Sådan gennemføres et DVT-forløb

Jeg bestiller blodprøver på patienten samt et EKG for at danne det kliniske billede. I min intervention med patienten er der både en fokuseret anamnese samt en mere generel samtale om, hvorvidt patienten har problematikker, som kan have betydning for undersøgelsen og dens outcome.

Når jeg har talt med patienten, måler jeg en EWS (blodtryk, temperatur, saturation, puls og respirationsfrekvens), herefter undersøger jeg benet og måler omkreds på begge ben for at se, om der er en størrelsesforskel, hvis der for eksempel er hævelse.

Derefter skanner jeg.

Ultralyd er helt forenklet reflekteret lyd, et ekko, som bliver sendt tilbage mod proben, der føres på huden. Forskelligt væv har forskellig tæthed, hvilket vil sige, at det, jeg ser på skærmen, er grå/hvide/sorte nuancer. Når man kender anatomien, ved man, hvad man skal kigge efter.

Jeg kigger efter kompressibilitet og flow på skærmen og ser efter nedsat kompressibilitet af venen samt nedsat gennemstrømning.

Når jeg forsøger at komprimere venen ved at trykke ned på huden med proben, vil den fortsat stå åben, hvis der er en blodprop derinde, og som oftest kan man se noget gråligt, som ligger inde i venen.

Jeg sammenholder al data fra patienten med min kliniske undersøgelse, blodprøver og scanning for at kunne diagnosticere, om det er en DVT.

Symptomer på DVT

Ensidig hævelse af underekstremitet, ofte ledsaget af smerter svarende til de dybe veners forløb og funktionsnedsættelse, men der kan også sagtens være forløb, hvor disse symptomer ikke er til stede.

De kliniske symptomer er ikke specifikke for DVT, og man er derfor nødt til at sammenligne med andre parakliniske undersøgelser for at kunne danne et fuldt klinisk billede.