Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

På jagt efter den bedste behandling til skulderfrakturer

FORSKNING PÅ VEJ // Inger Mechlenburg forsker i, om man skal tilbyde en operativ eller en ikke-operativ behandling til patienter med hofte- og skulderartrose, hoftedysplasi og skulder- og håndledsfrakturer.
Inger Mechlenburg er fysioterapeut og professor i ortopædisk rehabilitering ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og Ortopædkirurgisk Afdeling Aarhus Universitetshospital. Foto: Jesper Voldgaard.

Hvad forsker du i?

Jeg leder en forskningsgruppe, der som udgangspunkt forsker i, hvad der er den bedste behandling for patienter med en muskuloskeletal lidelse. Det kan eksempelvis være, om man skal tilbyde en operativ eller ikke-operativ behandling til patienter med hofte- og skulderartrose, hoftedysplasi og skulder- og håndledsfrakturer. I dette studie undersøger vi behandlinger til patienter med forskudte 3- og 4-parts skulderfrakturer.

Hvordan gør I?

Det er et randomiseret, klinisk kontrolleret studie, hvor hospitaler i Finland, Sverige, Estland og Danmark deltager. Når en patient kommer ind på hospitalet med en forskudt skulderfraktur, får de først foretaget røntgen og CT-scanning, og bagefter bliver de spurgt, om de vil være med i vores studie. Hvis de vil deltage, svarer de på flere spørgeskemaer, hvorefter de bliver fordelt ved lodtrækning til en af de tre behandlinger, som vi undersøger.

Patienterne får enten en ikke-operativ behandling, hvor armen er i slynge, eller en operativ behandling, hvor de enten bliver opereret med en skinne eller en skulderprotese. Alle tre grupper modtager genoptræning efterfølgende. Efter behandlingen er startet, følger vi patienterne i to år.

Inger-Mechlenburg-main2.jpg

Hvad håber du kommer ud af jeres forskning?

Helt overordnet håber jeg, at patienter kan få evidensbaseret information om de behandlinger, der eksisterer til skulderfrakturer, samt hvilken effekt og hvilke komplikationer de kan forvente ved de forskellige behandlinger. Jeg håber også, at studiet kan være med til at give sundhedspersonale en sikkerhed i, at den information, de giver til patienter med en skulderfraktur, er baseret på evidens og ikke på holdninger og fornemmelser.