at det af samme grund kan være en fordel at lade fysioterapeuten overtage opgaven, da de har særlige kompetencer til at rådgive om og behandle netop denne type skader.

Han understreger, at arbejdet i skadestuen i høj grad bygger på tværfaglighed. Faggrupperne konsulterer hele tiden hinanden, og hvis der er en opgave, som lægen skal løse, overlader fysioterapeuten den til ham eller hende.

“78 procent af de opgaver, vi som fysioterapeuter får ind, diagnosticerer, behandler og hjemsender vi selv. Så er der 22 procent tilbage, som vi tænker ligger ud over, hvad vi som fysioterapeuter selvstændigt kan varetage. Der kan også være eksempler med todelte diagnoser, hvis for eksempel en patient er faldet ned fra en hest. Så tilser fysioterapeuten skaden på armen og lægen hjernerystelsen,” siger Christian Pilely Olsen.

Christian Pilely Olsen undersøger det hævede knæ på patienten Martin Heinsvig. Det viste sig at være en irriteret slimsæk, som gav problemer. Foto Sisse Stroyer.

Kan forudsige forløb

Et interessant fund ved ph.d.-studiet handlede om fysioterapeuternes evne til at forudsige, hvordan patienternes skade ville udvikle sig. Fysioterapeuterne blev umiddelbart efter behandlingen af patienterne bedt om at vurdere ud fra deres mavefornemmelse, hvilke patienter der ville have et dårligt outcome fire uger efter skaden, og her ramte fysioterapeuternes forudsigelser plet.

“Det, synes jeg, er et meget interessant resultat, for hvis fysioterapeuter i løbet af ganske kort tid i skadestuen kan udpege de patienter, der får et kritisk forløb, kan de måske allerede på et tidligt tidspunkt henvise dem til et rehabiliteringsforløb i stedet for blot at sige, at nu er patienten ude af vores hænder,” siger Christian Pilely Olsen.

Selv om fysioterapeuterne på skadestuen i Slagelse især tager sig af vrid i anklen og andre småskader, så medvirker de også i de situationer, hvor der er behov for at hjælpe. Christian Pilely Olsen mener, at fysioterapeuter sagtens vil kunne byde ind på de mere komplicerede opgaver.

Rygproblemer i Australien

“Vi overvejer hele tiden, hvilke områder vi godt kunne tænke os at gå ind i. I øjeblikket ser fysioterapeuterne ikke patienter, der har problemer med ryggen – for eksempel et akut hold i ryggen – men det vil vi sagtens kunne håndtere, og i mit studie har jeg kortlagt, at fysioterapeuter varetager den funktion i for eksempel Australien.

På vores skadestue har vi også tidligere diskuteret, om vi skulle sy patienterne og reponere håndled. Men inden man kan sætte et brud på plads, skal man injicere bedøvelse omkring bruddet, og det må vi ikke på nuværende tidspunkt. Hvis vi får lov til at gøre det, kan jeg ikke se nogen problemer i det, og set ud fra et patientperspektiv giver det god mening. Ofte vil det være fysioterapeuten, der først ser patienten, sender den pågældende til røntgen og skriver halvdelen af notatet. Når det så viser sig, at der skal trækkes i håndleddet, skal fysioterapeuten overlevere hele sagen til en læge, som så skal afslutte behandlingen. Men det vil være meget mere bekvemt for patienten, hvis jeg afslutter behandlingen,” siger Christian Pilely Olsen.

Han understreger, at der lige siden fysioterapeuternes indtog i skadestuen på Slagelse Sygehus har været opmærksomhed på, hvilke opgaver fysioterapeuterne kan byde ind på.